Glædeligt farvel til industrieventyr i Studstrup

Det forbandede kraftværk

Biobenzin skidt for miljøet

Konkret trussel for vand og luft i Århus

Bioetanolfabrik ved Studstrup = hasardspil

Hvad vil politikerne med Århusbugten?

En rigtig biobenzin-stinker

Amtets svar på vore spørgsmål

Kaløvig Bådlaug: Klart nej

Utroværdige løfter fra Studstrupværket

Rønde Kommune protesterer

Skarp protest fra fiskerne

28 indsigelser mod bioethanolanlægget

Agenda 21: Kalø Vig skal beskyttes

Indsigelse mod fabrikken

Bioethanol i baghaven

Kun Elsam ønsker anlægget

Kæmp for at bevare miljøet

Af Elsebeth Hansen, medlem af Danmarks Naturfredningsforenings bestyrelse i Århus. (febr. 2007)

Dong Energy tabte slaget om at fremtille bio-benzin af korn ved Studstrupværket.

Natur- og miljøforvaltningen i Århus Amt leverede alle argumenter for ikke at placere en bio-industri på stedet. Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Århus var blandt dem, der protesterede under offentlighedsfasen i foråret, og for os var risikoen for øget forurening med kvælstof og fosfor i Kaløvig hovedargument mod projektet. Vigen og Århus Bugt tåler ikke øget forurening. Alle husstande omkring vigen og bugten betaler for en kostbar, men nødvendig spildevandsrensning, så det kunne ikke tolereres, at et sådant industrieventyr skulle få lov til at modvirke alle de gode bestræbelser.

Derfor var den klare udmelding fra amtets forvaltning værdifuld. Den beskæftigede sig også med alle de andre stærke argumenter, der taler imod en kemisk virksomhed i et naturfølsomt område, klos op ad et stort bysamfund som Århus og dets rekreative områder med strand, natur, sommerhuse og bådehavn.

Tvivl om energi-økonomien
Det helt store spørgsmål ved bio-benzin er, hvordan energi-økonomien egentlig ser ud. Hvor meget energi koster det at trække bio-benzin ud af hvedekorn, sådan som Dong Energy (Elsam) ville i Studstrup? Projektet er et såkaldt "første generationsanlæg", hvor mad- og foderafgrøder anvendes til at producere bio-benzin. Etablering af "anden generationsanlæg" er så småt startet i Danmark, men i modsætning til første generation anvendes her biomasse i form af affald og halm til produktionen.

Amtets embedsfolk skrev, at der er tvivl om bæredygtigheden i et anlæg af første generation, fordi fremstillingen er meget energikrævende, og at der ikke opnås en positiv grøn gevinst, hverken i forhold til CO 2 udledningen eller produktet. Regnskabet på Studstrupværket belastedes desuden af, at råvaren, dvs. de blanke hvedekorn, ikke produceres i lokalområdet, men skulle transporteres til fabrikken med lastbil eller skib fra andre lande eller landsdele, ligesom produktet og restproduktet skulle transporteres væk igen. Både den fornødne dampfremstilling på værket og transporten er helt overvejende baseret på fossilt brændstof.

   Af Dong Energys egen energiredegørelse fremgik, at den planlagte fabrik havde et dampbehov 56 MW, og at det skulle dækkes ved et mer-brændselsforbrug på Studstrupværket på 42 MW. Den sidste fjerdedel, 14 MW, skulle komme fra det kølevand, der løber ud i Kaløvig. Det er forståeligt, at amtets embedsfolk direkte sagde, at det samlet set var uforsvarligt at tilsidesætte de planlægnings- og miljømæssige hensyn til fordel for Dong Energys kemiske fabrik.

Bæredygtigt? 

Danmarks Naturfredningsforening har den klare holdning, at vi er imod første generations fabrikker, som ønskedes ved Studstrupværket. Bio-benzin tillægges ofte et skær af bæredygtighed. Vi har ligefrem set produktet betegnet som "øko-benzin". Men skal det være korrekt, må kornet, der anvendes, i det mindste være dyrket økologisk, og mon så ikke storlandbruget mister interessen?

EU har et direktiv med en målsætning om, at 5,75 procent af brændstofforbruget i transportsektoren skal komme fra biobrændsler i 2010, og regeringen har afsat 200 millioner til forskning i bedre "anden generations" teknologi, hvor halm og affald anvendes. Men Dongs plan i Studstrup handlede altså om at bruge hvedekorn. Det er en diskussion værd, om det er rimeligt i en verden, hvor millioner af børn dør af sult hvert år.

 På verdensplan er den voksende efterspørgsel efter afgrøder til bio-benzin en af de vigtigste årsager til, at priserne på hvede og majs er højere end i ti år, til skade for mennesker i de fattige lande.

40 procent af vores areal
Det er også en diskussion værd, hvad landbrugsarealerne skal bruges til. Landbrugsrådet har beregnet, at hvis Danmark skal leve op til EU-direktivet om 5,75 procent i 2010, vil det svare til syv procent af Danmarks nuværende kornproduktion. At dække Danmarks samlede energiforbrug til transport ville kræve cirka 40 procent af Danmarks samlede landbrugsareal.

   Braklagte marker kunne inddrages. Men naturfredningsforeningen frygter, at det vil få negative natur- og miljømæssige konsekvenser. Hvis produktionen betyder øget brug af pesticider og gødning, vil det skade natur, vandmiljø og drikkevandsressourcer. Med foreningens vision for "Fremtidens natur i Danmark" arbejder vi for mere og sammenhængende natur i Danmark, og her indgår en del af de braklagte arealer som natur eller ekstensivt landbrug - ikke som dyrkede arealer.

Et argument for bio-brændstof til transport lyder ofte, at de fossile brændstoffer slipper op. Det er sandt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at biobrændsler ikke er løsningen på transportsektorens store problemer. Dertil er der simpelthen ikke biomasse og afgrøder nok i verden, hvis vi også skal have mad, foder, husdyr og natur. Løsningen er mange forskellige initiativer, f. eks. styrket kollektiv trafik og biler med bedre brændstoføkonomi. Et "første generations anlæg" er i hvert fald ikke den rigtige vej at gå, specielt ikke set i lyset af den dårlige placering i Studstrup.

Og endelig med hensyn til placeringen: Nu ved vi, at Studstrupværket ikke var blevet accepteret ved Kaløvig i dag. Det var en fejl, at det fik lov i 1960erne. Men fejlen skal ikke gentages og gøres dobbelt værre ved at udvide det med en kemisk fabrik. Derfor var det et glædeligt farvel til industrieventyret i Studstrup.

40 år med Studstrupværket som nabo

(19.11.2006) Jørn Kiel, Studstrup, skriver:

Hvorfor valgte man at bo ved Kaløvig, når nu man vidste at man ville få et særdeles belastet naboskab?
- fordi her forenes skov, strand, fortidsminder og Danmarks herligste sejlsportsfarvand, og…
- fordi Midtkraft forsikrede, at miljøbelastningen ville blive minimal.
Men virkeligheden blev en ganske anden!

Støjniveauet blev vurderet til en svag durren – helt oppe ved hegnet!!! Det blev et helvede. I perioder helt op til 60/70 dba 500 meter fra hegnet

Støjen blev forværret af talrige udluftninger

Samtidig skulle ”ingeniørpræstationen” bades i et ulideligt lyshav. Det blev senere dæmpet, så man igen kunne se månen spejle sig i Kaløvig.

Herefter fulgte et par år med jernholdigt sodnedfald, som især generede bådene i sejlklubben, men også bilerne; det lod sig kun fjerne med fosforsyre, som også efterlod grimme spor.

Nu kom så perioden med kulstøvsplagen. Vasketøjet, men især bådene blev dækket af fedtet kulstøv. Kul på vant og stag sværtede de nye dyre sejl. Studstrup lystbådehavn hed Kulstrup Bådehavn den næste snes år. Det var vel også på dette tidspunkt at kraftværksdirektøren fik nok og flyttede fra tjenesteboligen i området.

