Bussagen

Busudvalget har gennem godt et år kæmpet for at beholde såvel bus som bussløjfe i Studstrup. Begge dele er lykkedes, men sagsforløbet har mildt sagt ikke været kønt.

Sig din mening om busserne

Så har vi mulighed for at fortælle kommunen at vi gerne vil have forbedret bus-service i Studstrup, og at vi meget gerne også vil have busser om natten, så vores teenagere kan komme hjem fra byen. Undersøgelsen kører frem til uge 4.

Følg dette link til spørgeskemaundersøgelsen.

Se også busudvalgets brev i forbindelse med evalueringen

 

KLAGE TIL OMBUDSMANDEN   (8/3-2012)

Studstrup ifølge Wikipedia: Studstrup er en mindre kystby i Østjylland med 891 indbyggere (i 2011). Studstrup er beliggende ud til Kalø Vig 16 kilometer nordøst for Aarhus. Nærmeste by er Løgten-Skødstrup tre kilometer mod vest. Byen ligger i Region Midtjylland og hører under Aarhus Kommune. Studstrup er beliggende i Skødstrup Sogn. Djurslandmotorvejen passerer forbi en kilometer vest for byen. Studstrupværket er beliggende i udkanten af byen.

Klagen sendes til: Foruden Ombudsmanden sendes klagen til Direktøren for Teknik og Miljø, Erik Jespersen, Rådmanden for Teknik og Miljø, Laura Hay samt Erik Nørby fra JP Aarhus, som er forfatter til de avisartikler, der ligger som bilag til klagen.

KLAGEN:Klagen rettes mod Aarhus kommune og omhandler forvaltningen under Teknik og Miljø (TM). Det drejer sig om Trafik og Veje (TV), som i dag ledes af vejchef Michael Kirkfeldt (MK) samt afdelingen under (TV), Kollektiv Trafik (KT), som ledes af afdelingsleder Rigmor Korsgaard (RK). Da projektet startede, hed den fungerende vejchef Niels Schmidt (NS).

Når vi i Studstrup Borgerforening (SB) kommer med denne henvendelse til , skyldes det den måde TV og KT arbejder på. KT har bevidst afvist borgernes ønsker med udokumenterede argumenter. Vi føler os ikke ordentligt inddraget i sagen, hørt og imødekommet af Aarhus Kommune, men derimod tromlet over ende, udsat for skjulte dagsordner og en meget lidt demokratisk tilgang til sagen. Ligegyldigt hvor meget vi har presset på, så har vi gang på gang oplevet at blive "syltet", glemt eller negligeret. Herunder afvisning af ønsker om forbindelse til Løgten-Skødstrup samt etablering af et chaufføropholdsrum ved endestationen på Langenæs.

KT har bevidst påvirket Byrådets beslutninger for egne bevillingers skyld (de oprindelige 6 mio. kr. steg til 25 mio. kr.), ved at fodre Teknisk Udvalg (TU) med fejlagtige og mangelfulde oplysninger.

Hvordan kan borgerne i Aarhus være sikre på, at Byrådet træffer de rigtige beslutninger, når KT har næstformanden for TU Ango Winther (AW) ansat? Vi vil have stoppet denne udemokratiske, ukvalificerede og omkostningskrævende måde at arbejde på, ikke kun på vegne af borgerne i Studstrup, men også for resten af Aarhus By.

Overskriften på hele omlægningen af den kollektive trafik i Aarhus, som skulle træde i kraft den 08-08-2011, handlede primært om omlægning af ruter, tilpasning af antal afgange samt justering af stoppesteders placering.

Ingen af de høringsrunder, der har været afholdt, har givet Skødstrup Fællesråd (SF) eller beboerne i Studstrup et varsel om, hvad der senere kom til at ske.

Den 30-01-11 er den sidste af høringsperioderne overstået. Derefter viser det sig, ifølge RK’s eget udsagn, at Studstrup bliver udsat for den mest omfattende omlægning af den kollektive trafik i hele Aarhus by (se bilag 1).

