Kære Alle, jeg håber jeg kan få lidt hjælp fra nogle af jer med små børn.
 
Jeg står og skal skrive min datter op til vuggestue/dagpleje her i studstrup, men pladsanvisningen siger der ikke bliver noget i studstrup i år. Jeg mener at vi har 3-4 dagplejere, kan ikke finde dem på kommunens hjemmeside og kan derfor ikke få skrevet mit barn op. Nogle der har et hint til hvad man gør? Kommunen kan ikke hjælpe mig. Mail gerne kath_stadil(snabela)hotmail.com
 
Vh Kathrina Hollensberg, Stenvendervej 17

Lars Bisgaard, Stenvendervej 24, skriver:

Nu har vinteren og ikke mindst frosten raset i Studstrup de sidste uger, og flere grundejere har set stort på deres PLIGT til at holde fortove og veje farbare. Flere veje i byen er direkte farlige at færdes på.

Jeg vil defor gerne opfordre alle til at få saltet deres vejstykke så hurtigt som muligt. Hvis en falder ud for din grund og kommer til skade - ja så hænger regningen på dine skuldere. Flere af vejene i vores by er fælles privatveje, hvilket betyder at vi selv skal stå for saltningen og for at holde vejene farbare.
Derfor kære medborger opfyld dine forpligtigelser og gerne med det samme!

Er du i tvivl om du skal salte din vej? - så gør for dine medborgeres skyld!
 
Reglerne og saktionsmuligheder kan læses på vedhæftet link http://aarhuskommune.dk/portal/borger/trafik_veje/brug_af_veje_og_pladser/snerydningx_saltning#Det%20skal%20grundejerne%20g%C3%B8re

En anonym, hvis navn er redaktionen bekendt, skriver:

På Vibeeengen vågnede vi søndag morgen ved, at telefonen ringede. Vedkommende i røret havde fundet mobiltelefon, taske plus andet indhold oppe ved Margueritten.

På den måde fandt vi ud af, at der havde været indbrud i løbet af natten. Tyvene / tyven havde fundet en extra nøgle i vores skur, selvom den var rimelig godt skjult. Alt var gennemrodet i skuret, før de fandt den.

Bagdøren var åbnet og vi blev mødt af synet af åbne skuffer og skabe. Vores tasker var enten væk eller gennemrodet. Nøglen til den ene bil var væk - ligeledes var bilen. Desuden var punge, ure og andet letomsættelige ting væk.

Til alt held havde nogle venlige mennesker fundet den sidste telefon i Lystrup ved Q8 stationen. Da undertegnet kørte til Lystrup for at afhente mobiltelefonen så holdte vores bil lige så nydelig ud foran dem som havde fundet telefonen. Temmelig tilfældigt, ikke.....

Bilen var tilsyneladende uskadt og aflåst.

Når nu den første forskrækkelse har lagt sig, så tror jeg vi vil revurdere vores interne sikkerhed, for en lignede oplevelse vil vi ikke opleve igen. Det var mildst talt modbydeligt at blive invaderet i eget hjem mens man sover. Ingen kan vide hvad der kunne være sket såfremt de ikke fandt noget af værdi eller vi vågnede midt i det hele.

Jeg vil opfordre alle, som læser dette, til at tænke over jeres interne sikkerhed. Jeg troede, at vi var sikre.

En Studstrup-borger, som gerne vil være anonym, skriver:

Vi lå og sov og blev kl 3 ringet op af en nabo, som fortalte at nogen var ved at stjæle vores bil. Tyvene havde kravlet ind af et åbent køkkenvindue og havde stjålet vores bilnøgler og taske med punge.

For det første vil jeg selvfølgelig meget gerne have returneret mine ting som lå i pungen. Jeg har allerede fundet 1 sygesikringsbevis men mangler stadig 3. Vi mangler et kørekort og alle vores kreditkort. Jeg er sikker på at de er blevet smidt et sted i Studstrup og op af Ny Studstrupvej, hvor jeg selv har fundet disse ting. En flink dame ringede til mig torsdag morgen og fortalte mig at hun havde fundet mit kørekort.

Men jeg synes folk skal være opmærksomme på, at der desværre er fire unge der kører rundt i Studstrup og laver ballade. Vi havde besøg af dem igen i går og her fredag nat (00.37). De har kørt rundt i en gammel larmende bil, og igår og idag har de brugt en knallert/scooter. Her i nat overraskede jeg dem idet jeg sad og holdt vagt i mit køkken med lyset slukket. Pludselig hører jeg min bildør blive åbnet, og udenfor står der en mand og er på ved ind i min bil. Jeg tænder lyset, og de stikker selvfølgelig af.

Familien Nielsen, Vibeengen 16, skriver:

Kære John.

Du er landet på øretævernes holdeplads, jeg var rystet over at læse at der ligefrem er nogle som sender så trælse mails som det åbenbart  har været tilfældet. For dette tager vi kraftigt afstand, det er simpelthen under lavmålet.

Jeg er også borger i Studstrup og synes da også at det er træls når der er problemer, men det er første gang i de snart 12 år vi har boet her der har været noget med vandkvaliteten og problemerne blev da løst, endda hurtigere end de gjorde i Hasle da problemet var der i kommunalt regi...

Du skal vide vi også er nogle som støtter en fortsat privat vandværksløsning, vi er dog også interesserede i at vi med vores kontrold af vandkvaliteten opjusteres, med en målinger som modsvare de til enhver tid gældende grænseværdier på området.  samt at der aftales  hvordan informationerne når frem til forbrugerne.