Flyadvarselsblinket på den nye store skorsten blev fejlindstillet, så de lokale beboere oplevede det som, der blev fotograferet med blitz ind ad deres soveværelses vinduer. Det blev dog rettet.

Nedbrydningsstøjen fra sektion I og skorstenene var heldigvis kun tidsbegrænset. Kraftværksstøjen øges periodevis.

Men så kom den nye plage. Olie og delvis kul, fragtet på skib, blev substitueret med en belastende mængde halmtransporter fremført af store sættevognstog ad landevej.

Ammoniak skulle senere lægges til ens bekymringsregister, hvilket dog for intet er at regne mod de katastrofale følger af et bioethanolanlæg. Der er ingen garantier mod kvalmende lugt eller til-svining af den hårdt belastede Kaløvig.

Trods et hæderligt stykke arkitektarbejde er Studstrupværket qua sin størrelse optisk forurening af landskabet. Det er en fejlplacering af dimensioner. Fiskebestanden i vigen er gradvist reduceret gennem årene. Det var også Studstrupværket som skabte sejladsbegrænsningerne i Koraldybet.

Såfremt det ikke var nødvendigt, at varme og el skulle leveres fra et Studstrupværk, var jeg hellere foruden.

Det forbandede kraftværk.

(indlæg i Politiken, okt. 2006)

Af Birger Agergaard, Studstrup Strandvej 12, 8541 Skødstrup.

Statoils annoncer med biler, der bliver grønnere af at bruge benzin tilsat bioethanol, holder ikke i virkeligheden. Uafhængige forskere peger på store miljøproblemer, som ethanolen er årsag til.
Vidste du, at hvis du bruger benzin med blot fem procent indhold af bioethanol, så bliver bilens motor hurtigere slidt, og der sendes flere kulbrinter og mere ozon ud end fra almindelig benzin?
EU-kommissær Mariann Fischer Boel har travlt med at få landene til at tvinge mere ethanol i benzinen for at mindske CO2-udslip, men det medfører andre miljøproblemer.
Teknikere fra det svenske Vägvärk har ifølge fagbladet Ingeniøren kontrolleret 50 tilfældige biler, og de opdagede, at biler, der brugte iblandet bioethanol, sendte markant større mængder af flygtige kulbrinter ud i atmosfæren – i enkelte tilfælde var udslippet 20 gange højere end EU's grænseværdi.
Samtidig så teknikerne, at ethanol sænker kapaciteten på bilens kulfilter – et filter, som netop skal opfange og rense benzindampe. Slipper de ud, øges mængden af sundhedsskadelig ozon ved jordoverfladen.
”Vi kunne tydeligt se, at mange af bilernes brændstofsystemer var slidt,” sagde en specialist til Ingeniøren.

Energi bruger energi
Uafhængige eksperter siger, at det vil være både nemmere og mere miljøvenligt at indfyre korn, majs og halm direkte i kraftværkerne frem for at lave ethanol af det.
Der forbruges ganske enkelt så meget energi til at fremstille energi i form af ethanol, at der kun er ganske få procent nytteværdi tilbage. Brancheorganisationen Dansk Energi fik det rådgivende ingeniørfirma COWI til at udregne nergiregnskabet. Resultatet var, at energiforbruget er på 90-95 procent, når alt tælles med. Altså en ret skidt forretning.
Den amerikanske forsker ved the University of Minnesota sagde ved fremlæggelsen af en rapport om emnet, at ”det er ikke særligt klogt at lave fødevarer om til benzin”.

Lugt, spildevand og støj
Nu bor jeg tilfældigvis i nærheden af Studstrupværket ved Århus, hvor DONG Energy søger om lov til at bygge en biobenzinfabrik. Herfra kan vi berette om yderligere huller i den facade, der skal få os til at bifalde biobenzin som et miljøvenligt produkt.
Her er tre af hullerne: ethanolproduktion lugter ganske forfærdeligt i en stor radius, den udleder forurenet spildevand, og den støjer. De oplysninger har vi fra en embedsmandsrapport i Århus Amt.
Miljøregnskabet går med andre ord IKKE op.

(indlæg i JP, okt. 2006)

Af Claus Jacobsen, Stenvendervej 6, Studstrup

Meget snart skal de syv medlemmer i Udvalget for Miljø og Trafik i Århus Amt stemme om et forslag, der vil sætte Århus-området og Østjylland på Danmarkskortet – enten negativt eller positivt. Resultatet af afstemningen i udvalget vil få vidtrækkende konsekvenser for det samlede vand - og luftmiljø i de tæt befolkede områder omkring Århus Bugten og dermed også for hundredtusind af mennesker.

Udvalget for Miljø og Trafik skal tage stilling til en ansøgning fra ELSAM om anlæg af et bioethanolanlæg ved Studstrupværket. ELSAM kalder det for en udvidelse, men det er en omgåelse for at lette ansøgningens gang i systemet.

Frygten for, at denne sag vil kunne glide for let gennem myndighederne er tilstede. På den ene side er det forståeligt, hvis Århus Amt vælger at støtte et synspunkt om mere biobrændstof, som kan bidrage til at mindske CO 2 udslippet. Det er det, som ELSAM argumenterer for.

På den anden side er der væsentlige grunde for almenheden til at sætte fokus på den VVM-redegørelse, som ELSAM  ledsager sin ansøgning med til Århus Amt – en ”Vurdering af Virkning på Miljøet”, som reglerne foreskriver skal laves. 

Flere spørgsmål end svar

Efter at have nærlæst denne 107 siders VVM-redegørelse må man lade ELSAM, at der tilsyneladende er gået grundigt til værks, men desværre ikke grundigt nok. Kosmetikken bedrager. Det er således bemærkelsesværdigt at notere sig ELSAMs anbefalinger og konklusioner på så spinkelt et grundlag, som rejser flere spørgsmål end svar.

Ingen steder i redegørelsen, hvor det er livsvigtigt for vand, planter, fisk og dyr i – og omkring - Århus-bugten samt om lugtgener og behov for ekstra 700 mio. liter grundvand årligt til fremstilling af bioethanol, er ELSAM i stand til at give garantier for sine konklusioner. Betænkeligt og forstemmende, når man tager sagens alvor i betragtning.

På væsentlige områder konkluderer ELSAM således (direkte citat):

- at det ikke forventes at bioethanolanlægget  bidrager til udledning af næringssalte til Kalø Vig / Århus Bugt.
- at der ingen konsekvenser forventes for flora og fauna i Kalø Vig / Århus Bugt.

Læg mærke til de tynde formuleringer -  forventes og forventes ikke - som gentages flere steder i VVM-redegørelsen. Der kan altså ikke gives garantier. 

Århus Bugten er internationalt naturbeskyttelsesområde (EF-habitat nr. 230) og af særlig rekreativ og naturvidenskabelig interesse. Formentlig også af den grund har Århus Amts udvalg gennem årene sat skarp fokus på landbruget, der udleder 73 pct. kvælstof til overfladevand samt 10 pct. fra renseanlæg, som også et bioethanolanlæg vil påvirke negativt.

Lugten    

Lugten fra et bioethanolanlæg i forhold til det omgivende samfund er endnu et betydningsfuldt spørgsmål. I  VVM-redegørelsen henviser ELSAM til et tilsvarende anlæg og teknik i Norrköping i Sverige, hvor lugten er fjernet. Det passer bare ikke - uanset at ELSAM forventer, som det nævnes, at hyre den ingeniør, der har haft ansvaret i Norrköping. Det vil Århus Amts syv udvalgsmedlemmer erfare, når det snart tager på besigtigelsesrejse til Norrköping. Her vil udvalget møde en række navngivne beboere, der kan berette om periodiske lugtgener – altså i virkelighedens verden og ikke den teoretisk begrundede fra VVM-redegørelsen.

Alternativer 

Er der ingen alternativ til en placering ved Studstrupværket? Jo, der er mange, men dem vil ELSAM ikke høre tale om af økonomiske grunde, som det oplyses, og med den begrundelse i VVM-redegørelsen, at synergieffekten ved at bygge anlægget i Studstrup (i det tæt befolkede område ved Egå, Skæring, Skødstrup og Løgten) forringes. Er et sådant argument acceptabelt, når prisen betales af vandmiljøet i Århus Bugten med dens fiske – dyre - og planteliv samt af de mennesker, der hører til og færdes her – både fastboende og turister?