Som nævnt ovenfor, er KT en underafdeling af TV, som har ansvaret for sikkerheden på vejene. På trods af dette, vil KT nedlægge 4 stoppesteder, inkl. den mere end 35 år gamle velfungerende bussløjfe, med den begrundelse, at der er trafiksikkerhedsproblemer (på Sanatorievej).

De fleste havde nok forventet, at med en sådan diagnose, var trafiksikkerhedsproblemerne på Sanatorievej blevet løst. TV ignorerer imidlertid problemet, og uden borgernes viden, går KT i gang med at projektere en ny endestation på grundejerforeningen "Mågen og Svalen"s (MS) område uden for byen.

Selve beslutningsgrundlaget for omlægning af den kollektive trafik foregår på den måde, at KT får registreret, hvor mange passagerer der kører med busserne og hvor de står på og hvor de står af, og tilrettelægger omlægningen efter disse tal. Hvor repræsentative disse målinger har været, afsløres bl.a. af, at man for Studstrups vedkommende ikke opdager, at der er børn der skal i skole, og at disse afgange kræver en ekstra bus med tilhørende holdeplads. Bliver KT ved med at forringe infrastrukturen på denne måde, vil busserne med tiden helt forsvinde. Er det dét Aarhus Kommune vil?

En privat vognmand vil spørge sig selv, hvor kunderne bliver af? Han vil foretage de nødvendige tiltag for at fastholde de kunder han har og undersøge, hvordan han kan udvide forretningen og servicen, f.eks. ved at fjerne de potentielle kunders behov for to biler i carporten. Han ville nok også se på, hvordan han kan få fat i personalet på Studstrup Værket, men sådan arbejder man ikke i KT.

Busudvalget (BU) under Studstrup Borgerforening (SB) tror på, at KT’s negative holdning til en forbindelse til Løgten-Skødstrup, hvor der foruden togforbindelsen kører rutebiler hvert 7. minut, bliver en rigtig dyr løsning for miljøet.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at Aarhus Kommune har ambitioner om at blive CO2 neutral i 2030 .

 

STATUS:Status i dag er, at den nye linje 17’s antal afgange er reduceret i dagtimerne fra 3 til 2 i forhold til den gamle linje 56. Desuden er natbussen fjernet. Byen har imidlertid bevaret bussløjfen og har dermed stadig en centralt placeret endestation til gavn for ikke mindst børn og ældre.

Løsningen på trafiksikkerhedsproblemet på Sanatorievej fik MK, da han lod sig rådføre af eksterne eksperter. Endestationen er nu flyttet ca. 100 meter i forhold til den gamle. Den nye er etableret med opholdsrum for chaufførerne - en såkaldt "varm ende" (se korrespondance i bilag 2).

Meget overraskende viser det sig imidlertid, at dette opholdsrum nu også bruges af chauffører fra andre linjer. Dette giver megen støj og forurening, som byen aldrig før har været udsat for (se bilag 3) og de nye nærmeste naboer er voldsomt generede af dette. En aften talte en beboer 6 busser inden for en time.

Nu har RK stillet i udsigt, at Midt Trafik (MT)’s ekstra chauffører fra 02-01-12 vil komme i mindre biler (se bilag 4). De nærmeste naboer vurderer dog her i midten af februar 2012, at dette tiltag ikke har mindsket generne nævneværdigt.

Vi har desværre heller ikke opnået den ønskede 3 km forbindelse til Løgten-Skødstrup, med ny sportshal, indkøbsmuligheder, post, lægehus, apotek samt de gode bus- og togforbindelser. Dette medfører desværre nok, at flere må have to biler i carporten for at få hverdagen til at fungere. Nogle vil måske vælge at flytte herfra, men fremover bliver det ikke lettere at sælge hus i Studstrup, hvis køberen er afhængig af den kollektive trafik.

