|
Til stede : Flemming, Birger og Ellen.
Fraværende : Anja og Leo, samt suppleanter.
- Sct. Hans Aften : Traditionen tro holdes der Sct Hans Aften ved kælkebakken i Studstrup kl 20.00.
Flemming er bålansvarlig med optænding osv. Birger er indkøbsansvarlig og uddelegerer praktiske opgaver til Anja og Allan vedr. indkøb, bod med salg af vin, øl , vand og slik.
- Badebro : Jesper Hvid, Parkafdelingen, Naturforvaltningen, har lovet, at badebroen kommer op til badesæsonen. Da badesæsonen jo allerede er startet, er vi i Borgerforeningen stærkt utilfredse, og Birger kontakter Jesper Hvid igen.
- Kaløvigskolen har 30 års jubilæum. Kaløvigskolen inviterer til sit 30 års jubilæum repræsentanter fra Borgerforeningens bestyrelse til reception d. 16. juni fra kl 14-16. Borgerforeningen vil købe en passende gave, og Birger og Ellen vil deltage i receptionen.
- Legeplads : Det der er tilbage af legepladsen bevares og der ryddes op. Træ fra nedbrudte legeredskaber vil blive kørt til Sct Hans bålet. Der har været en hel del tilkendegivelser fra borgere i Studstrup i ærgrelse over nedlæggelsen af legepladsen. Lige nu har Borgerforeningen på grund af de 2 naboklager ingen planer om genopførelse af ny legeplads.
- Bredbånd : Inden sommerferien har bredbåndsudvalget alle oplysninger i hus til at kunne arrangere borgermøde med udbyderne for bredbånd. Overordnet kræves minimum 200 hustande for tilslutning. Afgift ser ud til at blive 200 kr. / mrd. Kapacitet: 512 / 512. Men alle nærmere oplysninger ved borgermødet. Tidspunkt herfor vil snart foreligge.
- Aktivitetsudvalgene Børn / Voksne : Børneaktivitetsudvalget vil fremover langtidsplanlægge, og tidspunkter for aktiviteter lægges ud i kalender på hjemmesiden. Dette forventes at ske lige efter sommerferien. Voksenaktivitetsudvalget vil som tidligere nævnt arrangere besøg på Studstrupværket. Tidspunkt foreligger endnu ikke.
- Halmtransporter til Studstrupværket. Borgere på Skovlundsvej oplever mange støjgener, rystelser og revner i huse ved vejen. Borgerne på Skovlundsvej vil lave indsigelse til Århus Amt og Studstrup Borgerforening følger op på sagen og bakker op.
- Diverse:
Diskussion i bestyrelsen, om hvor mange der mon går ind på hjemmesiden. Vi beslutter at undersøge muligheden af at lave streamere med www.studstrup.dk De, der har interesse for det, vil således få muligheden for at køre med streameren i bagruden som reklame for vores område. Der diskuteres i bestyrelsen fortsat muligheder for udlejning af telt, service, lokaler osv. til brug ved privatfester. Vi har dog endnu ingen muligheder for konkrete tilbud til medlemmer af Studstrup Borgerforening, men vi håber, at de kommer.
Referent : Ellen.
|