|
Studstrup får sit drikkevand fra en stor boring på den anden side Skødstrup, kaldet Brandstrup-boringen.
Nu har Elsam/DONG Energy søgt tilladelse til at indvinde op til 700.000 kubikmeter vand fra netop Brandstrupboringen, og nu rejser Studstrup Strand Vandværk en række spørgsmål om miljømæssige og andre konsekvenser, hvis dette tillades.
Brevet lyder:
Vi har læst Elsams VVM - redegørelse om øget vandindving i forbindelse med etablering af et bioethanolanlæg. ( Elsam Engineering, dok. Nr. 243768 )
Dette har resulteret i nedenstående kommentarer og spørgsmål til konklusionen, der ret ensidigt peger på en stærkt øget indvinding ved Brandstrup-boringen.
Området, hvor vandet til industriformål ønskes indvundet, er udpeget som værende af særlig interesse for drikkevandsindvinding i amtets redegørelse fra 2001. Når man ser på amtets kort over drikkevand fra 2001, kan man se, at der er tale om drikkevand af særlig kvalitet. Det er f.eks. et af de få områder uden forekomst af nitrat Elsams rapport omtaler kun effekten for to udvalgte indvindingssteder i samme forekomst som Brandstrup er en del af, nemlig Skødstrupværket og Skødstrup Vandværk. Studstrup Strands Vandværk får ligeledes vand fra samme forekomst.
!) Hvilke indvindingssteder ud over de to ved Skødstrup kan blive påvirket af øget indvinding ved Brandstrup?
2) Hvilke mulige effekter vil en øget indvinding ved Brandstrup få for vandkvalitet og oppumpning ved andre vandværker?
3) Kan det afvises at øget indvinding ved Brandstrup kan give ændringer i vandkvalitet og/eller oppumpningsforhold i andre boringer i samme lomme?
4) Hvor stor en del af den skønnede årlige mulige vandmængde vil ved en evt. tilladelse få industriel anvendelse?
På vegne af Studstrup Strands Vandværk.
Nik Okkels, sekretær i Studstrup Strands Vandværk.
 - Utilnærmelig og rent ud sagt grim og lugtende. Skal sådan en fabrik ligge i Studstrup, og endog i tredobbelt størrelse?
(5.10.2006)
Miljøgruppen har set det svenske bioethanolanlæg i Norrköping - som Elsam/DONG gerne vil efterligne - og vi har ikke mindst lugtet til det.
Vi må sige det, som det er: lugten er ikke rar. En blanding af gær, brændt soja og noget ubestemmeligt. Samtidig er det ikke kun en lugt, men man får i hovedet, men også en smag på tungen af noget olieholdigt.
Ethanolanlægget ser forbasket grimt ud. Det ligner det, det er: en kemisk fabrik. Anlægget i Studstrup er planlagt til at være tre gange så stort som det svenske.
I Sverige interviewede miljøgruppen flere borgere, der bor tæt på fabrikken. Interviewene blev optaget på film, og det er muligt for alle at se et sammendrag af besøget i Sverige (seks minutter).
Vi har sendt rapport til amtets politikere med dokumentation for miljøproblemerne.
(8. september 2006)
Det viser sig nu, at det svenske værk, som Elsam siger ikke lugter - det lugter. Det stinker af øllebrød og gær, og selv direktøren for biobenzinfabrikken i Norrköping erkender, at der "falder tunge lugtmolekyler ud af røgfanen og breder sig ud over omgivelserne".
Dermed har Elsam mistet et af sine vigtigste miljøargumenter for at få lov til at bygge en biobenzinfabrik i Studstrup. Først afviste Elsam borgerforeningens rapporter fra stinkende amerikanske bioethanolanlæg ved at sige, at Elsam vil benytte en helt anden teknologi end den amerikanske - og at værket i Norrköping efter nogle lugtende år nu var så lugtfri, at man vil kopiere konceptet i Studstrup, og man ville i øvrigt benytte den svenske konsulent til at tage sig af lugt-problematikken.
Dette argument er nu faldet til jorden, idet Elsam og Århus Amts teknikere har været på besøg på det svenske værk, og har konstateret, at værket lugter - blandt andet af øllebrød og gæret korn.
Læs amtets notat her. I samme notat står i øvrigt også, at det svenske værk havde et udslip af 50 kbm. bioethanol til renseanlægget, og dette udslip gjorde renseanlægget uvirksomt i fem uger. Og at der har været flere problemer med spildevandsrensningen.
