Stiftende generalforsamling 23. april 2003

35 borgere var mødt op.

  1. Valg af dirigent: Allan Midtgaard bød velkommen og spurgte om forslag til dirigent. Valgt blev Alvin Petersen, som konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt
  2. Valg af referent: Birger Agergaard blev valgt.
  3. Forslag til navn: 10  navne skrevet op, men navnene med ordet ”grundejerforening” blev i enighed taget ud, idet der ville være en risiko for, at nogle få grundejere under det tidligere SSG, som har tinglyst pligt til at være medlem af en grundejerforening, dermed ville blive tvunget ind i den nye forening, - som ikke ønsker nogen tvang. Kun to navneforslag opnåede stemmer. Valgt med 24 stemmer blev Studstrup Borgerforening, mens Studstrup Beboerforening fik 9 stemmer.
    Forslag til vedtægter: Vedtægtsforslag var  omdelt ved mødets start. Ud over en del mindre og sproglige ændringer blev følgende  ændret/tilføjet:
    ad. §2a: fjernet sætningen: ”dog således at enkeltpersoners forhold er uden interesse for foreningen”
    ad. §4e: fjernet ordet ”korrekt” før sætningen ”Indbetalt kontingent giver ret til at opstille til bestyrelse…”
    ad. §6b: tilføjet, at indkaldelsen skal indeholde årsregnskab samt dagsorden for generalforsamlingen.
    ad. §6e: ændret, så ”Ethvert medlem kan begære skriftlig afstemning” (i modsætning til ”Dirigenten kan …osv.”
    Ny §6g: ”Bestyrelsen udsender skriftligt referat snarest efter generalforsamlingen”.
    ad §9b: Længere diskussion om valgperiode o.l. for bestyrelsesmedlemmer. Bøgild Eriksen foreslog, at man er valgt for to år og afgår samtidig. Forslaget blev nedstemt. Vedtaget blev herefter arbejdsgruppens forslag om,  hvordan de enkelte afgår i lige og ulige år. Se vedtægtens ordlyd.
    Ny §9c: Suppleanter vælges for et år ad gangen.
    ad §9g tilføjet: Bestyrelsen udarbejder protokol for sit arbejde.
    Ny §11: Vedtaget paragraf om, hvordan foreningen skal agere for at blive nedlagt. Se vedtægtens ordlyd.
  4. Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer. Som formand blev foreslået Flemming Thøgersen. Valgt uden modkandidat. Som kasserer blev foreslået Anja Sørensen – ligeledes valgt uden modkandidat.
    Foreningen var i den glædelige situation, at der var kampvalg om de tre bestyrelsespladser. Opstillet var: Birgitta Maae Jensen, Allan Midtgaard, Birger Agergaard, Lone Hoy, Ann Jensen og Leo Rasmussen. Flest stemmer fik Birger Agergaard (valgt for to år) , Birgitta Maae Jensen (valgt for et år) og Allan Midtgaard (valgt for et år). Suppleanter blev herefter Leo Rasmussen og Lone Hoy.
  5. Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter: Revisorer blev: Anne Brøcker (valgt for to år) og Erik Frederiksen (valgt for et år). Efter denne indkøring skal begge revisorer vælges for to år.
    Suppleanter (begge valgt for et år): Alvin Petersen og Klaus Haulrik.
  6. Forslag til kontingent for 2002: Eftersom de godt 40 hidtidige medlemmer af SNG allerede har betalt 150 kr. i kontingent, som videreføres til den nye forening. var der enighed om at opkræve 150 kr. for at skabe lige vilkår.
  7. Forslag til udvalg og udvalgsmedlemmer: Der blev valgt kontaktpersoner til følgende udvalg, som derefter supplerer sig selv:
    Børne, ungdoms- og voksenaktiviteter: Birgitta Maae, Lone Hoy.
    Legeplads: Flemming Thøgersen.
    Festudvalg: Gert Kirkeby Hansen, Torben Haugaard. Information/hjemmeside: Birger Agergaard.
    Strandrensning: Alvin Petersen, Allan Midtgaard.
  8. Forslag til aktiviteter: Der blev foreslået at arbejde for en cykelsti til Grenaavej og at arbejde med muligheder for bredbånd. Tiltagene skal koordineres med Irene Hellvik, Skødstrup Fællesråd.
  9. Evt. Generalforsamlingen vedtog en henvendelse til Århus Kommune om genopretning af Skovlundvej/Studstrupvej.