Skulle der ikke være mulighed for dette ??.

tak for at vi igen har rent vand.

Familien Nielsen, Præstekravevej 30 C, skriver:

 Efterhånden synes vi, at dette er blevet skruet meget op - vi synes, at vandværksbestyrelsen har fremsat nogle gode forslag, hvad der skal arbejdes med fremover. Vi skal jo lære alle sammen - desværre er den bedste måde sommetider at lære af ens fejl.

Vi kan sagtens se, at der skulle have været lavet ting/kommunikeret anderledes, men nu håber vi, at det så ikke sker igen.

Vi har aldrig før haft problemer med vores vand. Læser man redegørelsen, kan vi jo også se, at bestyrelsen jo netop "skrider" ind ved forhøjelse i værdierne.  

At komme til Århus Kommune gør det da ikke bedre, der sker jo også "fejl" - tænk bare for år tilbage, hvor lang tid det tog!!

Næh, vi er tilhænger af, at bevare vores eget drikkevand og alle skal lære - her lærte bestyrelsen i hvert fald, at kommunikation til borgerne er vigtig. 

Claus Jacobsen, Stenvendervej 6, skriver:

Uanset årsagen til det forurenede vand og uanset hvem, der har ansvaret, er den eneste rigtige løsning, at vi bliver tilsluttet Århus Kommunes vandforsyning. Det er oplyst, at der ikke er særlig langt hen til denne hovedvandledning.

Vand er i dag et meget sårbart gode som følge af forurenet grundvand, af sprøjtning på markerne og andre uforudsigelige faktorer. Uanset, hvor meget den frivilligt arbejdende bestyrelse gør for at sikre så rent vand som mulig, er dens medlemmer naturligvis ikke professionelle fagfolk. De er forbrugere som alle os andre, og hvorfra skulle de have den kossale viden og indsigt, der skal til, for at sikre rent vand og for i tide at opdage, når noget går galt..

Vi er nødt til at se ind i fremtiden, der begynder i morgen..

Mit forslag er derfor, at vi på generalforsamlingen i vandværket opfordrer bestyrelsen til at undersøge, hvordan vi i Studstrup kan tilsluttes Århus Kommunes hovedvandledning og således sikre os mod endnu flere meget uheldige episoder. Ikke nok med, at vores drikkevand forgiftes, men den kolossale presseomtale i den slags situationer gør det ikke ligefrem attraktivt at bo i Studstup - set udefra, og det påvirker uundgåeligt også huspriserne og dette dejlkige steds omdømme.

Vil vi acceptere denne udvikling?

Bestyrelsen i Studstrup Strand Vandværk skriver:

Vi skal meget beklage de gener, som forbrugerne i vores område har oplevet med vandet i den sidste tid. Der har også været forbrugere, der har ment, at vi i bestyrelsen er "ligeglade", men vi er også selv forbrugere, så vi er absolut ikke ligeglade.

Læs resten af det lange indlæg på vandværkets side på denne portal .

Stig Olsen, Vibeengen 6, skriver: (forkortet af red.)
 
Nu har jeg i nogle dage hørt en masse om vores vandværksformand. Jeg har valgt at afvente noget konstruktivt feedback den anden vej, før jeg dannede mig min egen mening om situation......men jeg har intet hørt. Ingen forklaring på at man har overhørt henvendelser - som jeg kan forstå har været i hobetal. Ingen henvisning til eventuelle beredskabstiltag, ikke en gang et "jeg beklager".
 
Jeg er nødt til at konkludere, at det tilsyneladende er fuldstændig ligegyldigt hvad borgerne mener og gør, da der tilsyneladende er fuldstændig styr på tingene....men det er jo langt fra sandheden - ihvertfald har man ikke fra vandværket's side indviet os i hvad der reelt er sket, hvad man vil gøre, og hvad den fremtidige plan er.
 
At være formand for vandværket er et tillidshverv - den tillid er ihvertfald brudt fra min side. Så lige TV Østjylland (onsdag), og hvorledes vores vandværksformand afviser en eventuel tilslutning til Århus Kommunes vandforsyning. Det blev klart afvist af formanden - "der er penge nok", "vi kan selv sørge for drift m.v.". Jeg er nødt til at sige at det er heldigvis IKKE formandens afgørelse - det er byens afgørelse, og efter denne fadæse af en håndtering, stemmer jeg klart for kommunal styring. Hvorfor? Fordi, det vil betyde at vandet stadig hentes hvor det gør, MEN der er kompetente og uvildige folk (kommunen) der drifter og tester vandet.
 
Det spørgsmål de fleste nok stiller sig er: hvor lang tid har dette stået på? og hvad omfanget er?. Det må så afdækkes - men ét er sikkert - det er vandværksbestyrelsens ansvar at sørge for tingene er iorden - det har tingene så IKKE været, og det stinker af at man har forsøgt at lægge låg på sagen, uden nogen form for hensynstagen til borgernes helbred. Er det en forhastet konklusion? Måske - men så meld dog ud! 

Jeg vil gerne støtte borgerforeningen, der er gået ind i sagen - og jeg er specielt glad for at man har taget over på kommunikationsfronten, for det står sgu' da lige så sløjt til med den, som med vores vand. Er vandværksformanden klar over at han selv kan forklare sig i dette forum?
 
Jeg kan kun tilslutte mig de som syntes der skal indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, og diskutere vandværkets fremtid.  

