Referat af bestyrelsesmøde i Studstrup Borgerforening 8.1 2013
Til stede: Lene Sørensen, Ane Dybdahl, Ebbe Nørkjær, Nina Olsen, Anne Røjkjær
Afbud: Allan Midtgaard, Tine Mikkelsen
Referent: Anne Røjkjær

1. Aktivfesten
2.2.13: Der deles invitationer ud til alle husstande – invitation til klokken 18.00

2. Miljøstyrelsens kampagne for renere røg fra brændeovne
Ryge stop guide for brændeovne. Hvis man tænder rigtigt op, kan man fjerne 80 procent af de farlige partikler. Se mere information på www.fyrfornuftigt.dk samt på bagsiden af invitationen til Aktivfesten.

3. Info fra cykelstigruppen om mødet med Aarhus Kommune
Helleanlæg:
kommunen arbejder på at få bedre lys i gadelampen. Bommene er væk, dette skyldes, at cyklisterne er kørt uden om bommene I stedet for igennem bommene. Vi vil forsøge at få Studstrupværket om at henvende sig til kommunen for at få bommene op igen. Studstrupværket mener at bommene gør det mere trygt for børnene og trafikanter.

Parkering ved boldbanerne: Der henstilles til holdlederne I Skødstrup Idrætsforening om at informere om parkeringsmuligheder ved boldbanerne.

Kryds ved Studsen: Kommunen vurderer, at der ikke kommer fodgængerovergang. Sagen tages op over for kommunen I forhold til andre muligheder som eksempelvis eleveringsafsnit, rumleriller, farvet område eller lignende.

Hastighed på Præstekravevej: Der er ikke mulighed for chikaner. Forslag om skiltning på vejen ift.

Højrevigepligt på Præstekravevej? Mulighed for hajtænder på tilkørselsveje til Præstekravevej?

Ønske om varsling af farligt kryds ved Åstrup.

4. Status på støj- og røggener fra Studstrupværket
Borgerforeningen fortsætter den positive dialog med værket. Og det er indtrykket, at værket forsøger at efterleve vores ønsker inden for de rammer, de har. Studstrupborgere føler sig dog forsat generet af støj og andre gener fra værket. Afventer dato for nyt møde på Studstrupværket.

5. Forberedelse af generalforsamling 2013
Dato for generalforsamling er torsdag den 21.3 2013. Medlemmer af borgerforeningen, der ønsker at stille op til bestyrelsen, opfordres til at henvende sig til formand Lene Sørensen. Der skal vælges kasserer, almindelige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

6. Regnskab
190 medlemmer – der er medlemsrekord. Der er ikke gjort nye investeringer i 2012.