Blandt alternativer er Grenaa, også i Århus Amt, hvor borgmester Gert Schou hellere end gerne byder et bioethanolanlæg velkommen, da det kan placeres på industriområder samtidig med, at der er tilstrækkelig arbejdskraft.

Vandgennemstrømningen i Kattegat er desuden mere optimal end i den sårbare Århus Bugt. Men Grenaa som mulighed vil ELSAM heller ikke høre tale om.

ELSAM kan også vælge en type anlæg på åben mark et andet sted i Danmark som Tyskland har etableret, men det vil ELSAM heller ikke. Det er Ikke tilfredsstillende, hedder det i VVM-redegørelsen om Grenaa og andre alternativer, hvad det så end betyder.

Der synes således på det foreliggende grundlag at være indtil flere gode grunde til at ELSAM ikke bør kunne opnå tilladelse til at opføre et bioethanolanlæg.

Århus Kommunes ansvar 

Hvad mener Århus Kommune? Kan den leve med, at der placeres et bioethanolanlæg i et så tæt befolket område, oven i købet nær ved det sted, hvor byrådet netop har vedtaget en massiv udbygning med flere end 1000 nye boliger? For slet ikke at tale om det massive visuelle indtryk, som anlægget i stål og beton med nye skorstene vil tilføje hele Århus Bugtens kystlinie, også set fra Mols. De høje skorstene betyder desuden, at lugtgener spredes over en større radius end i Norrköping.

Det må undre, at ELSAM leverer en så usikker begrundet og famlende VVM-redegørelse, men andet har vel heller ikke været muligt. Konklusionerne sætter ensidigt fokus på synergi og økonomi og overser de værdier i den sammenhængende natur, som Århus Kommune og Århus Amt er kendt for at prioritere højt.
 

(11.9.2006) Lizzie Nielsen, Lomvievej 13, skriver:
 
Det er nu blevet bekræftet, at den påtænkte fabrik lugter og sviner, både i nærmiljøet og i selve bugten. Det Svenske bioetanolværk som bruges som sammenligning, indrømmer at der er lugtgener og at der har været flere uheld med udslip af kvælstof .
SKAL Kaløvigbugten og Studstrupværkets naboer VÆRE FORSØGSKANINER?
Er det sådan Århus Amt og Kommune ønsker det skal være. Jeg håber sandelig, at de besinder sig og giver et nej til den form for udvikling. Studstrup og omegn er i dag i stor udvikling med nye boligområder, så nye tilflyttere vil nok besinde sig når de finder ud, af hvilket uvis område de bosætter sig i. Yderligere er der stor uenighed i Miljøstyrelsen og regeringen om, hvordan bioetanolfremstillingen skal gribes an.
Nu er der så også fremkommet oplysningen om nedskæring på ca 1/3 del af miljøbudgettet, når Århus Kommune overtager år 2007, så det er hyggelige fremtidsperspektiver vi står overfor. Jeg ved godt, at penge styrer verden, men der er vel grænser for, hvad en privat virksomhed skal udsætte befolkningen for.
Så altså kære Amtsråd og kommunalpolitikere, tænk jer godt om, inden I helt slipper tøjlerne, så vores dejlige område ikke bliver ødelagt.
Jeg forstår ikke, at Grenå Industrihavn og Grenå Nordstrand ikke er det rigtige sted, de er mere end interesseret for at få bioetanolfabrikken .
NB: Studstrupværket lover guld og grønne skove, men påtænker også fase 2, bioaffald. Er det døde dyr, der tænkes på, og medfører det så lugtproblemer som på DAKAS forbrænding ved Assentoft?

(6.9.2006) Biolog Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, skriver:

Limfjorden og Mariager Fjord lider af iltsvind. Derfor har nordjyske politikere fra Venstre og Socialdemokratiet krævet skrappere restriktioner for landbrugets udledninger. Og Miljøministeren udtaler, at landmændene omkring Mariager Fjord skal reguleres efter landets strengeste regler.
Der har også været iltsvind i Århusbugten, men knap så slemt. Amtets undersøgelser viser, at bugten ”går i knæ” hvert år og at iltsvindet tvinger de større fisk væk hvert år. Men der er stadig nogle fisk tilbage, der kan flygte.
Skal der ske katastrofer i Århusbugten, før politikerne griber ind? Eller skal vi helbrede NU frem for at symptombehandle ?
Amtets og kommunens politikere skal snart tage en beslutning, hvor de ved et ”ja” til en bioethanolfabrik ved Studstrupværket også siger ”ja” til mere næringsstof og et forværret vandmiljø med mere iltsvind.
ELSAM påstår at levere en nulløsning uden ekstra udledninger til bugten. Men ansøgningen viser, at de taler mod bedre vidende - bugten vil blive mere forurenet. Desuden vil der lokalt blive mere støj, lugt og flere grimme bygninger samt behov for anlæg af en stor vej til ELSAMS forurenende lastbiler (en vej, ELSAM vil lade kommunen betale !).
Om kun 10 år skal Danmark opfylde EU’s krav om et godt vandmiljø. Vi skal nedsætte udledningen af næringsstoffer, og det koster. Vi skal have pungen længere op af lommen end hidtil. Og hvis ELSAM får ”ja”, skal vi også betale for at rense den udledning, fabrikken skaber.
ELSAMs planlagte produktion er baseret på en forældet 1. generations teknologi. Det ved ELSAM godt. Derfor har ELSAM allerede nu varslet, at de om et par år vil bygge endnu en fabrik ved Studstrupværket, som også kan bruge ”biologisk affald” (2. generation). Hvor ender vi ?
Jeg håber, vores lokale politikere er bevidste og ansvarlige om deres ansvar. Et ”ja” til en bioethanolfabrik vil påvirke Århusbugten i årtier og generationer. Et ”nej” vil bevare muligheden for at bruge og forbedre den fantastiske og (indtil nu) velbesøgte Århusbugt til beboelse, natur og rekreative formål – lige fra Odder til Ebeltoft.

(1.9.2006) Af Birger Agergaard, medlem af Studstrup Miljøgruppe.

Mariager Fjord dør lige nu – endnu engang. Det er sørgeligt nok i sig selv, men lærer vi mon noget af det?
Elsam gør i hvert fald ikke. Elsam går hårdt efter et andet meget sårbart vandmiljø, som også er alvorligt truet af iltsvind: Århusbugten og det inderste af bugten, Kalø Vig. Iltmængden her er faldet drastisk, og fiskene forsvinder, mens bunddyrene gisper.
Her vil Elsam frygtelig gerne bygge et stort anlæg til biobenzin, og det SKAL netop være her, for her findes i forvejen en masse brugbar damp fra Studstrupværket, som kan bruges i processen.
Århus Amt har gjort det soleklart for Elsam, at planerne om at lede både fosfor og kvælstof til den i forvejen hårdt medtagne bugt kan man godt glemme alt om. Der skal en nulløsning til, har Elsam fået at vide.
Okay, så laver vi en nulløsning. Sådan da. Vi skruer et projekt sammen, så vi genbruger vores eget spildevand i vores anlæg til fosforfjernelse på Studstrupværket. Det spildevand plejer vi ellers at få leveret fra Egå Renseanlæg, men nu vil vi ikke længere gøre dem den tjeneste. Nu kan vi lave en nulløsning – men om renseanlægget er i stand til at rense ekstra 160.000 kubikmeter spildevand om året, det er ikke vores sag. Vi har ryggen fri.
Mener Elsam altså.
Men Elsam har ikke klaret frisag over for miljøet. Én ting er, at man smører den af på renseanlægget i Egå. Men Elsam vil skam ikke undlade at hælde spildevand i bugten. Man oplyser, at i en indkøringsperiode på måske et halvt år skal bugten tage imod 70.000-120.000 kubikmeter spildevand, og desuden reger man med, at der årligt skal ledes 25.000 kubikmeter spildevand ud i bugten.
Dette kalder Elsam en ”nulløsning”.
Vi kalder det en rigtig stinker. Århus Amt MÅ ikke tillade dette i en tid, hvor vore indre farvande dør. Hvis der absolut skal produceres biobenzin i Århus Amt, så se på Glatved eller Grenaa, som har havvand nok til at fortynde spildevandet. Grenå vil i øvrigt gerne have fabrikken.

