(7.10.2006) Miljøgruppen har bedt om foretræde for teknik- og miljøudvalget i Århus Amt for at fremlægge en rapport, som dokumenterer, at det lugter og støjer fra det svenske ethanolanlæg, som ifølge Elsam/DONG Energy skulle være rent som en barnenumse.
Miljøgruppen har haft to medlemmer på besøg på værket i Norrköping for at interviewe og videofilme de berørte naboer, og rapporten fra dette besøg har vi sendt til alle medlemmer af miljøudvalget i amtet.
Disse interviews dokumenterer blandt andet, at selv når værket i Sverige kører optimalt, sender det en meget ubehagelig lugtfane ud, der kan lugtes i helt op til 1,5 km. afstand. I Studstrup vil det betyde, at HELE byen er omfattet af den ildelugtende røg, og i Skæring når lugten helt ind til Mindelunden
Se brevet til politikerne
Se rapporten fra Norrköping (9 sider inkl. bilag)
(10.7.2006)
Vi er ikke tilfredse med de svar, som amtet har givet os 22. juni, og derfor har vi sendt dette brev.
Vi takker for amtets brev af 22. juni 2006, hvor I svarede på vores spørgsmål og bl.a. redegjorde for, hvilke problemstillinger amtet ikke skal behandle. Borgerforeningen har enkelte kommentarer til jeres brev og har for overskuelighedens skyld kopieret vores spørgsmål og jeres svar ind i nedenstående. Da kommunen også er involveret, har vi sendt kopi af brevet til byrådet. Til slut i brevet rejser vi yderligere to spørgsmål om henholdsvis Studstrupværket som terrormål og om miljøgener ved anvendelse af bioethanol fra korn i transportsektoren.
Studstrup Borgerforening: 2) Hvor længe forventer amtet, at det vil være nødvendigt med et kulfyret anlæg, og kan Studstrupværket så rives ned til glæde for fremtidens borgere? En tilladelse til et nyt bioethanolanlæg og evt. flere anlæg kan forhindre en nedrivning. Århus Kommune vil arve et problem, hvis ELSAM får lov til at etablere et eller flere nye produktionsanlæg. Århus Amts bemærkning: Landets energipolitiske forhold, herunder hvor mange kulfyrede kraftværker, der er behov for, reguleres af Folketinget i et samarbejde med energiselskaberne. Information herom kan findes blandt andet i regeringens energipolitiske redegørelse: http://www.ens.dk/graphics/Publikationer/Energipolitik/Energipolitisk_Redegorelse _2006/html/chapter01.htm
Borgerforeningens kommentar til amtets svar: Borgerforeningen savner og forventer stadig en politisk drøftelse af, hvad lokalsamfundet på sigt skal bruge området til. Det er i den forbindelse irrelevant at henvise til energipolitiske redegørelser, når amtet har mulighed for at påvirke beslutninger om placeringer af nye energiproduktionsanlæg. Vi håber, at kommunen vil overveje dette nøje, når kommunen senere skal tage stilling til, om man vil give en lokalplan-tilladelse til bioethanolanlægget (tillæg til lokalplanen).
Studstrup Borgerforening: 3) Hvad vil Århus Amt/staten gøre for at sikre et godt vandmiljø i Århusbugten den 22. december 2015, hvor Danmark over for EU har forpligtet sig til at sikre en god økologisk tilstand? Amtets basisanalyse II, som blev politisk godkendt 9. marts 2006, viser jo, at bugten ikke har det godt i 2015 pga. en for stor udledning af næringsstoffer.
Århus Amts bemærkning: Der er p.t. gang i en interkalibrering i EU om forståelsen af, hvad der forstås ved god økologisk tilstand. Der skal ske en national implementering heraf i slutningen af 2006. Den nødvendige indsats vil afhænge af udmeldte miljømål og vil indgå i vandplaner i 2009.
Borgerforeningens kommentar til amtets svar: Det virker ejendommeligt, hvis der træffes afgørelse i bioethanolsagen, før EU’s miljømål er meldt ud og vandplanerne vedtaget. Dels er den nuværende udledning allerede for stor, dels må vi allerede nu forvente, at man i de kommende vandplaner vil stille skærpede rensekrav til de nuværende udledninger fra by og land. En evt. merudledning af ”importeret” næringsstof fra et bioethanolanlæg vil således gram for gram skulle modsvares af ekstra skærpede krav til bl.a. borgerne ved bugten. Vi kan derfor ikke acceptere, hvis der gives tilladelse til en merudledning af næringsstof fra Studstrupværket (uanset størrelsen). Og vi har med glæde konstateret, at amtet og kommunen indtil videre har været enige heri.
Studstrup Borgerforening: 15 og 16) Vi har på internet fundet dokumentation for, at naboerne til anlægget i Norrköping for få år siden ikke kaldte det for lugt, men stank. Amtet bedes tage kontakt til anlæggets naboer og høre, hvad de mener i dag. Amtet skal også vurdere, om anlæggets størrelse er sammenlignelig med det planlagte ved Studstrupværket. Vi har hørt fra medarbejdere på Fynsværket, at ELSAMs forsøgsanlæg med bioethanol-produktion på halmbasis ikke bare lugter, men "…stinker så forfærdeligt, at det ikke kan anbefales at bo eller arbejde i nærheden af det."Forsøgsanlægget skal i forbindelse med Elsams salg af Fynsværket til Vattenfall flyttes, og vore kilder oplyser, at medarbejderne på Fynsværket glæder sig til, at det sker. Århus Amt bedes kontakte Fynsværket og værkets naboer for at klarlægge de aktuelle lugtgener fra værket, og klarlægge, hvilken teknologi Fynsværket anvender for at fjerne lugtgener.
