|
1. Valg af Dirigent og referent. Dirigent: Birgitta Maae, Referent: Leo Elling Rasmussen
2. Formandens beretning, herunder beretninger fra aktivitetsudvalgene. Formand Nanna Eriksen berettede om følgende. I det forgangne år har vi også fået et vejudvalg. Vejudvalget er et godt eksempel på hvordan enkelte borger kan "flytte" noget Jens Otto Kaa har startet udvalget og har siden fået assistance af Steen Harbo. Borgerforeningen har bakket op omkring rigtig mange aktiviteter; Ren Studstrup, Sct. Hans, Vej fodbold, Sommerfest, Vin & Mad, Julefest, Fastelavn mm, Alle arrangementerne har haft stor tilslutning. Bl.a. 110 deltagere til Studstrup Løbet!!! Borgerforeningen opfordre stadig frivillige til at melde sig. Både til eksisterende udvalg men også hvis der er gode ideer og formål, som bør sættes i gang. Borgerforeningen har i 2009 ansøgt Danske Bank, der har en årlig udlodning til "værdige formål", om midler til hele 2 forskellige formål. En Skater Rampe og en Badebro. Desværre blev det til afslag på begge ansøgninger. Vi (Miljøudvalget) har også holdt fast i problematikken omkring støj fra Studstrup Værket. Det forholder sig således, at støjniveauet fra Studstrup Værket, målt ved den sydlige ende af Studstrup Strandvej er for højt. Både foreningens bestyrelse og miljøudvalget følger Studstrup værket nøje. I flæg nævnes eventuelle Vindmøller ved Studstrup Værket, udviklingen i trafikken til og fra mm. Profiber har også givet anledning til bekymret miner. Flere borgere i byen har oplevet problemer med Profibers forbindelse. Dialogen føres via Bredbåndsudvalget.
Udvalg; - Børneudvalget; (Anne Røjkjær) Børneudvalget består af ca. 10 Kvinder, der "afholder" 4 faste arrangementer og flere "løse". Udvalget søger flere, der vil være med. Det skal understreges, at alle i udvalget nødvendigvis ikke er med i alle arrangementer, da opgaverne løses af lyst. Udvalget mangler særligt frivillige til ungdomsarrangementer. Der er ca. 250 børn i Studstrup og flertallet ses til foreningens arrangementer. Til arrangementerne er der generelt også en god voksen opbakning, hvilket også ses af at der ved Jule arrangementet blev afsat 8 liter glögg! - Miljøudvalget; ( Nanna Eriksen forelagde) Pt. arbejder Miljøudvalget med støjproblematikken i forhold til Studstrup Værket. Ca. 10 huse er berørt af støj over det fastsatte niveauer. Vi afventer behandling fra Miljøministeriet. Situationen omkring vindmøller er sådan, at Århus Kommune har udlagt området på Studstrupværkets grund til en mulig placering af 1 eller 2 kæmpevindmøller i den nye kommuneplan. Vi har lavet indsigelser mod dette i høringsfasen af Kommuneplanen. SV ønsker ikke/bakker ikke op omkring vindmøllerne. Dette betyder at vi nu skal være opmærksomme når der kommer ny lokalplan for området i høring. DONG, der ikke ønsker vindmøller, ønsker at ligge driften mere og mere om til Biomasse frem for kul. Her er der en risiko for mere havnestøj. Desuden vil denne fyringsform kræve større siloanlæg. Iflg. rygter fra SV, vil store mængder Biomasse ende med at komme i transit. Dvs. fragtes ind med skib for siden at blive kørt pr. lastbil til øvrige DONG værker, hvilket selvfølgeligt vil være en yderligere trafikbelastning. Det forventes, at Studstrup Værket får byggetilladelse til silobyggeriet her i foråret. - Cykelpolitisk gruppe; (Birgitta Maae) Et stort stykke arbejde er næste blevet kronet. Cykelpolitisk gruppe har udarbejdet en folder, som også kan ses på hjemmesiden. Den meget flotte og professionelle folder er blevet udleveret til politikerne i Århus byråd. Flere politiske kontakter er blevet til i den forbindelse, bl.a. til Henrik Vestergaard(V) og Hans Halvorsen(S). I forbindelse med kommunalvalget i efteråret, var cykelpolitisk gruppe taget med til valgmøde på Skødstrup Bibliotek, hvor Nicolai Wammen lovede en cykelsti fra Studstrup. Vi er dermed med i budgetterne for 2011! - Vejudvalget; Jens Otto Kaae + Steen Harbo Jens Otto rykker jævnligt kommunen for et nyt slidlag på Præstekravevej. - Beretning fra Fællesrådet ( v/ Irene Helvik) Irene sidder som næstformand i Løgten-Skødstrup fællesråd. Fællesrådene tages med på råd af de forskellige byrådsudvalg. F.eks. kollektivtrafik. Her er det vigtigt at bemærke de kommende ændringer i busdriften under Århus Sporveje. Kommunen har bemærket Studstrup Borgerforening. Vi anses som meget seriøse og kompetente.
3. Kassernes beretning og godkendelse af årsregnskabet. (Nina Olsen) 176 medlemmer udaf ca. 350 husstande. "Det løber rundt" Afvigelserne i forhold til budgettet stammer primært fra investeringer. Det overvejes om ikke vi skal "annoncere" for borgerforeningen.
4. Profiber (Poul Bechager) Status omkring Profiber vil kunne følges på hjemmesiden. Vi har mange der har problemer med udfald i TV signalet, samt udfald på internet forbindelsen. Profiber erkender forholdet, at der har været og er problemer med linjen. Problemstillingen ligger i at det er periodiske udfald, som er svære at dokumentere. Der henvises til kundeservice 79 29 29 00, i alle tilfælde. Peter Hjortkjær Johansen, den nyvalgte lokale repræsentant i NRGI, vil tale vores sag om muligt. Borgerforeningen samler op på sagen og holder fast i Profiber. Birger Agergård vil senere indkalde til møde med Profiber.
5. Indkomne forslag; Nedsæt hastigheden på Præstekravevej!
6. Fastsættelse af kontingent og budget. Bestyrelsens forslag på en fastholdelse af kontingentet på kr. 300,- pr. husstand pr. år blev vedtaget.
7. Valg af bestyrelse og suppleanter, samt 2 revisorer og to revisorer suppleanter. Følgende blev valgt. Formand: Nanna Eriksen Bestyrelsesmedlem: Anne Røjkjær Suppleant: Klaus Haulrik Suppleant: Allan Midtgaard
Ud over de valgte er følgende med i bestyrelsen: Nina Priess Olsen, Leo Elling Rasmussen og Ebbe Nørkjær.
8. Eventuelt Intet.
|