Nicolai Ravn Iversen, Lomvievej 20, skriver (forkortet af red.):

Vi er nok mange, der undrer os over den manglende respons og efterfølgende mangel på handling efter gentagne henvendelser omkring vores uklare vand de seneste måneder. Vi undrer os også over de svar vi har fået fra vandværket, når vi har rettet henvendelse til dem. Ja, for det er jo nævnt fra mange sider, at alle som en har fået at vide, at det ”bare” var okker der farvede vandet, og vi ikke skulle bekymre os yderligere.

Man kan kritisk spørge til, hvordan vandværket har fundet frem til de svar, der er givet på de mange bekymrede brugere, der har henvendt sig. Er det svar, der er understøttet ved laboratorieprøver af vandet, siden man så skråsikkert har kunnet fortælle, der intet var galt? Hvor mange henvendelser skal der til, førend man udtager prøver og får disse analyseret? Nedskriver og kortlægger man alle uregelmæssigheder i vandforsyningen, også de henvendelser der kommer fra brugerne?

Når nu der kommer påbud fra Embedslægen, hvordan forholder man sig så med videreformidlingen af oplysningerne til alle brugerne? Hvorfor blev informationen ikke igangsat med det samme? Er der tænkt på, at alle skal have besked, lige meget om man er ung/gammel, døv eller blind, bruger af Internet eller gammel transistor, arbejder nat eller dag?

Jeg vil her gerne melde mig på banen, så der ingen tvivl er om denne sag: Jeg var personen, der satte VANDET ER GIFTIGT! op på skiltet til indgangen af byen. Det har været ytret fra Vandværkets side til pressen, at man var irriteret over denne forhastede handling. Her er grunden til at skiltet blev sat op: Vi havde forinden opsætningen hørt rygter om Embedslægens påbud mod at drikke vandet i Studstrup, men kunne intet steds finde nogen oplysninger omkring sagen. Efter lang tids forsøg på at komme i kontakt med vandværket, lykkedes det at få telefonisk kontakt med formanden, der kunne bekræfte rygterne. Hvor lang tid Vandværket havde haft oplysningerne vides ikke, men den manglende videreformidling frustrerede mig. Jeg vurderede, at der skulle gøres noget med det samme, så ikke hele byen skulle nå hjem og starte på madlavningen førend oplysningerne om vandet kom ud. Ja, den valgte tekst kunne virke meget skræmmende, men jeg mente ordene skulle være få, store nok til de kunne læses og kraftige nok i virkning, så ingen der passerede skiltet var i tvivl om, at de skulle prøve at spørge omkring sig hvad der foregik.

Formanden har siddet på posten i en årrække nu og har selvfølgelig opbygget en vis form for erfaring i driften af værket, men hvad når der sker nye og uforudsete ting? Har vandværket en skreven manual/beredskabsplan når tingene går galt eller beror alle handlinger på enkeltpersoners egenhændige dømmekraft? Jeg håber Vandværket hurtigst muligt indkalder til møde og giver os fyldestgørende svar på vores spørgsmål. Det mindste der kunne forventes i disse dage, vil være at vise brugerne den respekt, at meddele alt nyt via vores lokale taleorgan www.studstrup.dk samtidigt med at oplysningerne gives til pressen. Det er ikke rimeligt, at vi skal vente længere tid end nødvendigt for at få opdaterede oplysninger, når disse frigives. Det virker lige nu, som om man prøver at lægge en afstand til resten af byen og det tror jeg personligt ikke på vil lette stemningen.

Vi har alle meget nemt til at skyde på andre i en situation som denne, men vi skal passe på ikke at putte heksen på bålet førend vi har undersøgt om hun/han er skyldig i alle beskyldningerne.

Mange af de ovenstående spørgsmål ville være rare og få klarlagt, for de ville også hjælpe os alle til bedre at beslutte hvad der skal ske med fremtidens vand. Tilliden er brudt og der skal ske noget radikalt for at genoprette den. Om vandværket skal forsætte i sin nuværende form eller om vi evt. skal lade Århus Kommune overtage driften og ansvaret for vores drikkevand, det er spørgsmål der nu melder sig hos os

Jeg er utrolig ked af udviklingen i hele denne sag. Mine to små børn har drukket og badet i vandet under hele den forgangne periode og jeg frygter et eller andet sted, at de har fået forgiftet vand i mængder, der senere viser sig at være skadeligt for dem.

Jeg kan også glædes disse dage. Det er dejligt og møde mine medborgere ved vandtanken og se deres smil, der trods den alvorlige situation stadigvæk kendetegner beboerne i Studstrup. Naboer der normalt kun vinker til hinanden over hækken, ser jeg nu stå og snakke opmærksomt med hinanden. Trods alt denne uro omkring Studstrup for tiden, ja så glædes jeg stadigvæk ved at komme hjem. Jeg ser frem til at vandet igen er rent og klart, for så kan jeg igen til fulde nyde den dejligste forstad i hele Danmark.

Charlotte Klitnæs, Ønsbækvej 21, skriver:

Er det ikke utroligt.

Endelig tog formanden for vandværket bladet fra munden. Man kunne have forventet en undskyldning og en forklaring, men det var der ikke noget af.

I stedet kunne vi på tv opleve formanden forklare om uforudsete hændelser som ingen kunne have forudset…..næh, der var nok ikke nogen som kunne have forudset at vores vand blev forurenet, men man må kunne forvente at en siddende bestyrelse for et vandværk reagere på borgernes utallige henvendelser. I stedet sad bestyrelsen bare vores henvendelser overhørig.

Man må også kunne forvente at bestyrelsen, når skaden er sket, gør alt hvad der står i deres magt for at informere de samme borger om hvad der sker i sagen. Ingen af delene har været tilfældet.