Århus Amts bemærkning: Amtet vil kontakte de svenske myndigheder og besøge anlægget i Norrköping. Amtet vil også kontakte Fyns Amt, der fører tilsyn med anlægget på Fynsværket.
Borgerforeningens kommentar til amtets svar: Amtet nævner ikke, om man vil kontakte værkernes naboer. Vi har erfaret, at embedsmænd i Natur og Miljø har besøgt fabrikken i Norrköping samt Länsstyrelsen uden at tale med borgerne i området, som har dannet en forening til at strukturere modstanden mod fabrikken. Vi fastholder, at det må være et rimeligt krav at kontakte de berørte naboer, idet der tilsyneladende ikke er et eneste bioethanolanlæg i verden, der ikke generer naboerne. Studstrup Borgerforening er i kontakt til den svenske borgergruppe, hvis talsmand Lars Malmquist understreger, at selv efter en større investering i yderligere lugtfjernelse er der ingen garanti mod lugtgener.
Terrorsikring Dette er ikke en replik på et tidligere stillet spørgsmål, men vi finder det rimeligt her at spørge Århus Amt, om spørgsmålet om Studstrupværket som terrormål vil blive behandlet under VVM-redegørelsen, og i afkræftende fald, hvorfor ikke? Elsam besvarede et spørgsmål på det offentlige møde 6. april med en kort bemærkning om, at man ikke opfatter Studstrupværket som et terrormål, og at man har været i kontakt med myndighederne om dette spørgsmål. Hvis det er Elsams vurdering, at man ikke behøver foretage terrorsikring af Studstrupværket, vil vi bede amtet om at fremskaffe dokumentation fra Elsam om, hvad denne vurdering bygger på, hvilken myndighed man har talt med om sagen, og hvad vurderingen var fra denne myndighed. Kombinationen af store tanke med bioethanol og to tanke med flydende ammoniak, sammen med Studstrupværkets store el- og fjernvarmeproduktion – opfatter vi umiddelbart som en latent mulighed for altødelæggende terroraktioner. Studstrup Borgerforening har i den forbindelse talt med med en terrorsikrings-ekspert fra en større dansk koncern, og vedkommende oplyser blandt andet: Såfremt der er/kommer sådanne væsentlige eksplosiver på værket, som I beskriver, er det et oplagt terrormål. Dels kan det lamme hele Århus varmeforsyning i en vinterperiode (det kan det selvfølgelig uanset hvor værket er placeret, men det er dyrere at tænke terror ind i eksisterende byggeri end i nyt) dels kan det forvolde voldsom personskade i nærområdet med adskillige privatboliger, institutioner og skoler. Derfor bør der i beregningen af, hvorvidt det kan svare sig at etablere de nævnte produktioner i netop Studstrup, indregnes en ganske betydelig terrorsikring af nærområdet. Det betyder alt fra sikring af selve værket til bl.a. en ændring/udvidelse af infrastrukturen, idet borgere der skal evakueres skal ledes væk fra værket. Den eneste reelle færdselsåre i dag er at lede mod værket, hvilket medfører øget påvirkning af de stoffer, som man evakuerer mod. Det kan ikke forsvares at bevare vejene som de er i dag. Et er et uheld (som selvfølgelig skal indregnes i risikovurderingen) et andet er bevidst angreb, hvor man ikke kan lave f.eks. kontrollerede nedlukninger eller er varslet minutter i forvejen. Sandsynligheden for et angreb er jo altid variabel. Mohammedtegninger viser i al fald, at bål kan tændes let og at man med rette kan være bekymrede for sikringen af et potentielt mål med stor effekt for landets næst største by.
Er bioethanol miljøvenlig? Dette er også et nyt emne, vi ønsker at bringe ind i diskussionen om bioethanol-planerne. Bioethanol fra korn er i pressen blevet udlagt som et særdeles miljøvenligt brændsel. Men nye rapporter fra EU og University of Minnesota dæmper begejstringen markant og oplyser om udledning af drivhusgasser (kun 12 procent mindre udledning end ved olie) og om et stort energitab ved produktion af korn og ethanol. Brancheforeningen Dansk Energi har på den baggrund bedt Cowi analysere bioenergiens energiregnskab, og her konkluderer Cowi, at energiforbruget til fremstilling udgør 90-95 procent af ethanolens energi, når alle processer medregnes. Studstrup Borgerforening beder amtet om, at energiregnskabet og de nye oplysninger om emissioner indgår i VVM-redegørelsen.
Med venlig hilsen
Med venlig hilsen Birger Agergaard Formand for Studstrup Borgerforening Studstrup Strandvej 12 8541 Skødstrup Tel. 6130 8699 / 8699 1234 (privat) Mail: birger(snabela)agermedia.dk Web: www.studstrup.dk
Studstrup Borgerforening har sendt en redegørelse til Århus Amt om, hvorfor vi ikke mener, at der skal bygges et bioethanol-anlæg på Studstrupværkets område.
Redegørelsen - som er på 18 letlæste og illustrerede sider - er vores svar i såvel VVM-undersøgelsen som den miljøansøgning, som Elsam har sendt for at få lov til at starte en produktion af bioethanol i Studstrup.
Læs redegørelsen her (PDF-fil, 0,8 MB)
 - Forsiden af redegørelsen om bioethanolanlægget.
|