Kære borger i Studstrup
Studstrup Borgerforening og Skødstrup Fællesråd er i dialog med Trafik & Veje hos Aarhus Kommune ved aktuel bushøring.
Vi arbejder med en model, hvor linje 17 skal køre videre fra Studstrup og tage en runde forbi Skødstrup Lægepraksis ad Bondehaven til Grenåvej og vende i Løgten for at køre retur.
Intet er lovet på nuværende tidspunkt, men vi har fremlagt et ønske om bedre forbindelse med offentlig transport mellem vores lokalsamfund og mulighed for bedre forbindelser med omstigning til bus og tog.
Dertil har vi brug for et kendskab til jeres husstands behov og ønsker ved etablering af en busforbindelse mellem Studstrup og Løgten – Skødstrup.
Vi håber derfor I vil deltage i denne brugerundersøgelse, der ved få minutters deltagelse kan hjælpe os med, at få afdækket jeres behov og ønsker for brug af offentlig transport – om det er til arbejde, uddannelse, fritid eller andre behov. Dertil ønsker vi samtidig, at få kendskab til muligheden for, hvad husstanden kan spare i kørsel i egen bil.
Selvom I ikke måtte have et ønske om brug af offentlig transport vil vi gerne, at I svarer på dette, så vi får et så realistisk billede af de faktiske ønsker.
Hvis du oplever problemer med at udfylde undersøgelsen og har brug for hjælp, kan du kontakte Poul Bechager Pedersen på telefon 20 22 74 50.
FOR DELTAGELSE I BRUGERUNDERSØGELSE KLIK HER (ÅBNER I NYT VINDUE)
På forhånd tak for jeres deltagelse!
Lene Valentin Sørensen
Formand for Studstrup Borgerforening
Steen Hermansen
Formand for Skødstrup Fællesråd