Hvad årsagen til bestyrelsens manglende handlekraft har været er efterhånden sagen uvedkommende. Jeg har vanskeligt ved at se hvordan vi kan have tillid til den siddende bestyrelse. Jeg mener vi alle, som medlemmer af Studstup Strands Vandværk, skal kræve en ekstraordinær generalforsamling, hvor vandværkets fremtid skal tages op til overvejelse.

Palle Carlsen,Præstekravevej 38, skriver:

Efter det første totalt mislykkede forsøg på, at informere om problemerne med vandforsyningen, gentager man nu succesen. En seddel lagt i postkassen efter kl. 17, er der(stort set) ingen der ser, før dagen efter. I lørdags kunne jeg konstatere at, af 100 husstande jeg besøgte, kunne sedlen stadig ses i postkassen hos 80, lørdag formiddag. Disse husstande havde altså ingen viden om situationen, hvis de ikke var informeret af naboer. I dag vælger man så den samme fremgangsmåde. Det er ikke godt nok!

Jeg forventer ikke af bestyrelsen for vandværket, at de har stor detailviden, om vandværksdrift, men at de formår at ansætte driftspersonale der har, samt at de, når skaden er sket, kommer ”på banen” i en fart. Den nuværende situation hvor bestyrelsen for vandværket er totalt usynlig er uholdbar. Det er tide i kommer ud af busken.

Jeg er ikke fortaler for ”at sømme dem op på en port”, men det er nødvendigt, at de tilkendegiver nu, at de ikke har været lydhøre nok overfor klager over vandkvaliteten, samt at de fremadrettet er klar med tiltag, der kan medvirke til, at en eventuel fremtidig ”hændelse” med vort vand vil blive behandlet helt anderledes effektivt.

Hanne Nielsen, Lomvievej 16, skriver

Med mikroovnens hjælp kan man "tage bad" i meget lidt vand.
 
Et håndklæde ( ca. 50x100) fugtes med 175-200ml vand, det skal ikke gennemfugtes, rulles sammen i en plastpose der må komme i mikroovnen. Lad det lige trække er par minutter og varm det i mikroovnen i 1½-2 minutter. Slå den værste varme/damp af klædet og vask/ aftør hele kroppen med det varme, fugtige klæde. 

En stak vaskeklude kan erstatte håndklædet.
 

Peter Buus Andersen, Ønsbækvej 12B, skriver:

Er lige kommet hjem efter forretningsrejse, og til stor fortvivelse blev jeg mødt af et skilt ved Præstekravevej med teksten "Vandet er giftigt" hvad er nu det for noget.

Efter at have forhørt mig omkring, viser det sig at flere borgere for 3 måneder siden rettede henvendelse til folk med relation til vandværket, men intet blev gjort. Der er flere som har henvendt sig, oven i købet flere gange, men uden resultat.

Her bliver jeg frustreret. Vil det sige sig, at man har siddet overhørigt for borgerenes henvendelser, og blot ladet tingene stå til? Vil det sige sig at, gravide, børn, unge som gamle har drukket giftigt vand i flere måneder?

Nu er jeg ikke engang klar over hvem, som står for tilsyn med vandværket, men jeg vil gerne vide, hvad kompetancer disse folk har for opgaven, specielt når det er noget som vi drikker. Så vidt jeg ved er kompetancen 0, og hvis det er tilfældet må der straks ske udskiftning, så vi får folk på banen med den rette viden.

Jeg vil gerne vide, hvorfor man har siddet borgernes henvendelser overhørigt, og vide, hvorfor vi ikke har hørt noget før nu. Jeg kan også forstå at bestyrelsen for vandværket ikke har været særlig proaktiv i at oplyse situationen, men blot lagt en seddel i vores postkasser. Det er bestemt ikke godt nok. Jeg opfordrer folkene bag fadæsen om at orientere borgerne om det videre forløb, og om hvordan vi skal forholde os. Hvor slemt er det, og hvad skal der ske efterfølgende?

Poul Bechager Pedersen, Vibeengen 4, skriver:

Vi kan bekræfte fra Vibengen, 4 at sagen har kørt i 3 mdr. og ikke i 3 uger!
Vore og vore naboers henvendelser har intet positivt medført!

Jeg tror vi bliver nød til at foranledige at der bliver indkald til en ekstraordinær generalforsamling i vandværket, hvor formanden må afgive en fyldestgørende beretning!

I fortsættelse af denne beretning bør der tages stilling til om vi vil fortsætte med privat vandværk eller vi skal lade kommunen skal overtage?
 

Malene Bandholm, Sølvmågevej 12, skriver:

Nu kan jeg se, at flere har haft problemer i længere tid med gult/brunt vand. Jeg vil bare fortælle at vi her på Sølvmågevej 12 også har haft problemer med misfarvet vand i flere måneder. Jeg ved ikke hvor længe, men vi har i hvertfald ikke brugt badekaret i et par måneder pga. vandet.

Lars Asmussen, Digesvalevej 3, skriver:

Der står nu på hjemmesiden, at der har været okker i vandet i 3 uger. Det er ikke rigtigt.  Okker har været synligt i meget længere tid. I over 3 måneder har vandet haft en MEGET gul/brun farve. For 3 måneder siden var dette tiltagende, og når man fyldte badekarret op, lignede det bestemt ikke noget man ville bade i.  I den tro at der nok var skyllet et par rør igennem, gjorde vi ikke noget ved det. Da dette tydeligvis ikke rettede sig, tog vi kontakt til de ansvarlige for vandværket. Dette er 2 m neder siden.