(24. juli 2007)

Studstrup Borgerforening indsendte xxxx vores redegørelse om bioethanolsagen (PDF-dokument) samt en række yderligere spørgsmål til processen. Amtets udvalg for teknik og miljø behandlede vore spørgsmål på sit møde 22. juni og sendte derefter dette svarbrev til borgerforeningen (PDF-dokument).

Borgerforeningen er ikke tilfreds med alle svarene og arbejder her i sommer på et gensvar, som skal få amtet til at uddybe og revurdere nogle af svarene.

Bestyrelsen i Kaløvig Bådelaug skriver, at når Grenå Kommune gerne vil have bioethanolanlægget, skal man lytte til dette ønske.

En af landets største fritidsforeninger, Kaløvig Bådelaug ved Århus, bakker nu  op om de talrige protester overfor ELSAMs og Studstrupværkets planer om et bioethanolanlæg i Studstrup ved Århusbugten i tæt bebygget område.

Kaløvig Bådelaug med omkring 1000 medlemmer af fritidssejlere, konkurrencesejlere indenfor TEAM Danmark, roere, fritidsfiskere og dykkere m.fl. står uforstående overfor, at ELSAM og Studstrupværket kan omgås med sådanne planer – tilsyneladende uden tanke for nærmiljøet. Det er således påvist, at det sårbare vandmiljø i Århusbugten vil blive belastet yderligere, og der kan ligeledes forventes øgede lugtgener.

Når ELSAM benytter formuleringen i sin ansøgning, at man ”stort set” kan undgå negative påvirkninger, er det i sig selv så foruroligende, at advarselslamperne må begynde at lyse kraftigt. Garanti for at undgå negative påvirkninger kan altså ikke gives af den, der søger om tilladelse til det ny anlæg.

Hvis ELSAM ansøgte om at opføre Studstrupværket, som det er i dag, ville svaret blive nej, ifølge Århus Amt. Hvordan kan man da ønske at bygge nyt ved det bestående såvel med bioethanol som anlæg til ufortyndet ammoniak, som ELSAM også vil indføre? Det sker oven i købet samtidig med, at Energi – og Transportminister Flemming Hansen (K) meddeler offentligheden, at der bør forskes 3-4 år endnu, før regeringen beslutter sig til, hvilke nye energiformer, Danmark bør satse på.

Bestyrelsen i Kaløvig Bådelaug peger på, at ikke blot medlemmer af foreningen, men også gæstesejlere og roere fra hele landet samt tusinder af besøgende fra land året igennem, må forundres over planerne.

Havnen ved Kaløvig Bådelaug med restaurant, hytter til overnatning og talrige andre fritidsfaciliteter er velbesøgt i et rekreativt område. Såfremt Studstupværket skulle få tilladelse til det ny anlæg, vil det samtidig ramme planerne for udvikling af turismen i Østjylland gennem ”Visit Århus”. Omkring Århusbugten vil omkring ½ mio. mennesker blive påvirket ved et forringet vandmiljø, og lugtgenerne i sig selv kan periodisk gøre det ubehageligt for næsten lige så mange.

ELSAMs planer om at opføre et bioethanolanlæg netop i Studstrup med postnummer 8541, Skødstrup, er besynderligt, også af den grund, at Århus Kommune har planlagt nye boligområder netop her - foreløbig i et antal af omkring 1000 boliger. Flere er på vej, ifølge Århus Kommune.

Kaløvig Bådelaug går ind for gevinsten i form af mere miljøvenligt brændstof ved et bioethanolanlæg, men prisen vil  –  som påvist – blive urimelig høj.

Det logiske og politisk saglige er naturligvis at placere et bioethanolanlæg dér, hvor man med kyshånd tager imod det, fordi området passer godt til det, både til lands og til vands samt, hvad angår ønsket om øget beskæftigelse. Det har  Grenaas borgmester Gert Schou, netop udtalt offentligt til medierne (19. og 20. maj) med ønske om at få placeret et bioethanolanlæg på de ledige industriområder ved Grenaa Havn og med gode forhold for de store skibe, der skal besejle de store raffinaderier i Nordeuropa.

Lizzie Nielsen, Lomvievej 13, Studstrup, skriver:

Det er ikke bare Studstrup der vil blive berørt. Bugten er allerede utrolig sårbar og tåler ikke yderligere påvirkning af ekstra udledning af næringsstoffer. Yderligere vil der  blive  en voldsom forøgelse af meget tung  lastbiltransport, som Skovlundvejen slet ikke er udbygget til. Med de store trafikale problemer, som Århus Kommune allerede kæmper med at løse, kan alle forstå, at der vil gå mange år, før der kan blive tale om en ny vej og tilkørsel til Studstrupværket.

Lugtgener er også et stort problem, som vi frygter. Århus Oliefabrik har ofret millioner for at løse deres lugtgener, men har endnu ikke fundet den endelige løsning, så værkets løfter om en nul-løsning er ikke særlig troværdig.

Vi kan alle forstå at Danmark skal være med til at fremstille biobrændstof , men det skal ikke ligge ved Studstrup/Kaløvigbugten, der er det mest følsomme område i Århus Kommune. Studstrup Borgerforening har lavet et stort flot debatindlæg af det offentlige møde, der fandt sted 6. april. Referatet ligger på foreningens hjemmeside, der er blandt andet et kort der viser Århus bugtens tilstand, som er meget tankevækkende.

Mit forslag på mødet var Esbjergværket, men der er man bange for Vadehavet. Hvorfor så Århus-Bugten??? Måske den nye Norddjurs Kommune er interesseret?? Grenå Nordstrand har mange store fabriksanlæg, og de har tilladelse til stærkt forurenende virksomhed, så det var måske en løsning.

Hvis Elsam får lov at udlede så meget som et gram fosfor, vil "...det vil derfor være helt i strid med amtets nuværende administration af forholdene i Kalø Vig og forsøget på at forbedre naturforholdene i Kalø Vig."

Så skarpt ridser Rønde Kommune sin protest op, og man gør opmærksom på, at "...den skærpede målsætning betyder, at dyre- og plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må være påvirkede af menneskelige aktiviteter, herunder spildevandsudledning..."

Læs indlægget her (PDF-fil)

Danmarks Fiskeriforening vender sig i skarpe vendinger mod Elsams planer. Kurt Birk, Begtrup, der repræsenterer Danmarks Fiskeriforenings kreds Øst, skriver til amtet blandt andet om planerne om udledning af fosfor og kvælstof:

Danmarks Fiskeriforening vil på det skarpeste udtale, at en sådan udledning ikke finder sted, da det vil være til stor skade for den fauna, der findes og derved som fiskeopvækstområde og fiskeplads.

Det er Danmarks Fiskeriforening klare opfattelse, at områdets vige og bugter ikke kan bære en større belastning af udledninger.

Det kan anføres, at den udledning der finder sted i dag, er for stor, hvilket de senere års iltsvind i farvandene med ganske klar tydelighed har vist.

Det er ikke vandmiljøplanens intentioner at øge udledninger, men at undlade
udledninger.

Det er Danmarks Fiskeriforening klare opfattelse i henhold til overstående, at det ligeledes vil betyde forringede fiskemuligheder, og derved påføre fiskeriet et
økonomisk tab.

Hvis det mod en klar forventning gives tilladelse til udledning , vil det give anledning til erstatning for ødelagte fiskemuligheder.