FORHISTORIE: 25-04-10 Høringsfrist vedr. ny køreplan.
I høringsfasen inden 25-04-10 Indsigelse mod ny køreplan fra SB til MT (se bilag 5)

April 2010 Indsigelse med forbedringsønsker fra Erhverv 8541 (se bilag 6)

18-06-10 Notat til teknisk udvalg fra SB (se bilag 7)

17-12-10 En chauffør på buslinjen til Studstrup fortæller, at der skal laves en ny endestation uden for Studstrup by! Det var der ingen der troede på, men for en sikkerheds skyld, rettede vor formand i Studstrup Borgerforening Nanna Eriksen (NE) en skriftlig henvendelse til Midttrafik. Det er det navn, der står på busserne, men NE kunne ikke vide, at dem der virkelig bestemmer sidder i KT... (se bilag 8)

Det viser sig at NE’s brev bliver omdirigeret til KT, hvis afdelingsleder hedder Rigmor Korsgaard (RK). Det skal senere vise sig, at BU får en meget omfattende og tidskrævende brevveksling med RK, som absolut ikke appellerer til nogen form for dialog.

06-01-11 RK skriver nu til NE, at KT er inde i nogle overvejelser om at vende bussen i Studstrup på en anden måde, men intet er besluttet. NE sender nu et brev til RK, hvor hun appellerer til dialog, men det kommer der intet svar på (se korrespondancen i bilag 9).

FÆLLESRÅDET:Studstrup Borgerforening er medlem at Skødstrup Fællesråd (SF) og har en repræsentant siddende der.

Fællesrådets formand Jes Retbøll (JR) har jævnligt møder med repræsentanter fra KT. Heller ikke på disse møder kommer det frem, hvad der er under opsejling i Studstrup.

15-03-11 afholdes det årlige Fællesrådsseminar med deltagelse af nu forhenværende borgmester Nicolaj Wammen (NW), rådmanden for Teknik og Miljø Laura Hay (LH) samt afdelingslederen for kollektiv trafik RK, foruden fællesrådenes formænd, herunder JR.

RK’s indlæg omfatter omlægning af den kollektive trafik samt hvorledes borgerne involveres og informeres. RK tilbyder desuden at stille op til borgermøder hvor det ønskes (se bilag 10).

JR får på mødet intet at vide om den omfattende ændring, der 16 arbejdsdage senere er på vej i Studstrup.

BUSUDVALGET ETABLERES:18-03-11 nedsættes der på den ordinære generalforsamling i Studstrup Borgerforening et busudvalg (BU), hvis opgave bliver at bevare bussløjfen, dvs. den måde bussen har kørt (vendt) på i mere end 35 år (se bilag 11).

BU indkaldte som det første borgerforeningens fællesrådsrepræsentant til møde, men hun kunne ikke bidrage med noget nyt. Hun anbefalede, at vi tog fat i JR hvilket vi efterfølgende gjorde. JR skulle (heldigt nok) til møde med Ango Winther (AW) næste dag, og han ville bringe spørgsmålet om en ny endestation på banen.

JR vendte tilbage til BU og omtalte begrebet "varm ende". Bag dette begreb menes et chaufføropholdshus med bord og stole og toilet, så chaufføren kan holde sine pauser.

Sådan et, havde han hørt, skulle laves i Studstrup grundet nogle lokalaftaler med chaufførerne, og sådan et var der ikke plads til ved den nuværende endestation.

Den nye busrute (linje 17) skal også have endestation på Langenæs på den anden side af Aarhus. På Langenæs er der ingen "varm ende", men til gengæld en etableret vendeplads, som blev anvendt af den daværende linje 58. En varm ende kan efter vor mening let etableres på DSB’s grund på modsatte side af vejen.