Vi forklarede problemet, men fik forklaringen at der bare var en smule okker i vandet, hvilket vi ikke mente bare var "lidt",  da farven var meget kraftig. Vi tilbød at de kunne komme på besøg for at se et GUL/Brun fyldt badekar, men det var ikke af interesse.  Vi talte med vores naboer som tydeligvis havde samme problem. Vores spørgsmål er nu.  Hvor længe har dette stået på, for det er tydeligvis ikke kun et par eller 3 uger.

Hvor tit bliver vandet testet for okker / arsen osv.  Hvilken pligt har vandværket for at teste, samt at følge op på henvendelser fra brugere af vandværket?

Og til sidst, hvor meget og hvor længe skal en indtagelse af vand med arsen, have stået på  før det kan have en skadelig effekt?

Terese og Christian Sandvei, Lomvievej 19, skriver:

Vores påskeplaner blev onsdag morgen ændret, da der på mobiltelefonen lå en besked med ordlyden: Ring hjem med det samme. Det var vores naboer der bare ville fortælle at der i løbet af natten havde været indbrud i vores hjem. En planlagt udflugt til Valby blev derfor i hast ændret til en hjemrejse fra Sjælland.
Hjemme kunne vi konstatere at tyvene bl.a. var rendt med ure, smykker, foto- og videooptager, en tom rød pengekasse og værst af alt vores bærbare PC'er.

Ikke at vi havde et specielt forhold til vores PC'er men alle billederne af vores børn fra de blev født lå på harddisk'en. Til trods for de gode intentioner, glemmer man jo af og til at tage en backup. Vi har derfor mistet billederne af alt siden november 2006, deriblandt alle billederne af vores søn der blev født i juni 2007.

Jeg skriver derfor dette indlæg, for hvis området er blevet spændende for en indbrudstyv, kan jeg kun råde alle til at huske at tage en backup af PC'eren, rigtig mange ting kan erstattes, men det er svært at skrue tiden tilbage og tage nye billeder af de små.

Hvis der er nogen der på vej finder noget der kunne stamme fra et indbrud, f. eks. en lille rød pengekasse,en ring, et armbånd eller måske en lille turkis pengepung, vil vi meget gerne høre om det.

Lene Valentin Sørensen, Præstekravevej 17, skriver dette åbne brev:

Kære Louise Gade.
 
Jeg har med interesse hørt formanden for det Nationale Råd for Folkesundhed, Bente Klarlund Petersen, udtale sig i radioen om vigtigheden af, at danske børn hopper på cyklen til og fra skole i stedet for at blive fragtet i bil eller bus hver dag. De bliver sundere, færre bliver overvægtige og de koncentrerer sig bedre i skolen - det ved vi vist alle. MEN:
 
i vores lille samfund - Studstrup by nord for Århus - har vi ca. 200 skolesøgende børn, der alle kunne få glæde af en frisk cykeltur på 5 km fra Studstrup til Skæring, men som har en meget farlig skolevej p.g.a manglende cykelsti kombineret med mange biler, busser samt store halm- og andre transporter til og fra Studstrupværket. Vi holder ganske enkelt for meget af vore børn til at sende dem ud på denne tur! Vi andre kunne også have godt af at cykle noget mere, men forholdene indbyder bare ikke til det, når man skal køre med hjertet oppe i halsen!
 
Vi har gentagne gange via Studstrup Borgerforening forsøgt at få etableret denne nødvendige cykelsti, men der har ikke rigtigt været nogen myndigheder, der har syntes, at ansvaret påhvilede lige netop dem.
 
Jeg har indtryk af, at du som rådmand for børn og unge i Århus, synes det er en mærkesag, at give børnene så gode og sunde vaner med sig ud i livet som det overhovedet er muligt. Derfor synes jeg dette må være en sag for dig.
 
Der er fin plads i den ene side af vejen  - der er blot marker - til en dobbeltrettet cykelsti, der så kunne fortsætte langs stien med fjernvarmerørene det sidste stykke til Skæring. Jeg skal gerne vise vej, hvis du eller nogle af dine folk kunne finde tid til at komme forbi og se på forholdene. På forhånd tak.

Ruben Rubani, Studstrup Strandvej, skriver:

Tja, så er det ved at være for sent. Jeg troede man ville fjerne krat og buske og på den måde skabe mere lys og liv til skoven mellem os og værket. Men nej, det blev stort set det hele og alle de store flotte 50 årige træer som blev fjernet.
Meningen har været at gøre værket synligt fra alle sider så man tydeligt kan se hvor flot dets bygninger, siloer, kul og kraner passer ind her i bunden af den smukke århus bugt. Og nu havde man kørt de store skovrydningsmaskiner i stilling og ja, så kunne man lige så godt fjerne det hele.

Som en ekstra bonus ved at fjerne skoven, er at dyrerne forsvinder og værkets dejlige lyde nu vil være endnu mere fremtrædende. Nu mangler vi bare at få hele området asfalteret. Mange tak kære nabo.

Man tror ikke sine egne øjne!

Svend Erik Fogh, Ibisvej 15, skriver (31.5.2006):

Efter i mere end 30 år at have oplevet et sankthansbål bestående af en god del nyafklippet hækaffald, glæder det mig, at I har taget initiativ til at standse dette.

Jeg synes dog ikke, at forslaget om afbrænding i privathaver harmonerer særlig godt med den holdning, vi har til andre miljømæssige emner som er oppe i tiden.

Det, som ikke kan komposteres, bør køres på vore udmærkede genbrugspladser, hvor evt. afbrænding foregår under kontrollerede forhold.