En tyk bunke af indsigelser mod Elsams planer om bioethanolproduktion i Studstrup ligger i øjeblikket på amtets bord. 28 indsigelser er indleveret i den første offentlighedsfase, og en enkelt af dem udgør endog en underskriftsindsamling med 17 protester fra beboere på Skovlundvej og Studstrupvej.
Det vil føre alt for vidt at gengive de mange og ofte grundige indsigelser, og vi må derfor nøjes med at uddrage nogle væsentlige argumenter – og argumenter, der ikke er fremført af andre. Fælles for de fleste er imidlertid, at de nævner vandmiljøet, transporterne, lugtforureningen og det visuelle som nogle af de mest væsentlige argumenter.
Bemærkningerne kommer i den rækkefølge, de er sendt til amtet.

Børge Christensen, Toria, Ebeltoft: ”…trafikken er med 116 store lastbiler påvejene med bioprodukter helt urimelig og unødvendig tilførsel til en bioethanolproduktion, som nemt kune foregå direkte ud fra spaltning af vindmøllestrøm i ilt og brint. …For det andet vil der ved den foreslåede proces bortføres store mængder organisk materiale, hvilket vil udpine jorden, formindske humuslaget og gøre den mere erosionsfølsom.”
Telefonisk samtale mellem Århus Amt og Kystinspektoratet: ”… Jeg forespurgte, om det planlagte nye kølevandsindtag skulle godkendes af inspektoratet. Jens Otto Andersen mente, at Elsam skal indsende en ansøgning…”
Knud Nielsen, Studstrupvej 10: ”Naboer og grundejerforeninger har i flere år protesteret højlydt over for Studstrupværkets mangel på respekt for de omboende ved totalt at ignorere de mange fremførte bekymringer omkring værket og herunder i høj grad de trafikmæssige forhold…”
Søren Højager, Danmarks Naturfredningskomite i Århus Kommune: ”En eventuel tilladelse vil være i konflikt med den netop vedtagne Regionplan 2005, hvori der bla. står: ”Tilførslen af fosfor fra alle kilder skal søges reduceret mest muligt.” Så skal man da ikke påføre området en helt ny og ”fremmed” fosforbidragende kilde!”
Per Fuglsang Nielsen, Ibisvej 10: ”Jeg undrer mig over, at man ikke har overvejet at placere anlægget ved Grenå Kraftvarmeværk, da de mig bekendt har mistet store kunder i de sidste år. Her er der også en å at hente vand fra og et stort hav at hælde spildevand i…”
Susanne Soelberg, Studstrup: ”…for mig lyder det som om det udelukkende handler om penge – en uhyggelig tanke – tænk at det skal komme så vidt, at penge kan styre vores miljø.”
Helle Kaae Nielsen, Præstekravevej 25C: ”Lugtgener vil hænge over hele Studstrup. For folk med luftvejsproblemer kan det give sundhedsmæssige problemer… Kan det være rigtigt, at Studstrupværket skal dominere hele området fra Risskov til Rønde? Vi vil ikke bare se til, at vores by bliver svinet til.”
Jette Thøgersen, Lomvievej 12: ”Med hensyn til lugtgener påstås det jo, at de ikke helt kan fjernes. Men vi ved jo også, at hvis anlægget først er blevet til noget, og lugtgenerne er for store, lukker I det jo ikke igen!”
Torben Hougaard, Ibisvej 9: ”Det kan ikke være rigtigt, at der skal forekomme så kraftig forurening af Århusbugten ved sådan et anlæg med 24 liter kvælstofbelastet spildevand i sekundet, når man samtidig bruger millionvis af skattekroner på at lave engsøer (Årslev og Egå Engsø) netop for at formindske kvælstofforurening fra opland og landbrug, for at opfylde kravene til vandmiljøplanen…”
Ejvind Iversen, Vibeengen 5: ”…Ulemper med transporten skal ses i forhold til de ”fordele” som bioethanol har på miljøet. Husk på, at et ”ingeniørprojekt” engang imellem blot løser et ”problem” ved at skabe et andet ”problem”. Der er jo ikke noget formål med at ”spare” lidt på miljøet et sted for i stedet at ”belaste” miljøet/omgivelserne væsentligt på andre fronter.”
Mogens Enevoldsen, Harlev, repræsentant for Østjysk Ørredsammenslutning og Brabrand og Lystfiskerforening: ”Kalø Vig og det øvrige Århus Bugt modtager allerede meget mere kvælstof og fosfor, end naturen selv kan rense, og Studstrupværkets planlagte udledning gør det kun værre. Det må være et ultimativt krav, at kvælstof, fosfor og andre næringssalte fjernes 100 % fra spildevandet.”
Lisbeth Elholm Andersen og Per Jessen Schmidt, Edderfuglevej 7: ”Lugtgenerne og påvirkning af vandmiljøet kan ikke løses, og derfor bør anlægget ikke placeres på værket.”
Sven Klitnæs, Ønsbækvej 21: ”Mine indsigelser går på det åbenlyst modstridende i at fremstille ”mljøbenzin” på bekostning af miljøet i og omkring Studstrup – og ikke mindst Århusbugten.”
Flemming Thøgersen, Lomvievej 12: ”Kemisk fabrik, ammoniak med dertil hørende risiko, hundredvis af lastbiler, lugtgener, støvgener… det bliver ikke sjovt at være nabo til Studstrupværket!”
Hanne Munk Alnor, Præstekravevej 18: ”Når værket taler om minimale lugtgener, bliver jeg urolig. For lugtgener i forhold til hvad? Som beboer håber jeg, at amtet vil pålægge værket at gennemføre et forsøg, der kan simulere deres lugtudslip – så vi ikke pludselig har en stank, som foderstoffabrikken inde på Århus Havn kan frembringe.”
Studstrup Borgerforening (Redegørelse og yderligere 17 spørgsmål til amtet). Se redegørelsen her
Annette og Søren Elgaard, Studstrup Strandvej 31: ”Ved en øget skibstransport – betyder det så, at havneanlægget skal udvides? Eller vil der blive givet tilladelse til at losse i døgndrift? Det er i dag yderst sjældent, der er ledig kajplads… Støjen fra motorer, der kører og luger, der åbnes og lukkes, gør, at nærområdet allerede i dag er udsat for meget baggrundsstøj. Hvor meget mere støj fra havneanlægget vil en udvidelse til industriområde give?”
Kristian Ottosen, Præstekravevej 23: ”…ligefrem at udbygge værket med et anlæg, som angiveligt medfører en række på forhånd kendte miljøproblemer og tvivlsomme løsninger, er et meget stort skridt i den forkerte retning… Det kan ganske enkelt ikke retfærdiggøre, at man gambler med miljøet i Kalø Vig på den måde, som der er lagt op til…”
Ane Dybdal, Lomvievej 11A: Indlægget kan læses her
Angela Fago og Søren Alnor, Edderfuglevej 8: ”En placering ved Studstrup er alene udtryk for værkets egne behov for indtjening samt at komme på ”verdenskortet”, som de selv udtrykker det. Der gives ingen garanti for, at borgere ikke bliver generet. Den garanti skal vi have.”
Lizzie Nielsen, Lomvievej 13: ”Når vi ved, hvad Århus Oliefabrik har ofret for at komme lugtgener til livs og endnu ikke har kunnet løse problemet, er det helt uacceptabelt at påtænke opførelsen ved Kalø Vig… Yderligere blev det (på det offentlige møde. red.) oplyst, at en placering af anlægget ved Esbjerg ikke var særlig velegnet pga. den nære beliggenhed ved Vadehavet. Det skal vel nærmest forstås sådan, at så kan Kalø Vig ofres…”
Elsebeth Hansen, Skæring: ”Elsam vil bygge på Studstrupværkets område for at udnytte dets dampturbiner, men på mødet oplyste projektlederen, Ivan Hundebøl, på et spørgsmål, at det kun er 10 procent dyrere at bygge værket på ”bar mark”. Derfor bør den nye fabrik kunne placeres et mindre miljøfølsomt sted.”
Alfred Askov Jensen, Studstrupvej 19: ”Havde man kunnet fjerne lugtgener, havde oliemøllen i Århus, samt DAKA i Vejle nok gjort det for længst. Med hensyn til havmiljøet mener jeg biologerne har ret – det vil lide stor skade.”
Niels Viderø, Hornslet, Danmarks Naturfredningsforening, Rosenholm Lokalkomite: ”Det vil være naturligt, at den forestående VVM-redegørelse for Elsams nye projekt kommer til at omfatte en grundig livscyklusvurdering af den foreslåede samproduktion af el, varme, sprit til transportbrændstof samt foder på samme metodiske niveau som 2000-rapporten. Også forholdene på råvaresiden (korn, senere halm og organisk affald) bør analyseres i en ny livscyklusvurdering.”
Ulla Løvschall (samt 16 medunderskrivere på Skovlundvej og Studstrupvej): ”Jeg kan tilslutte mig den modstand, der har været på de to afholdte møder… Med de biler, der kører i øjeblikket, er det nærmest umuligt at færdes til fods eller på cykel, for slet ikke at tale om at gå med en barnevogn.”
Mette Holm og John Pedersen, Mågebakken 7: ”Produktionsanlægget vil give en visuel forurening især fra vandsiden, hvor værket i forvejen er meget dominerende… En mere oplagt placering vil være sammen med øvrig forurenende virksomhed, hvor transportforholdene er i orden.”
Palle Bendsen, Hjortensgade 19, Århus, NOAH, ”Biomasse kan anvendes med betydelig større effektivitet i energisektoren end som brændstof i transportsektoren. … Ingen brug af mad til biosprit – det er uetisk at mætte en stigende bilisme med fødevarer frem for trængende mennesker.”

