Referat fra generalforsamling tirsdag den 28/3-2006

Ca. 60 medlemmer var fremmødt til generalforsamlingen.
1. Valg af dirigent og referent
Dirigent: Stig Gammelgaard, Referent: Leo Elling Rasmussen
Indkaldelsen til generalforsamlingen blev godkendt.

2. Formandsberetning 2005 v. Birger Agergaard
Aktiviteter i årets løb
Ren By – Meget skrald samlet ind – igen i år?
Besøg på Studstrupværket – 20 deltog
Skt. Hans fest sammen med Løgten-Skødstrup Borgerforening – godt vejr, så øllerne slap op for tidligt. I år bliver det en fredag, så vi skal sørge for at være garderet. Ved ikke, hvem makkeren bliver, fordi Løgten-Skødstrup Borgerforening er nedlagt.
Strandfest. Igen en stor succes med aktiviteter for alle aldre.
Efteråret skulle have budt på en overlevelsesaktivitet for byens unge. Men vi må have gjort for lidt reklame, for ingen tilmeldte sig. Vi overvejer et nyt tiltag i den samme retning.
Sager i årets løb
Vores forhold til Studstrupværket har jo fyldt en hel del.
Ammoniaksagen startede positivt med, at værket fortalte om en forbedret fjernelse af kvælstofilter – et såkaldt Denox-anlæg. Men da vi hørte om, hvor farlig processen og transporten med ren ammoniak er, blev vi nødt til at skifte holdning. Studstrupværket har for en uge siden sendt nye oplysninger, som de kalder det, ind til amtet. Nyt offentligt møde – uvist hvornår.
Mens ammoniaksagen kørte, kom næste bombe, som i første omgang også så tilforladelig ud: et bioethanolanlæg, som skal producere miljøvenlig benzin på korn. Men den sag kan blive slem, hvis den bliver gennemført. Anlægget vil lede fosfor og kvælstof til Århus-bugten, og alle objektive kilder siger, at bugten ikke kan tåle flere næringsstoffer. Desuden har vi grund til at frygte, at anlægget vil komme til at lugte. Måske ikke hele tiden, men ofte nok til, at det bliver en plage.
Lugten og iltsvindet betyder, at det her ikke bare er en sag for Studstrup. Vi er gået i front, men vi har kontaktet naturfredningsforeningen, sportsfiskerforbundet og kommunerne omkring os for at gøre opmærksom på, at det er et problem for et meget stort område.
Det tredje problem er en voldsom øget trafik med lastbiler, og det skal der simpelthen findes en løsning på. Alt andet vil være utåleligt.
Og for det fjerde kan anlægget faktisk komme til at se temmelig stort og grimt ud…
Endelig kan der også være støjproblemer fra anlægget. Nu, hvor kul voldene er væk, er støj fra værket blevet mere hørbar.
Alt i alt: vi vil ikke have det anlæg. Vi har skrevet en redegørelse og sendt den til Århus Amt. Omtale af sagen og redegørelsen ligger på hjemmesiden.
De to problemer med værket har medført, at vi netop i sidste uge oprettede en miljøgruppe, som vil forfølge de to sager Gå ind på hjemmesiden og se, hvem der er med..
Samlet set er det uhyre uheldigt, at Elsam nu på to fronter vil gøre det mere træls og mere usikker at bo i Studstrup. Vi, der bor her, er flyttet herud, vel vidende, at vi er naboer til et stort kraftværk. Men vi har også vidst, at generne ved det er blevet mindre og mindre, for hidtil har værket gjort meget for at fjerne forurening og ulemper for naboerne. Men vi kunne jo ikke vide, at det nu bliver mere generende at være nabo til værket.
Nogle har spurgt mig, om det her også handler om en frygt for huspriserne. Til det vil jeg sige, at det må tælle allermest, hvordan det er at bo her i Studstrup. Vi VIL ikke leve med en død bugt eller en lugt af gær. Men det betyder jo samtidig, at huspriserne vil falde – det kommer bare i anden række.
Jeg nævnte trafikken før. Vi vil følge den nøje og igen og igen gøre opmærksom på, at Skovlundvej og Studstrupvej slet ikke er beregnet på så meget og så tung trafik. Hvis I ser chauffører, som kører for hurtigt eller for hensynsløst eller snakker i mobiltelefon, så tag nummeret og ring til Studstrupværket – så er der mulighed for, at vi ikke ser den chauffør mere.
Cykelhandlingsplan: Århus Kommune har offentliggjort et oplæg til cykelhandlingsplan, og vi har skrevet ind og kommenteret den. Se yderligere på hjemmesiden.
Byens problemer: Så hører vi jævnligt om nogle småsager her fra byen, når det bliver stjålet cykler, og når de unge kører bøllekørsel på deres knallerter. En af naboerne til Kaløvig skolen har oplevet det meget ofte, og selv om de har lovet ham at finde et andet sted at køre, så kommer de igen og igen.
Det her siger jeg for at appellere til de forældre, der har børn i knallertalderen, om de vil få dem til at køre knallert, hvor de ikke kan komme til at genere nogen.
Bredbånd. Fået tilbud fra NRGI: 395,- kr. og 11.000 kr. i tilslutning.
Hjemmesiden bliver brugt mere og mere. I oktober var der gennemsnitligt 31 unikke brugere hver dag, nu er det 41. Vi kan også sige, at det nu er en portal for hele Studstrup, idet hjemmesiden også har afdelinger med Idrætsforeningen, vandværket, Old Boys fodboldholdene, dagplejerne og den nye grundejerforening Mågen og Svalen.