Poul Bechager, Vibeengen 4 skriver (17.4.06)

Vejproblemerne på Skovlundvej/Studstrupvej er der snakket om i så mange år og det er lige så stille blevet værre og værre!

Jeg tror vi er nødt til at have ansvarlige politikere på banen!

Det er jo ikke fordi vi ikke betaler til vejene! Var pengene så bare gået til plejehjemmene, så kunne vi glæde os til det, men det gør de heller ikke!

Jeg kan ikke lade være med at sammenligne det offentlige med det private erhvervsliv!

En privat virksomhed vil få et påbud fra Arbejdstilsynet, hvis man ikke gør hvad der er teknisk muligt for at sikre medarbejderne mod at komme til skade eller mod dårligt arbejdsmiljø! Hvis der ikke sker noget efter gentagne påbud, får virksomheden en bøde eller i værste tilfælde bliver virksomheden lukket!

Ud over dette er den private virksomhed forpligtiget til at tegne en medarbejderforsikring!

Kommunen nøjes med at tegne en forsikring! Jeg har selv inden for de sidste to år fået skiftet to hjul på bilen på forsikringens regning!

Der er ingen tvivl om at det er den billigste løsning for kommunen, da forsikringen jo ikke betaler for andet end et nyt dæk, fælg og forhjulsleje, men ikke generne ved at vente på hjælp eller undvære bilen, når den skal på værksted, men det er jo ikke det værste!

Skrækscenariet er, hvis en cyklist en regnvejrsdag kører i en af disse huller, fordi de ikke er synlige, og vælter ud foran en af de mange biler!

For de, der er lokalkendt, kan det samme ske, hvis man ikke er opmærksom på den bagfra kommende trafik! (mange har musik i øret)!

De ligger og kører slalom uden om hullerne på vej til og fra skole eller arbejde!

Det skal siges, at ikke alle hullerne skyldes trafik til og fra værket, der er tit huller ved busstopstedet ud for værket (ved kuplen på vejsiden væk fra Studstrup)!

Man har forstærket vejkanten, men af uforklarlige årsager kun i vejsiden mod Studstrup.

D.v.s. Århus sporveje og anden tung transport har en stor del af skylden på denne del af vejproblemerne!

Konklusionen må være, at vi skal have lavet disse veje uanset nye projekter på Studstrupværket!

Værket skal ikke ha lov til at købe os for en vejløsning vi har krav på i forvejen!

Op og nedkørselsramper ved Ny studstrupvej/motorvejen vil ikke løse problemet på Studstrupvej, men er jo en betingelse for at få halmbilerne væk!!

Jeg mener også, at vi sammen med en rampeløsning allerede i dag skal kræve, at Ny Studstrupvej graves ned under Studstrupvej eller omvendt. Det kan ligeså godt blive lavet rigtigt, når vi har proppen af!

Lene Valentin Sørensen skriver:

Ville det være muligt at henstille - venligt, men bestemt - til alle hundeejere i Studstrup, at de lader være med at lade deres hunde besørge MIDT på alle stier i skovene, på fortove og i andre folks forhaver og indkørsler samt langs stranden.

I skoven kan man dog trække hunden væk fra stien, og skulle uheldet være ude de andre steder, så bør man i det mindste have en pose i lommen, så man kan rydde op efter sig. Det er meget, meget ulækkert at komme hjem den ene gang efter den anden med .... under skoene, og det er altså også træls, at man er nødt til at gå og glo ned hele tiden for at undgå at træde i  noget - det er sjovere at kigge på fuglene og den kønne natur når man er ude!

Derudover føler vi, at det bringer os hundeejere generelt i miskredit, at der åbenbart er så mange, der ikke sørger for at rydde op efter deres hund eller lufte den et mere fornuftigt sted.

Vi synes problemet er vokset markant gennem det seneste års tid, så jeg skriver dette i håb om at få det mindsket. 

Min mening er,... at det er surt at tage sit vasketøj ind om aftenen idag den 24. april, og det lugter af røg. Endelig en dejlig dag med sol og vasketøjet kan komme ud.

Men ...jeg skal være hurtig inden brændeovne bliver tændt op. Både mit tøj som jeg skal vaske om igen og vores soveværelse stinker af røg, det er virkelig surt.

Studstrup er efterhånden en svinesti med hensyn til lugt og jordkørsel og en røgfyldt by at bo i.

Surt opstød her en dejlig søndag aften den 24. april.

Gitte Horsbøl, Ønsbækvej 16

Nu skal der spilles fodbold!

Er du omkring de 40 år og opefter? Bor du omkring Studstrup, eller kender du nogle som har lyst til at være med til fodbold - så skal I være meget velkomne.

Vi vil komme til at spille kamp om onsdagen i Studstrup. Vi er 10 personer, og skulle meget gerne være mindst 18 stk. Så det er meget vigtigt, at du melder dig til hurtigt. Fodbolden starter omkring 1. marts.

Alle er velkommen.

Meld dig til på adresse: klaus@studstrup.dk

Venlig hilsen

Torben, Theo og Klaus.

Birger Agergaard, Studstrup Strandvej 12, skriver 2.7.04:

Vi havde en hyggelig Sankt Hans Aften i Studstrup, og solen tittede frem efter en pjaskvåd dag. Tak til arrangører, båltaler Flemming Knudsen og forsanger.

Men bålet, altså! Det skæmmede desværre lidt af nydelsen.

Akkurat lige så grøn som vårens hæk var bunken, inden den blev antændt, og derefter var den gråsort imellem flammerne. Vi måtte tænde op med mange friske halmballer, 25 liter dieselolie og en gasbrænder for overhovedet at tænde bålet, og sådan var situationen også sidste år.