Rosenholm og Rønde Kommuner har en målsætning for bæredygtig fremtid, kaldet Agenda 21. Carsten Pedersen fra Agenda 21 i de to kommuner fraråder her at bygge et bioethanolanlæg ved Studstrupværket:

Vi får brug for bioethanol. Det kan ingen være i tvivl om. Især ikke efter det seneste postyr omkring oliepriserne. Arbejdet med at finde frem til den bedst mulige teknik for produktionen skal også fortsætte og gerne styrkes.

Allerede nu er det dog nødvendigt at se nærmere på, hvor meget vi kan få ud af det og hvilke råvarer, der bør bruges. Og lokalt er vi interesseret i at få en fornuftig placering af produktionen.

Over for EU er vi forpligtet til at producere 5.75% af vor brændstof til transport allerede i 2010!

Vælger man hvede til råvare, er der brug for godt 125.000 ha landbrugsjord.  Det er et areal, der svarer til godt halvdelen af den fynske dyrkede jord!
De tal viser klart, at det er en mulighed med begrænsninger, der var jo kun tale om godt fem % af det nuværende behov for energi til transport. Der er ikke plads til store visioner om fremtidig transportudvikling med tilhørende øget mobilitet for varer og personer.

Hvede og andre afgrøder kræver i dag store mængder næringssalte tilført for at give det ønskede udbytte. Igennem mere end 20 år er der arbejdet intenst på at udnytte næringssaltene bedst muligt og for at mindske belastningen af vore søer, vandløb og farvande mest muligt. Vi er godt på vej mod en acceptabel situation mange steder; men der er endnu et stykke vej tilbage før målet er nået.

Set ud fra den situation, er det næsten ubærligt, hvis vi nu skal have en øget påvirkning med næringssalte, fordi vi skal dyrke råvarer til bioethanol produktionen.

En hvilken som helst anden afgrøde, der dyrkes til bioethanol vil have det samme problem.
 
Bioethanol kan naturligvis kun produceres ud fra et eller andet planteprodukt eller afledninger deraf. Restprodukter og affald vil være oplagte muligheder, halm og flis nævnes, måske kan der også suppleres med husholdningsaffald og gylle. Meget tyder på at omdannelse til bioethanol i mange henseender er en fornuftig energiudnyttelse.

Fremfor at satse på en dyrket afgrøde, må arbejdet derfor rette sig mod udnyttelse af den slags produkter til produktion af det eftertragtede transport-brændstof..

Det lokale, her set fra Rønde kommune:
Omkring Kalø slotsruin er der et EU naturbeskyttelsesområde (Natura 2000), som kræver særlig hensyntagen, f.eks. må området ikke overbelastes med næringssalte. Alligevel kan vi opleve, at der tillades øget gylleudledning i et område, hvorfra overfladevand strømmer enten til Kalø Vig eller til et andet EU naturbeskyttelsesområde, Stubbe Sø.  Det er også et krav fra EU, at den slags områder skal beskyttes. Det krav har man ikke haft særlig travlt med at efterkomme! Øget mængde næringssalte i Kalø Vig kan naturbeskyttelsesområdet ikke tåle.

I Følle Bund (stadig i Rønde kommune) er der for et par år siden gennemført en naturgenopretning, som først og fremmest havde til formål at begrænse udledningen af næringssalte til vigen. Det vil da virke stik mod hensigten, hvis man nu giver lov til udledning af store mængder næringssalte ved Studstrupværket.

Endelig vil den mulige udledning give anledning til øget algevækst i vigen. Ved Følle Strand er der en lokalt meget brugt badestrand, som lige til nød kan bibeholdes med sandbund. Den badestrand må se frem til en noget blødere bund fremover.

Lokalt må vi fraråde yderligere udledninger af næringssalte til Kalø Vig.

I et enkelt af indlæggene i debatten er der peget på det Globale hensyn i produktionen af bioethanol.

Brasilien er det land, der er længst fremme med produktion af bioethanol. Sukkerproduktionen har gode betingelser her, den kræver meget vand, og det kan fås. Sukker er et godt udgangspunkt for ethanolproduktion. Og hidtil har Brasilien ikke kunnet komme af med sit sukker på EU’s marked.

Brasilien er også et af de lande i verden, der har den største forskel mellem rig og fattig. Hundredtusinder af fattige landarbejdere og bønder drager ind i Amazonregnskoven og rydder årligt, lovligt eller ulovligt, store dele af den til opdyrkning af jord, som ikke er særlig frugtbar.

Vil man fremover globalt satse stort på bioethanol, må man gøre sig klart, at det medfører et voldsomt forøget pres på klodens planteressourcer.  Det vil næppe være en bæredygtig udvikling.

Agenda 21, betyder dagsorden for det 21. århundrede. Det er en global forpligtelse, som EU også vedkender sig. Den stræber efter en udvikling, der er bæredygtig også miljømæssigt(økologisk) og  socialt.

Elsebeth Hansen, Mellemtoften 5, Skæring, 8250 Egå, har sendt denne indsigelse som et åbent brev (18 4. 2006)

Til Århus Amt, Natur og Miljø

Som bruger af Studstrupværkets nabo, Kaløvig Bådehavn, og som borger i nærområdet vil jeg gerne kommentere planerne om at lægge en ny, stor, forurenende virksomhed som en bioetanol-fabrik på kanten af Kaløvig,

Jeg overværede det offentlige møde om planen torsdag 6. april, og jeg bed mærke i, at Jytte Heslop sagde, at placeringen i Studstrup måske ikke er rigtig. I 1960erne blev værket placeret ved Kaløvig, fordi idealet dengang var, at det skulle ligge midt i forsyningsområdet, og men i dag ville man have fået nej til at placere et værk i et så naturskønt område som Kaløvig. Jeg er 100 procent enig og mener, at det også bør gælde en helt ny produktion af brændstof.

Elsam vil bygge på Studstrupværkets område for at udnytte dets dampturbiner, men på mødet oplyste projektlederen, Ivan Hundebøl, på et spørgsmål, at det kun er 10 procent dyrere at bygge værket ”på bar mark”. Derfor bør den nye fabrik kunne placeres et mindre miljøfølsomt sted.

