Referat af ordinær generalforsamling iStudstrup Strandejerlaug
Tirsdag d. 11/3 2008
1) Valg af dirigent Lars Bisgaard, Stenvendervej 24 blev valgt
Lars Bisgaard startede med at konstatere, at generalforsamlingen skriftligt var varslet med de i vedtægterne nævnte 14 dage. Generalforsamlingen var derfor lovlig og beslutningsdygtig.
2) Formandens beretningFormanden Henning Kongstad startede med at rose Alvin Holzman for det store arbejde Alvin har lagt i vedligeholdelsen af grunden. På grund af forrige års store regnmængder har Alvin måttet klippe plænen 16 gange med traktoren – og 4 gange med trimmeren.
Trods mange brugere er grunden altid pæn og ryddelig. Hundeluftere og andre er gode til at rydde op. Grunden bruges af bl.a. surfere og havkajaksejlere. Det er fint som det foregår nu. Tidligere tiders kørsel med biler på arealet er også minimeret. Kæden forhindrer utilsigtet bilkørsel på strandgrunden.
Under generalforsamlingen 2007 var Strandvejens tilstand et tema til debat. En henvendelse fra et medlem fik bestyrelsen til at beslutte, at der skulle lægges stabilgrus på vejen. Vejen er nu bygget med et lille bump. Dette forhindrer alt for hurtig bilkørsel langs grunden. Den langsommere kørsel formindsker også risikoen for huller i vejen. Vejen er desuden bygget, så vandet løber væk fra vejen. Den dynge grus som ligger i vejkanten anvendes til at lappe opståede huller.
Foreningen har fået 2 nye medlemmer. Foreningen består nu af 82 medlemmer. Medlemslisten udsendes med dette referat.
Årets strandrensning finder sted den 13. maj kl. 18.30. Husk at medbringe haveredskaber.
Formandens beretning blev godkendt.
3) Regnskab og fastlæggelse af kontingent. Regnskabet blev fremlagt. Det årlige kontingent foreslås fortsat at være 150,- kr.
Reparationen af vejen gav en kort debat. Et medlem ønskede fordelingen af udgifterne taget op til debat. Debatten endte dog med, at bestyrelsen har samme bemyndigelse som sidste år: Nemlig at bestyrelsen får lov til at indgå aftaler i forhold til eventuelle ikke betalende parceller. Bestyrelsen skal dog for fremtiden tage parcellerne der ligger op til Strandejerlaugets grund med i udgiftsfordelingen.
Asfaltering af Strandejerlaugets vejstykke blev igen kort berørt. Bestyrelsen er dog imod en sådan asfaltering, da den vil øge hastigheden på Studstrup Strandvej. Dirigenten måtte her minde forsamlingen om, at man senest 7 dage før generalforsamlingen skriftligt skal fremsende forslag, som af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen.
Regnskabet og kontingentet blev herefter godkendt.
4) Behandling af indkomne forslag. Der var ingen forslag.
5) Valg af bestyrelse samt suppleanter. Henning Kongstad Studstrup Strandvej 6, Inge Kiel Stenvendervej 3 og Willi Nors Stenvendervej 23 blev genvalgt.
Lars Bisgaard Stenvendervej 24 og Peter Kaae Studstrup Strandvej 3 fortsætter som suppleanter.
6) Valg af revisorer. Henry Kristensen Studstrup Strandvej 7 og Niels Dal Stenvendervej 11 blev genvalgt.
7) Eventuelt. Medlemsliste sendes rundt med referatet.
Dirigenten Lars Bisgaard takkede for god ro og orden og afsluttede den ordinære generalforsamling.
Referent
Willi Nors