Det var bestemt ikke kun på grund af regnen, at bålet osede forfærdeligt. Mindst lige så meget, fordi der var alt, alt for meget frisk afklip i bålet.

Hvorfor er det lige, at vi har vænnet os til, at der helt frem til to dage før Sankt Hans aften køres helt frisk hækafklip ned til bålpladsen? Når vi nu ved, at det vil få bålet til at ose?

Er der ikke et lille hjørne i haven, hvor hækafklippet kan få lov til at blive omsat til kompost, eller et træ, det kan ligge under? Til gavn for regnormene, jorden og gæsterne til Sankt Hans-aften?

Kan vi ikke gøre det lidt bedre næste år?

Skoleleder Peter Lassen, Kaløvigskolen, skriver 15.4.04:

I referatet fra generalforsamlingen den 23.03.04 kan jeg læse, at legepladsen på Kaløvigskolen har været diskuteret.

Til jeres orientering kan jeg oplyse, at legepladsen for nylig er blevet gennemgået af en autoriseret legepladsinspektør.

Der er udarbejdet en detaljeret rapport. Konklusionen heri er helt på linie med den, der kom til udtryk på generalforsamlingen. Legetårnet er i alt for dårlig stand og visse steder direkte farlig.

Det er planen, at legetårnet skal fjernes hen over sommeren. Vi har fået bevilget penge til en ny legeplads, men ikke så mange, at vi tilnærmelsesvis kan bygge en lovlig legeplads med de samme udfordringer som den nuværende rummer.

I øjeblikket er vi ved at indhente tilbud på en ny legeplads. Et par af firmaerne ser muligheder for at integrere dele af det gamle legepladsstativ i den nye. Det er grunden til, at vi ikke blot kan rive den gamle ned nu.

Det er rigtigt som bestyrelsen fremhæver, at Kaløvigskolen er at betragte som privat område - også i ansvarsmæssig- og forsikringsmæssig forstand. Det er samtidigt et område med åbne adgangsmuligheder.

Jeg skal derfor opfordre alle børnefamilier til at tale med deres børn om, at det kan være farligt at færdes på det gamle legetårn.

I de sidste lange tider har vi været lykkelig forskånet for den vandalisme og hærværk, som mange andre skoler døjer med. I referatet fra generalforsamlingen fremgår det at ikke alle i vores lokalområde har været så heldige.

Nu nærmer foråret sig med hastige skridt. Det betyder lange lyse aftener, hvor jeres børn leger og hygger sig udendørs. For os betyder det bl.a. aktivitet på byggelegepladsen og i elevhaverne.

Erfaringsmæssigt ved vi, at der kommer flere børn på skolens område udenfor skoletiden i sommerperioden. Jeg vil i den forbindelse også opfordre jer til at tale med jeres børn om ikke at ødelægge hytter, huler og haver. Det plejer ikke at være et stort problem, men de gange det skete sidste år, blev vore elever meget kede af det.

Jeg støtter bestyrelsens opfordring til at kontakte dem, hvis man er vidne til børn og unge, der ikke kan finde ud af, hvordan man opfører sig ordentlig. De få det handler om, skal ikke få lov til at tvinge os til at lave restriktioner for de mange børn, der hygger sig og bruger vores lokalområde på fornuftig vis.

De børn, der går på Kaløvigskolen, kommer her, fordi de har haft svært ved at begå sig i folkeskolen - af mange forskellige grunde. De har alle svært ved at begå sig socialt, og de fleste har et meget farverigt sprog. Vi har et godt samarbejde med vore nærmeste naboer. Vi ringer sammen, hvis vore børn laver noget udenfor skolens grund, som de ikke må. Det er nu meget sjældent, det sker, men skulle der være andre i lokalområdet, der har ubehagelige oplevelser med vore børn, vil jeg opfordre til, at man kontakter skolen.

Lidt historie:

Da min kone og jeg flyttede til Studstrup i 1976 havde Studstrup en rigtig flot badebro, ca. dobbelt så lang som i dag, og samtidig var der yderst ude bygget en ekstra bred vinkelsektion på, og jeg tror endda at der her stod en bænk! Denne fornemme bro blev finansieret og bygget af Studstrup Strands Grundejerforening!

Broen var bygget i sektioner! Arbejdet om foråret bestod derfor kun i at lægge disse sektioner ud på nogle bukke, som måtte etableres mere eller mindre hvert år, alt efter hvor hård vinteren havde været! I nogle tilfælde var bukkene blot trukket lidt op af isen og skulle blot bankes på plads igen! Plankesektionerne blev taget ind hvert efterår og stablet på stranden! Bukkene blev stående i vandet!

Hvad skete så!

Som bekendt ligger broen ved et offentligt grønt område, som ikke kun bruges af borgerne i Studstrup, men også af borgerne i Skødstrup og øvrige opland. Studstrup Strands Grundejerforening fik derfor overtalt kommunen til at overtage broen kvit og frit mod, at den skulle videreføre det arbejde, som grundejerforeningen havde lavet!

Den første Vinter!

Grundejerforeningen byggede broen, men der blev intet sat i værk fra kommunens side for at få broen ind! Resultatet blev, at hele broen forsvandt!

Den første sommer!