1.  Projektet må afvises, først og fremmest, fordi Kaløvig ikke kan tåle yderligere tilledning af kvælstof og fosfor. Elsam har søgt om at udlede op til 5.840 kg kvælstof og 1.095 kg fosfor i Kaløvig, der trods forbedret spildevandsrensning er udlagt med skærpet målsætning. Kaløvig og Knebelvig, som er de eneste salte farvande i Århus Amt, der er udlagt med skærpet målsætning. Kaløvig tåler ikke yderligere belastning, hvilket der også argumenteres for i amtets debatoplæg side 3. Faktisk er grænserne allerede overskredet. Den ønskede, ekstra belastning er tilmed næringsstoffer fra næsten en halv milliard ton (471.000 ifølge ansøgningen) hvede, der årligt skal tilføres fra hele landet, også fra Sjælland. Forbedret spildevandsrensning er allerede påkrævet, og er målsætningen ikke opfyldt 2015, vil EU forlange, at spildevandsrensningen yderligere effektiviseres. Det vil det være utåleligt for borgerne at skulle betale ekstra for det, hvis bioetanolfabrikken får tilladelse til at udlede de store mængder næringsstoffer.

2. Den planlagte bioetanolfabrik rejser mange andre alvorlige problemer, og jeg må sige: Elsam har ikke krav på at få ansøgningen accepteret bare, fordi elværket for 40 år siden blev placeret i Studstrup. Det er særdeles uhensigtsmæssigt at placere en så transportkrævende og forurenende virksomhed i et beboet område med stor rekreativ værdi.

Der søges således om tilladelse til 116 lastbiltransporter i døgnet mandag – fredag til og fra værket, og det er mere end en fordobling af den nuværende trafik på 60 – 100 lastbiler dagligt. Målet er at producere 500.000 liter etanol i døgnet (på årsbasis 140.000 tons). Alt dette skal transporteres væk fra værket, og det samme gælder et biprodukt på 176.000 tons dyrefoder samt råstoffet,  de 471.000 tons korn. Søtransport nævnes som en mulighed, men ansøgningen om tilladelse til de mange lastbiltransporter taler for sig. På det offentlige møde 6. april oplystes, at Elsam da også ligger i forhandling med Vejdirektoratet, amtet og kommunen om at få anlagt en ny vej til værket fra den kommende motorvej eller Grenåvej.

3. Dertil kommer det visuelle: Der er er tale om meget store bygningskomplekser, hvoraf en del vil rage op til 31 meter op, samt en skorsten på 78 meter. Nybyggeriet ønskes placeret på kanten af  Kaløvig. Der må stilles meget strenge krav til Elsam om sandfærdig visualisering af byggeriet, der vil kunne ses fra hele Kaløvig på ubestemt tid. Også hvis der måske ikke længere er behov for det kulfyrede kraftværk om nogle få årtier.

Endelig bør der tages hensyn til naboernes frygt for lugtgener. 

Ane Dybdahl, Lomvievej 11 a, skriver (15.4.06)

”Kom lige med et par ideer til, hvordan vi gennemfører noget, som I ikke ønsker. Noget, vi vil forsøge at sørge for ”stort set ikke lugter” og som ”kun” udleder de allerhøjst ”nødvendige” kubikmeter næringsstoffer til Kalø Vig, som jo alligevel nærmest er død ...” Er det det, en VVM-godkendelse handler om?

Sådan tænkte jeg, da jeg for en uge siden sad på det offentlige møde om idefasen i den VVM-redegørelse, amtet skal udforme i forbindelse med Elsams ansøgning om at fremstille bioethanol på basis af korn på Studstrupværket.

For det virker, som om projektet allerede på forhånd er godkendt. Der skal bare lige et par justeringer til, så er der klar bane.

Ideen med at producere bioethanol er sådan set også god. For selvfølgelig skal Danmark i gang med at finde på noget, der kan supplere/erstatte benzin.

Det er også logisk nok at lægge produktionen på et kraftværk, hvor man kan udnytte dampen til at sætte processen i gang.

Konsekvenserne, derimod, er i værste fald, at:

• den smule liv, der trods alt er tilbage i Kalø Vig, vil blive kvalt i endnu et udslip af næringsstoffer (Elsam/Studstrupværket søger om lov til at udlede flere gange så meget, som udledes fra de øvrige punktudledninger tilsammen)

• vi i nærområdet kommer til at leve i en konstant stank af gæret korn – en stank, som folk med luftvejslidelser vil have svært ved at klare og en stank, som Elsam kun kan love, at vi ”stort set” ikke kommer til at mærke

• at den tunge trafik til Studstrupværket bliver fordoblet uden at vi får en vej, der kan klare presset og som sikrer de svage trafikanter.

Selvfølgelig handler det om, at det sker lige i vores baghave.

Der har Studstrupværket sådan set ligget i mange år. Vi har vænnet os til, at den høje skorsten er en del af vores udsigt, og at hele byen indimellem lugter af kul.

Faktisk har værket også på mange måder været en god nabo. Miljøforbedringer har mindsket generne år for år, og værket har også gjort en del for at sørge for rekreative områder, som skærmer lidt for den uskønne udsigt.

Men Studstrupværket var aldrig blevet bygget her, hvis man havde søgt i dag. Her bor for mange mennesker for tæt på. Så skal det, at værket allerede ligger her, begrunde, at man bare øger generne? At man sviner for at lave et produkt, som går for at være miljøvenligt?

Jeg er sådan set ligeglad med, om prisen på vores hus falder, hvis bioethanolanlægget bliver til virkelighed, bare det stadig er trygt og godt at bo i Studstrup.

Til gengæld er jeg ikke ligeglad med:

• at folk i Studstrup allerede nu begynder at snakke om at sælge deres huse, fordi vi ikke aner, hvad der sker når/hvis Studstrupværket får lov at lave bioethanol

• at en mere sikker vej til og fra Studstrup ikke er en del af projektet, fordi den trafikmæssige belastning i forbindelse med projektet ikke hører med til risikovurderingen i VVM-redegørelsen, og fordi amtet nok er sagsbehandler på ansøgningen men ikke vejmyndighed

• om man er nødt til at tilbringe hele året inden døre, fordi man er en af dem, der har sart næse eller nærtagende luftveje og altså kan lugte noget, som ”stort set” ikke er der

• at man godt kan droppe tanken om at tage ud på bugten med en fiskestang i håb om at fange en fisk

• at vores badevand bliver grøn, livløs, svovlstinkende algesuppe

Hverken Kalø Vig eller Århus Bugten (og det er jo i sidste ende det samme badekar) kan tåle flere næringsstoffer.

Selv om man i årevis har reduceret udledningerne det steder, hvor man kan føre kontrol med det, har vi så sent som sidste år set meget alvorlige iltsvind. Det skyldes naturligvis, at de udledte næringsstoffer i et vist omfang genbruges, så det tager lang tid at (gen)etablere en sund biologisk balance.

Måske så lang tid, at amtet har opgivet at genoplive bugten?

Ideer til Elsam/Århus Amt:

• overvej lige en gang til, om Studstrup er den rigtige placering for et bioethanolanlæg.

Hvis I mener, Studstrupværket skal producere bioethanol:

• udvælg et lugtpanel, der skal vurdere, om den lugt, der kommer fra bioethanol-produktionen er til at leve med

• drop alle tanker om at udlede så meget som en liter næringsstoffer til Kalø Vig

• spildevandet fra bioethanol er rene næringsstoffer – spred det dog på nogle marker, hvor det gavner i stedet for at hælde det i bugten, hvor det udelukkende skader

• sørg for, at vi får en sikker vej til og fra Studstrup

Elsam: Vi arbejder på at minimere udledninger. Borgerforeningen: Elsam kan ikke lave en nulløsning, så tag forslaget af bordet. Århus Amt: dette er en vanskelig sag

Dette er et kortfattet referat fra amtets bioethanolmøde på Risskov Amtsgymnasium 6. april 2006. Elsams indlæg kan ses som PDF-præsentationer her:

Elsams projekt (PDF, 1 MB) (Præsentationerne vender forkert: tryk på "Rotate clockwise")

Elsam om problemerne (PDF, 5 MB)

Borgerforeningens indlæg  (PDF, 0,4 MB)

Desuden har Studstrup Borgerforening udsendt denne pressemeddelelse dagen efter mødet

På mødet, som mellem 150 og 200 deltog i, var Elsam alene om at synes, at et stort bioethanolanlæg skal bygges ved Studstrupværket. Amtet forholdt sig objektivt og kritisk til planerne, og alle de borgere og foreningsrepræsentanter, som tog ordet, var stærkt imod. Deriblandt naturligvis Studstrup.