RK fortæller, at linje 17 fra Studstrup og linje 20 fra Åkrogen skal have samkørsel. Det vil ikke kunne lade sig gøre, hvis den "varme ende" flyttes til Langenæs. BU beder om aktindsigt i disse beregninger, men det får vi ikke (se bilag 12).

Alternativet kunne være placering af en "varm ende" i Løgten-Skødstrup og på den måde samtidig få den længe ønskede tværgående forbindelse.

Argumenterne mod denne tværgående forbindelse er, at der tidligere har været kørt forsøg, men med dårlige resultater. På forespørgsel er RK imidlertid ikke i stand til at fremlægge dokumentation for forsøgene.

Den 03-04-11 henvender BU sig direkte til RK med en indsigelse (se bilag 13).

Den 06-04-11 bliver en ny endestation sat i udbud på Grundejerforeningen "Mågen og Svalens" (MS) område med tegninger og projektbeskrivelse uden MS' viden. (MS er en ny udstykning i udkanten af Studstrup by). Dette sker altså kun 16 arbejdsdage efter fællesrådsseminaret. Den centralt placerede endestation igennem 35 år skal dermed nedlægges.

Byrådet har endnu ikke bevilget pengene. Oprindeligt havde byrådet fået et overslag på 6 mio. kr., men nu drejer det sig om 25 mio. kr. for hele Aarhus By.

KT skal overbevise TU om, at det er en god ide at anbefale projektet over for Byrådet og borgmesteren.

06-04-11 Udbudsmateriale fra Carl Bro (se bilag 14).

10-04-11 Indsigelse fra MS mod placering af endestation (se bilag 15).

11-04-11 Ref. af samtale med RK (se bilag 16).

15-04-11 Mail til Politikere med, kopi til bl.a. RK, med indsigelse mod nedlæggelse af bussløjfen (se bilag 17).

15-04-11 Bilag til Indsigelse mod nedlæggelse af bussløjfen (se bilag 18)

20-04-11 skriver RK et notat til Teknisk Udvalg (TU). Notatet indeholder forkerte og mangelfulde oplysninger. Bl.a., at der ikke var tid til at informere borgerne trods det, at der blev holdt seminar med en borgerrepræsentant 16 arbejdsdage før en ny endestation blev sat i udbud.

At Langenæs hovedsageligt bruges til parkering, selv om den dagligt blev brugt som vendeplads for linje 58, er en helt tåbelig påstand. RK fortæller ikke hvorfor, der ikke kan laves et chaufføropholdsrum på DSB’s grund, men bruger argumentet, at køreplanerne er trykt ????? (se igen bilag 1)

Teknisk Udvalg anbefaler, på baggrund af notatet, trafikomlægningen overfor Byrådet.

28-04-11 BU Svarer på "svarbrevet" fra Vejchef Niels Schmidt (NS) som i virkeligheden stiller flere spørgsmål end det gav svar (se bilag 19 og 20)

01-05-11 bevilgede et presset Byråd de 25 mio. kr. Byrådet anbefaler imidlertid, at BU får foretræde for TU. Hør lydfil på Byrådets hjemmeside (se bilag 21)

06-05-11 BU anmoder om foretræde for TU (se bilag 22)

Teknik og Miljø (TM) har en lidt speciel organisation; Ango Winther (AW) er socialdemokratisk medlem af Byrådet og næstformand i TU, og samtidig trafikplanlægger i KT, altså kollega til RK. Når der i TU skal stemmes om hans arbejde i KT, holder de 3 socialdemokratiske medlemmer møde inden afstemningen. AW kan altså sidde og stemme for sit eget arbejde i TU!

09-05-11 "Bussen tog en anden drejning" - artikel i JP Aarhus. Det er ikke kun Studstrup, der har problemer med at blive hørt (se bilag 23)

17-05-11 Ønske om aktindsigt fra MS mod placering af endestation (se bilag 24)

22-05-11 Brev fra MS mod placering af endestation (se bilag 25)

23-05-11 Repræsentanter fra BU og MS får foretræde for Teknisk Udvalg (se referat fra denne dato - sag 3 i bilag 26)

29-05-11 indkalder BU til Borgermøde i Studstrup (se bilag 27)

31-05-11 BU modtager brev fra RK som tilbagemelding fra foretræde i TU.