Trykimprægnerede planker i god kvalitet er ikke billige, så da det blev badesæson igen, dukkede en gammel flydebro op ved Studstrup strand. Hvor denne flydebro havde ligget før, fandt vi ikke ud af, men den blev lagt ud og havde nok nogenlunde en længde som broen vi kender i dag! Altså ca.halvt så lang som den grundejerforeningen lige havde foræret kommunen! Der sad nogle stålbøjler på hver side af broen som omsluttedede stålrør, der var banket ned i havbunden og fastholdt broen sideværts! Broen kunne altså kun bevæge sig op og ned, og det gjorde den, så det kunne høres! Jeg ved ikke om der er sket produktudvikling på dette felt, men denne bro larmede! Blot små bølger gjorde, at der kom skrigende lyde, når stål gled mod stål!

Den anden vinter!

Nu havde kommunen for første gang selv lagt en bro ud ved Studstrup Strand, men det undrede os meget, at den ikke skulle ind igen! Ind kom den imidlertid - næsten ved egen hjælp i en efterårsstorm! Når små bølger kan få stålet til at larme, kan de fleste måske forestille sig hvordan det lyder i stormvejr! Det er muligt, at det er beboere uden nattesøvn der har ringet efter hjælp, for der kom et køretøj og trak hele broen på land med stålrørene slæbende efter sig . Nogle af de bøjede stålrør kan stadig ses på bunden !

De næste broer!

Jeg er lidt i tvivl, om kommunen ikke hoppede et år over, men da der skete noget igen, fulgte jeg med interesse byggeriet af de næste broer, som nu igen blev fremstillet i træ! Jeg tror det tog fire mand en uge at lave en bro! En bro, der vel og mærke ikke blev fremstillet i sektioner, som grundejerforeningen havde gjort det! Hver enkelt bræt blev sømmet på bukkene og der var ca. dobbelt så mange bukke, som der behøvede at være! Om efteråret fjernede man et eller to brædder på gangbroen!

Fremtidens bro!

Hvis man vil fortsætte med træbroer, bør de naturligvis laves i sektioner. Pælene kan med fordel spules ned i bunden i stedet for den gammeldags måde at banke dem i, som vi gjorde! Vælges der en pontonbro, bør den være støjfri! Jeg husker ikke, hvordan trappen til pontonbroen så ud, men jeg har en ide om, at den stod på bunden, fastgjort til et par rør! Trappen til en ny bro kunne så stå ved siden af broen. Det øverste trin svarer til højden af broen ved højvande! Man benytter altså ikke det øverste trin hvis broen flyder ved lavvande. Trappen har hele tiden den samme hældning og tager ikke del i broens bevægelser. Hvis kommunen vil investere i en flydebro, må der følge en løsning med! Men hvorfor henvender man sig ikke til producenterne af pontonbroerne for at høre hvad de kan tilbyde!

Poul Bechager Pedersen

Kunne man ikke få lidt indsigt i hvad der sker med badebroen? Måske ligefrem et fast punkt på siden,

eftersom farcen tilsyneladende fortsætter. Lidt faktuelle data ville også være godt - såsom: Hvem har ansvaret? Hvornår bygges der en langtidsholdbar bro? Hvad er kommunen's plan?

Stig Olsen Vibeengen 6

Vores ellers så udmærkede opslagstavle, hvis den kunne være i fred, kunne det ikke være en ide at flytte den op på hjørnet ved Præstekravevej, så den ikke står lige op af et busstoppested og åbentbart virker utroligt fristende at ødelægge.

Vibeke Blegvad, Præstekravevej 22

Vi bor i et utroligt flot område - lad os sørge for at det forbliver flot.... Jeg synes der bliver smidt en masse skidt på fortovene, hækkene, stranden og i min - og andre folks hække. Var det ikke en ide at høre kommunen ad om at få stillet nogle skraldespande op - synes især det er slemt i bunden af sanatorievej på den lille vendeplads ved vandet.

Det virker desuden som om der bliver smidt særligt mange tomme ølflasker og dåser på vej hen til bussen fredag og lørdag aften. Et alternativ til skraldespandene er jo selvfølgelig at benytte skraldespanden ved busholdepladsen eller vente med at 'tabe' tingene, til man kommer hjem.

Jan Fjordside

Ja trafikplanlægning og Århus Kommune har det slemt med hinanden!

Det gælder jo ikke kun Studstrup, det gælder også Århus Lufthavn, Århus Havn, Bruuns Galleri ,Grenåvej / Grenåbanen!

Det offentlige plejer jo ellers at kunne lave adfærs regulerende foranstaltninger. Men når byen mangler en overordnet plan for hvordan man vil afvikle trafikken til og fra Århus, så vil det blive disse hovsaløsninger!

Man skulle tro at Kommunen gerne så folk flytte over på cykel, busser og tog? Men i vort tilfælde konstaterer man blot at der ikke er nogen med bussen så vi må hellere nedlægge, i stedet for at finde ud af hvor bliver kunderne blev af?

Det er jo besynderligt at man reducerer antallet af busser med 33% samtidig med at man udvider byen med 50 husstande svarende til 20%, men denne adfærd passer jo meget godt med ovennævnte problemer i den indre by!

Der er en del der cykler selv om det er direkte livsfarligt på Skovlundvej!

Et forslag til bestyrelsen kunne være at :

Få servicevejen langs fjernvarmerørene ind mod Århus asfalteret , så kunne flere måske tænke sig at cykle! Vedrørende busforbindelsen:

Få flyttet endestationen fra Studstrup til Løgten!

På denne måde vil de mistede 10 min om morgenen på grund af færre afgange, kunne indhentes ved at stige om til tog eller Amtsbusser i Løgten!

Poul Bechager Pedersen, Vibeengen 4

studstrup.dk * Studstrup Borgerforening * info@Studstrup.dk