Borgerforeningens ønske til Elsam var at tage forslaget af bordet og eventuelt placere anlægget et sted, hvor det ikke generer vandmiljøet og borgerne i nærheden. Op mod en halv millioner mennesker vil blive påvirket af disse gener.

Det, som Elsam søger om, er en tilladelse til at bygge et anlæg til fremstilling af ethanol (sprit) fra korn – især hvede. Ethanolen skal være et miljøvenligt tilsætning til benzin i transportsektoren.

Anlægget koster cirka trekvart milliard kroner.

Senere regner Elsam med om få år at søge tilladelse til endnu et anlæg på Studstrupværket. Det skal kunne producere ethanol af affald og halm, og måske kun halm. Elsam afviste på mødet, at der er tale om at genoplive de gamle tanker om en storlosseplads på marken mellem Åstrup Strandvej og Studstrupværket.

Hvorfor netop Studstrup?

Studstrupværkets produktionschef Lars Kronholm Christensen sagde, at Studstrupværket er det værk, der har flest driftstimer, og da værket alligevel skal lave varme til Århus og omegn, er der damp på turbinerne hele året igennem. Det giver en synergieffekt, at dampen, bemandingen, infrastrukturen osv. kan videreudnyttes på et ethanolanlæg.

Birger Agergaard, Studstrup Borgerforening, spurgte, hvor meget besparelsen udgør i forhold til at bygge et nye værk på ”bar mark” og et sted, hvor havmiljø og naboer ikke bliver generet.

Elsams projektleder Ivan Hundebøl svarede, at på energisiden er der en kraftig besparelse, ca. 50 procent, men da energien kun udgør en mindre del af den samlede produktionsøkonomi, vil den samlede synergieffekt være ca. 10 procent.

En borger foreslog at placere værket på Sjælland, hvor hvedekorn skulle kunne købes 20 procent billigere end i Jylland.

Ivan Hundebøl svarede, at det lyder som et godt tilbud, og at Sjælland også kan være inde i billedet som egnet placering. Men indtil videre er Studstrup Elsams favorit.

Vandmiljøet det store problem

Elsam erkendte på mødet, at deres ansøgning om at udlede over 1000 kg. fosfor og knap 6000 kg. kvælstof til Århusbugten om året IKKE vil blive accepteret af Århus Amt. Amtets miljøchef Jytte Heslop gjorde det klart, at vandmiljøet ikke må tilføres flere næringsstoffer, og at Elsam kommer på en hård opgave med at løse det problem.

Ivan Hundebøl havde ikke løsningen på mødet, men Elsam arbejder på at genbruge (recirkulere) en stor del af spildevandet. Det skulle også betyde mindre fosfor- og kvælstofudledning

”Vi vil gøre, hvad vi kan for at komme længst muligt ned,” sagde Ivan Hundebøl.

Borgerforening gjorde klart, at alt andet end en nulløsning er uacceptabelt, og at vi ikke tror, at Elsam vil kunne overholde dette.

Der var flere borgerindlæg om, at vandmiljøet allerede har taget skade, fiskene er væk, og havbunden er død flere steder. Indlæggene gik på, at det derfor er en klar fejlplacering med et ethanolanlæg ved Århus-bugten.

Lugt

Elsam erkendte, at i USA lugter bioethanol-anlæggene, men understregede, at det bliver de skrappere europæiske krav om at fjerne lugtgener, der skal overholdes – krav, som Elsam erkender bliver en udfordring at overholde.

Det er især restproduktet – foderstoffer til kreaturer – der lugter.

På bioethanolanlægget vil lugten blive forbrændt ved 850 grader i en RTO (Regenerativ Termisk Oxidizer).

”Det medfører en lugt på et meget lavt niveau,” sagde Ivan Hundebøl. Han henviste til et svensk ethanolanlæg, som bliver reference for Studstrupværket.

Trafik

Elsam søger om op til 116 daglige lastbiltransporter – hver vej. I praksis vil søvejen blive brugt ved mindst  halvdelen af transporter med råvarer og færdigvarer, lover Elsam. Men fordelen af landevej / søvej vil skifte med årstiderne.

Den nuværende lastbiltrafik til Studstrupværket er i dag 60 til100 lastbiler – igen hver vej. Dette tal vil blive stærkt forøget ved en bioethanolproduktion, og Elsam erkender, at den nuværende vej (Skovlundvej / Studstrupvej) ikke kan presses mere – især ikke sammen med cyklende trafik.

Derfor har Elsam udarbejdet skitser for alternativer (de kan ses på præsentatonen om problemstillingerne)

· Vejudvidelse og cykelsti på den eksisterende vejføring

· Tilslutning fra motorvejen til Ny Studstrupvej

· Nye landeveje, enten nord eller syd for Skovlundvej

Elsam arbejder sammen med amt, kommune og Vejdirektoratet om en trafikløsning. Spurgt, om Elsam vil betale for vejanlægget, svarede Lars Kronholm Christensen, at ”vejanlæg er ikke en opgave for virksomheden.”

Irene Hellvik (næstformand i Skødstrup Fællesråd) sagde, at nye vejanlæg kan kollidere med byudvikling mellem Skødstrup og Studstrup, og at et stort fabriksanlæg i det hele taget ikke er i pagt med de kraftige byudviklingsplaner for Skødstrup-området.

Borgere sagde, at allerede med den nuværende trafikbelastning er en ny løsning påkrævet.

Hvordan ser det ud?

Et anlæg til trekvart milliard kroner fylder godt i landskabet. Der er mange bygninger og siloer plus to nye skorstene, og anlægget vil blive synligt fra Mols og søsiden, fra lystbådehavnen og fra Studstrups kystlinje.

De visualiseringer, som Elsam har fået en landskabsarkitekt til at udarbejde, blev imidlertid draget i tvivl af både borgerforeningen og af andre, der tog ordet. Lars Kronholm Christensen betonede, at det er et ”foreløbigt layout”, og at han gerne vil tjekke lødigheden af billederne.

Her bemærkede Jytte Heslop fra amtet, at de visuelle forhold hører til de forhold, som Skov- og Naturstyrelsen måske skal se på. Andre forhold bliver spildevandsudledningen.

Hun sagde, at Studstrupværket startede som et relativt lille værk, men voksede stærkt under oliekrisen i 70-erne og igen i 80-erne, og at værket nu har en fysisk størrelse, som myndighederne ikke ville have godkendt, hvis Elsam i dag søgte om at bygge et kraftvarmeværk på stedet.

Det nye fabriksanlæg, som ikke har med Elsams oprindelige formål at gøre, skal derfor også ses i det æstetiske lys.

Det andet

Debatten var også omkring støj, støv, brandrisiko, og en borger spurgte, om Studstrupværket nu kan opfattes som et terrormål. Det afviste produktionschefen, der har været i kontakt med myndighederne om netop dette spørgsmål.

Kom med bemærkninger

Jytte Heslop fra amtet rundede af og bad borgere og foreninger med ideer eller indsigelser om at sende dem til amtet. De skal være amtet i hænde 19. april. Man kan sende sine ideer og forslag til:

Århus Amt, Natur & Miljø, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Telefax: 8944 6982, eller:

e-mail nm(snabela)ag.aaa.dk

Tidsprocessen

Jytte Heslop manede Elsam til besindighed med hensyn til en hurtig afgørelse. Det er en vanskelig sag, og staten overtager miljømyndigheden 1. januar 2007. Sagen indebærer også et regionplantillæg, og den kan amtet kun indstille til staten, ikke selv afgøre.

Hun mente, at hele processen vil vare cirka et år, og at amtet kun gør sin del af sagen færdig i år, hvis man mener, at sagen er godt nok belyst til det.

Læs amtets oplysninger om det videre forløb

studstrup.dk * Studstrup Borgerforening * info@Studstrup.dk