TU har efter foretrædet presset KT til at overveje en alternativ løsning. Som resultat heraf fik KT ideen til en rundkørsel midt i byen for busvending samt etablering af en ny endestation på Studstrup Vands område, ca. 100 meter fra den gamle endestation (se korrespondance i bilag 28). Der bliver i den forbindelse ikke foretaget nogen høring blandt de beboere, der bliver berørt af de valgte løsninger.

02-06-11 JP Aarhus skriver, at "Busfolket får en ny chance" (se bilag 29)

7-6 til 4-7-11 Diverse brevveksling - ingen myndigheder har tid til borgermøde (se bilag 30)

Der bliver projekteret en buslomme ved Aarhus Vand med en dybde på 1,75 meter mod normalt 2,5 meter. BU gør opmærksom på den manglende dybde, men TV siger, at vejreglerne er overholdt, at bredden på grunden ikke er stor nok til en dybere lomme og at man var ikke interesseret i at ekspropriere. Der bliver også projekteret en rundkørsel, men hverken BU eller naboer til rundkørslen føler sig trygge. BU vil gerne have økonomien belyst på andre løsninger. Den nye Vejchef MK træder imidlertid i karakter og siger, at sagen er afsluttet og at der ikke vil blive brugt yderligere ressourcer på sagen (se bilag 31).

MK er imidlertid afhængig af, at to parcelhusejere vil afgive jord, hvis han ikke skal ekspropriere.

Han kommer nu ud i nogle lange trafiksikkerhedsmæssige overvejelser med en af beboerne, Kim Laugesen (KL), ved "rundkørslen". MK ender med at "sluge kamelen" og vælger at sætte Rambøll til at lave en sikkerhedsvurdering af både rundkørslen og Sanatorievej (bilag 32).

Konklusionen bliver, at trafiksikkerheden på Sanatorievej skal opgraderes, uanset om der kører busser eller ej (se bilag 33 og 34).

Til alles overraskelse vil RK imidlertid fastholde rundkørselløsningen (se bilag 35).

Det vil hendes chef heldigvis ikke. Med Rambøll’s vurdering er det billigst at bibeholde bussløjfen når den alligevel skal opgraderes, fremfor også at skulle lave en rundkørsel.

BU får aldrig nogen officiel tilbagemelding fra TV eller KT om dette. Vi har imidlertid sat JP Aarhus ind i sagen, og de skriver følgende artikel den 28-10-11 efter at have talt med Vejchef MK, "Ensretning sikrer bus rundt i Studstrup" (se bilag 36).

For første gang i hele projektforløbet, rådfører TV sig med de berørte parter. Der bliver nu etableret en høring hos beboerne på Sanatorievej, og BU modtager en kopi til orientering (se bilag 37). Det handler bl.a. om at vejen skal gøres ensrettet. Det forslag kom BU allerede med den 02-06-11, altså et halvt år tidligere (se igen bilag 28).

Høringen sluttede den 05-12-11. Først 07-02-12 bliver beboerne og BU, (som i ventetiden havde sendt to skriftlige forespørgsler) orienteret om resultatet af høringen. Grundet modstand fra beboerne, går TV bort fra ensretningen af vejen til fordel for en forbedring af krydset Studstrupvej/Sanatorievej (se bilag 38).

Korrespondancen i denne sag har været så tidskrævende, at det har været umuligt at have et fuldtidsjob ved siden af.

Vi håber på, at Ombudsmanden vil sikre, at det store tidsforbrug ikke har været forgæves og at en oprydning i bureaukratiet også vil blive til gavn for både vore børn og børnebørn.