Referat af bestyrelsesmøde 11. november 2013
Deltagere:
Lene Valentin Sørensen, Louise Thomasen, Christian Sandvei, Anja Ruff Rasmussen, Ane Dybdahl, Anne Røjkjær

Referent: Anne Røjkjær. 

Byudvikling

  • Opfølgning på politikermødet 31. oktober 2013:
    Et par hundrede deltagere i hallen i Skødstrup. Mange spørgsmål fra salen. Lene stillede spørgsmål vedr. offentlig transport til Løgten-Skødstrup. Svar: Busomlægningen evalueres i 2014. Journalist har efterfølgende henvendt sig til fællesrådet vedr. bybusnettet.
  • repræsentantskabsmøde i Fællesrådet 25. november 2013 – Poul Bechager og Lene Valentin Sørensen deltager.

Trafik

  • Status på fartmåling og -dæmpning, skiltning ved farlige kryds m.v. Der er nu skiltet for farligt kryds ved Åstrup. Borgerforeningen ønsker også, at der skiltes for farligt kryds i krydset Skovlundvej/Ny Studstrupvej.
  • Opfølgning på henvendelsen til myndigheder og organisationer om cyklist-adfærd. Borgerforeningen har henvendt sig til politiet vedr. motionscyklisternes adfærd, der ofte giver anledning til farlige situationer på Skovlundvej. Borgerforeningen kontakter endvidere politiet vedr. skiltning for cyklister ved krydset mod Åstrup.
  • Henvendelse om vedligeholdelse af private fællesveje i Studstrup. Det er en opgave for de enkelte vejlaug/grundejerforeninger at vedligeholde de private fællesveje.

Miljø

  • Møde afholdt med Studstrupværket ang. afskærmende beplantning.
  • Henvendelse fra Studstrup Strandvej 37 ved visualiseringsbilleder af ombygning på værket. Værket er meget samarbejdsvillige, eksempelvis vedr. opsætning af afskærmende beplantning. Studstrupværket kommer med et udspil.

Økonomi og administration

  • Info til kommende husejere om borgerforeningen via ejendomsmæglere, evt. en velkomst"pakke" til nye husejere? Borgerforeningen kontakter ejendomsmæglere og henviser til studstrup.dk.
  • Digital postkasse til foreningen skal oprettes. Der er bestilt nemID til borgerforeningen

BAU

  • Julefest 15. december med trylleshow.
  • Forslag om Halloween arrangement for børnene. BAU vurderer, hvilke arrangementer, de vil afholde.
  • Kan vi lave flere aktiviteter for de unge i 8541? (meget gerne i samarbejde med Løgten-Skødstrup à la Ung Fredag) Borgerforeningen bakker op om de ungdomsarrangementer, der laves for de unge. Følg med på Facebook.

Øvrige arrangementer i løbet af vinteren

  • Aktivfest – lørdag den 22.2.14 for alle borgere, der allerede bidrager til arbejdet i borgerforeningen og for borgere, der har lyst til at være med.
  • Generalforsamling – torsdag den 20.3.14 klokken 19.00.
  • Opstartsmøde for sommerweekenden – tovholder indkalder medio marts – alle er velkomne! Der er brug for flere frivillige!

Praktisk

  • Klapskilt og skilteskab trænger til renovering/udskiftning. Der indkøbes 2 nye A-skilte.

 

Evt.

  • Borgerforeningen arbejder for at varetage fælles lokale interesser. Når du betaler kontingent, hjælper du med til, at vi kan varetage dette arbejde.