Bestyrelsesmøde 8. oktober 2003

Mødt: Leo, Anja, Birger + suppleant Allan

 

  1. Evaluering af sommerfesten:
    Forskellige ting gjorde, at sommerfesten blev ca. 2000 kr. dyrere end budgetteret: toiletvogn, ekstra teltfag, ekstra stole/borde, ikke-budgetteret tryllekunstner mv. Anja påpegede, at der mangler beskrivelser, et nøjagtigt budget og en bedre arbejdsfordeling mellem børneaktivitetsudvalget og festudvalget. Aflevering af penge skete også uden, at Anja kunne notere, hvilke aktiviteter de hørte til. Der var heller ikke enighed om priserne på drikkevarer – de skal være fastlagt på forhånd, og de skal overholdes. 
    Næste år bør de to udvalg koordinere deres aktiviteter og give en budgetindstilling til bestyrelsen, så vi undgår overskridelser. <?XML:NAMESPACE PREFIX = O /><O:P></O:P>

  1. Evaluering af forårets generalforsamling:
    Tre forhold sprang i øjnene: a) dirigenten klarede ikke sit job, idet han ikke var upartisk under debatten, og han talte selv uden for dagsordenen. b) en del af generalforsamlingen foregik i en ond tone, som vi ikke har oplevet før, og som dirigenten ikke kunne håndtere. c) Vinsmagningen forårsagede (igen!) forsinkelser og til tider lettere useriøs stemning.
    Løsningsmuligheder: a) og b) Ny dirigent til næste år. c) Vi forsøger at lægge vinsmagningen efter den ordinære generalforsamling. Vi tager det op på næste møde. <O:P></O:P>

  1. Formand Flemming vil trække sig.
    Da Flemming var forhindret, tager vi punktet op igen til næste møde. Det blev dog noteret, at vi meget gerne vil have ham til at fortsætte, i hvert fald til næste generalforsamling, og vi vil tilbyde at aflaste ham. Flemming involverer sig i mange også praktiske gøremål, og dem skal han i princippet friholdes for. <O:P></O:P>

  1. Nyhedsbrev
    Da vi pt. har færre medlemmer end sidste år (ca. 140, mod sidste år godt 200), vil vi sende et nyhedsbrev ud og bla. fortælle, hvad vi laver, og at folk bør blive medlem. Leo har lavet et oplæg, og Birger gør den færdig og sender til udtalelse. Diskussion om girokort og hvorvidt de skal sendes ud til alle – dvs. også de, der har betalt medlemskab. Bestyrelsen besluttede at sende ud til alle – og formulere i nyhedsbrevet hvorfor. <O:P></O:P>

  1. Øvrigt

·       Opslagstavlen – hvor? Vi fastholder, at den placeres ved stoppestedet.

·       Naboer til Studstrupværkets skov må fælde høje træer indtil fem meter fra skel. Det skriver vi på hjemmesiden.

·       Juletræsfesten. Overgik sidste år fra idrætsforeningen til børneaktivitetsudvalget, men vi spørger idrætsforeningens formand Jesper Hermansen, om denne ikke vil påtage sig at føre traditionen videre. Hvis han mod forventning siger nej, må vi bede børneaktivitetsudvalget om at lave arrangementet. Action: Leo.

·       Bredbånd til Studstrup: Flere ting har ændret sig, siden vi i foråret troede på et gennembrud med enten trådløst internet eller internet i elstikket. ”Ordinært” ADSL-bredbånd er i mellemtiden blevet billigere, og de nye tilbud var ikke så banebrydende som ventet. Vi ser tiden an.

·       Legepladsen: Meget er ryddet op, men der mangler stadig nogen oprydning. Legepladsudvalget sørger for det sidste.

Referent: Ellen

Næste møde: Tirsdag 11. november kl. 19.30 hos Birger.