Beretning fra børneaktivitetsudvalget ved Jane Hougaard; Hun omtalte årets arrangementer.
Udvalget planlægger igen at gentage succeserne markedsdag og slikværksted.
Fastelavn var en kæmpe succes i år.
Udvalget mangler medlemmer til at hjælpe ved arrangementer. Hvis flere træder til, betyder det, at der er begrænset, hvad de enkelte skal lave. Og derfor er opgaverne dermed mere
overkommelige.
Under generalforsamlingen kom der en del navne på en plakat, hvor man kunne skrive sig på til arrangementer.

3. Kasserens beretning.
Faldende indtægter jf. faldende tilslutning. (Folk glemmer at betale?!).
Strandfesten blev dyrere i år på grund af flere aktiviteter.
Regnskabet blev godkendt.

4. Der var ingen indkomne forslag.

5. Kontingent og budget blev fremlagt.
Budgettet blev godkendt.
Bestyrelsen havde indstillet til uændret kontingent på kr. 200,- Fra salen fremkom flere opfordringer til at hæve kontingentet til kr. 300,- pr. husstand. Blandt argumenterne herfor var at sikre økonomisk styrke i forbindelse ammoniaksagen og bioethanolsagen. Det kan forventes, at miljøudvalget har udgifter i forbindelse med deres arbejde. Der blev fortaget afstemning med håndsrækning. Med næsten enstemmighed (tre imod) blev det besluttet at hæve kontingentet.

6. Valg til bestyrelsen;
Birger Agergaard blev genvalgt til formand for borgerforeningen for de næste to år.
Susanne Nørkjær ønskede at fratræde kassererposten. I stedet blev Vibeke Blegvad valgt for et år.
Lone Damsgaard erstatter Sven Klitnæs som bestyrelsesmedlem.
Som revisorer indtræder Susanne Nørkjær og Sven Klitnæs.

7. Eventuelt
Jane Hougaard oplyste, at borgerforeningens vedtægter ikke var blevet formelt godkendt hos kommunen, hvilket kan give problemer mht. lån af offentlige faciliteter så som skolen og hallen. Birger kontakter kommunen.