Generalforsamling 18. marts 2003

48 medlemmer var mødt op.

1) Valg af dirigent og referent: Valgt til dirigent blev Alvin Petersen, som konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Valg af referent: Birger Agergaard.

2) Formandens beretning. Flemming Thøgersen hæftede sig i beretningen ved den velgennemførte sammenlægning til borgerforeningen, som nu har knap 200 medlemmer. Han omtalte aktiviteterne det første år:

a. Henvendelse til Århus Sporveje om linje 56, henvendelse til kommunen om renovering af Skovlundsvej, henvendelse til kommunen om ny udstykning, og henvendelse til kommunens parkafdeling om vedligeholdelse af badebroen.

b. Aktivitetsudvalgets gøremål: dyrskue, sommerdiskotek, fastelavn, pilearrangement, julediskotek, juletræsfest, slikværksted etc.

c. Festudvalget: arrangerede sommerfesten sidste år - og har planlagt næste sommerfest til 15. og 16. august.

d. Legepladsudvalget har med Teknologisk Institut aftalt en sikkerheds-gennemgang af legepladsen, og der er tegnet forsikring. Legepladsen etableres færdig i år.

e. Bredbåndsudvalget: har holdt møder med elselskabet Nrgi og med Servicepartner Sjælland om mulige bredbåndsløsninger, med henholdsvis internet via elstikket og trådløst bredbånd. Der vil komme flere informationer inden sommer.

f. Hjemmesiden: www.studstrup.dk er i gang og bruges stadig mere. Udbygges efterhånden.

g. Ambition: at få lavet arbejdsbeskrivelser af de forskellige arrangementer, så det også er lettere for nye medlemmer at komme med. Også ambition om to nye udvalg: voksenaktivitetsudvalg og udvalg for 13-17-åriges aktiviteter (der er mulighed for lokaler!)

Debat efter formandsberetning: Om at bevare tre busafgange i timen - måske kan den nye boligudstykning overbevise sporvejene om behovet. Forslag om cykelsti (evt. på fjernvarme-ledningen) og underskriftsindsamling for at lægge pres på kommunen. Bestyrelsen tager det op. Længere debat om legepladsen, rejst af Poul Degn Pedersen, Blishønevej 11. Legepladsen generer og støjer, især fordi institutioner udefra kommer i busser. Pladsen er blevet til en offentlig legeplads - taget overhånd. Desuden er legeinstrumenter placeret for tæt på skel. Naboerne bor ikke ugenert længere. Er den lovlig - og er det borgerforeningen, som har ansvaret? Legepladsen bør nedlægges eller flyttes. Kasserer Anja Sørensen: Der er tegnet forsikring. Visse ulykker dækkes af forældres forsikringer.

Dagplejer Jane Nielsen: Århus Kommune har godkendt, at dagplejerne er på legepladsen en gang om ugen.

Flemming Thøgersen: Ked af at høre dette. Aldrig været hensigten at genere nogen, og så må vi flytte nogle af legeredskaberne. Vi vil også tage os af det problem, at der kommer børn udefra. Poul Degn blev herefter opfordret til at gå ind i legepladsudvalget. Det sagde han ja til, og debatten sluttede. Strandrensningsudvalget: Alvin Petersen blev kritiseret af generalforsamlingen, da han skulle orientere om strandrensning, men i stedet talte for at nedlægge legepladsen. Herefter blev formandsberetningen vedtaget.

3) Regnskab: Anja Sørensen fremlagde regnskabet, der viser et overskud på 7.400 kr. og formue på 27.517 kr. Blæksprutten har frem til regnskabsaflæggelsen kørt separat regnskab, men det køres nu ind under borgerforeningen.

4) Indkomme forslag: Gitte Horsbøl, Ønsbækvej 16, foreslog holdbar løsning til opslagstavlen. Flemming Thøgersen lovede at arbejde med en løsning i stål. Opslagstavlen skal fortsat være ved busstoppestedet. Stig Sørensen spurgte, om hjemmesiden overflødiggør opslagstavlen? Men da ikke alle har internet, er der fortsat behov for opslagstavlen.

5) Kontingent: Kasserer Anja Sørensen og bestyrelsen appellerede til at lade kontingentet stige fra 150 kr. til 200 kr., som også tidligere var kontingentet i Studstrup Strand Grundejerforening. Der var særlige grunde til at sænke kontingentet sidste år, og skal der være råd til nye aktiviteter for børn og voksne, bør beløbet være 200 kr. Vedtaget uden debat. Budget vedtaget.

6) Valg af bestyrelse. Kassererposten er på valg i 2003, og kassereren vælges direkte på generalforsamling. Anja Sørensen blev genvalgt. Birgitta Maae Jensen ønskede at træde ud, og desuden var Allan Midtgaard på valg til bestyrelsen. Der var fem kandidater til disse to poster i bestyrelsen: Allan Midtgård, Leo Rasmussen, Poul Degn Pedersen, Ellen Kristensen og Ejvind Iversen. Efter skriftlig afstemning blev valgt: Ellen Kristensen (der også er i aktivitetsudvalget) og Leo Rasmussen, tidligere suppleant.

Suppleanter: De to med tredje- og fjerdeflest stemmer blev herefter godkendt som suppleanter: Allan Midtgaard og Poul Degn Pedersen.

Revisorer: Erik Frederiksen ønskede ikke at modtage genvalg. I stedet blev valgt Susanne Vig Nørkjær - valgt for to år. Revisorsuppleanter: Alvin Petersen og Klaus Haulrik genvalgt.

7) Eventuelt: Hoberg flytter og stopper derfor inden længe med udlåning af foreningens stole og borde. Bestyrelsen arbejder med en løsning på dette.

Hoberg opfordrede til at deltage i Studstrup Idrætsforenings generalforsamling 7. april kl. 19.30 på skolen. Savner nye kræfter - måske må idrætsforeningen nedlægges! Desuden et problem for borgerforeningen, idet den lejer gymnastiksal og skolelokalet gennem idrætsforeningen Rie Noe Frederiksen: borgerforeningens vedtægter kan ændres, så den kan leje lokaler. Flemming Thøgersen: Opfordrede til, at der findes kræfter til at fortsætte idrætsforeningen mindst endnu et år - så må borgerforeningen imens arbejde med mulighederne.

Om strandrensning: Rie Noe Frederiksen nævnte, at entreprenør Gert Kirkeby med maskine kan fjerne tang fra stranden. Birger Agergaard opfordrede alle til at hente tang hjem til køkkenhaven.

Om et voksenaktivitetsudvalg: Peter Michael Christensen, Mågebakken, meldte sig som medlem. Bestyrelsen finder en dato for det første møde.