Men tilbage til lugten. Efter at Østjyllands Radio i starten af september omtalte lugtplagen i Sverige, sagde projektchef i elsam, Flemming Thomsen, til radioen, at ja, det lugter, men i Studstrup kan man undgå, at lugten slipper længere væk fra værket end måske 50 meter.
Det skal i øvrigt bemærkes, at det danske værk planlægges til at være tre gange større end det svenske værk.
(23. juni 2006)
Amtet har helt efter bogen besluttet at starte en VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) af Elsams bioethanol-planer i Studstrup. Det blev besluttet 22. juni.
Samtidig med, at processen er skudt i gang, har amtet svaret Studstrup Borgerforening, som sendte 17 kritiske spørgsmål og krav til processen.
Århus Amts tekniske udvalg har sendt os svarene på alle spørgsmål. Der er ingen "bomber" i svarene, men vi har dog bemærket os følgende:
1) Om lugt: Århus Amt vil besøge bioethanolværket i Sverige, som Elsam siger IKKE lugter, og det vil kontakte Fyns Amt efter vores oplysninger om, at et halm-ethanolanlæg ikke bare lugter, men "stinker".
2) Vi har bedt amtet afkræve Elsam en samfunds-økonomisk beregning af, hvor det er bedst at etablere et anlæg (I Studstrup, i Grenaa, på Sjælland eller "på bar mark". Det vil sige, at der skal inddrages forhold som spildevandsrensning, trafikinvesteringer, rekreative værdier og andre "bløde værdier". Amtet svarer, at det kan man ikke pålægge Elsam at undersøge, MEN "...amtet vil dog undersøge, hvad der kan gøres for at imødekomme foreningens ønsker."
3) Om spildevand: Vores synspunkt lød på, at selv UDEN et bioethanolanlæg vil Århus-bugten have åndenød i 2015, hvor Danmark har fopligtet sig over for EU til at sikre en god økologisk tilstand, så hvad vil amtet gøre for at forbedre vandmiljøet? Svaret er det kryptiske, at der pt. i EU sker en interkalibrering af, hvad der forstås ved god økologisk tilstand. Dette fremmedord må betyde noget i retning af, at måske er EU ved at sænke standarden for god økologisk tilstand, så Århus-Bugten pludselig ikke er så møgbeskidt længere, selv om alt levende forsvinder. Keine hexerei, nur behändigkeit.
Læs selv amtets svar til os.
Miljøvenligt brændstof? Jatak. Nye arbejdspladser? Også jatak.
Elsams tanker om bioethanolproduktion er som udgangspunkt positive, og Studstrup Borgerforening har i princippet bakket dem op. Men nu, hvor vi får detaljerne oplyst, må vi gå imod planerne.
Århus Amt har netop afgjort, at der skal udføres VVM-undersøgelser (Vurdering af Virkninger på Miljøet), og i afgørelsen kommer det frem, at miljøet vil blive påvirket på en lang række punkter.
Borgerforeningen har udarbejdet denne redegørelse om bioethanolsagen (PDF-fil)
Forureningen
Elsam søger om tilladelse til at kunne udlede 5.840 kg. kvælstof og 1.095 kg. fosfor ud i Kalø Vig om året. Og det kan meget vel blive det, som slår det sidste levende miljø ihjel.
Og det er vel at mærke ikke en ”kratlusker” eller en forudindtaget borgerforening, der siger dette. Århus Amts miljøkontor skriver, at kvoterne for fosforudledning fra spildevandsanlæg allerede er overskredet som gennemsnit i årene 2000-2004.
”Kalø Vig er en meget følsom recipient og er udlagt med en skærpet målsætning”. Denne målsætning er ikke opfyldt på grund af hyppige og meget omfattende iltsvind, der skader dyre- og plantelivet.
Det vurderes derfor, at yderligere tilførsel af kvælstof og fosfor bør undgås, men som minimum bør nye tilførsler begrænses mest muligt, uanset om kvoten for Århus Bugt som helhed er opfyldt.”
Så vidt amtet. Danmarks Miljøundersøgelser er endnu skrappere i formuleringerne. Til MetroXpress siger seniorforsker Stiig Markager fra DMI:
”Kalø Vig er i forvejen hårdt ramt af iltsvind, og ekstra forurening i den her størrelsesorden vil kun gøre det problem værre. Det vil give øget algeopblomstring og udbredt fiske- og plantedød.”
Stiig Markager oplyser til bladet, at alene sidste år døde tre fjerdedele af bundens planter, og 10 plantearter forsvandt helt.
På den baggrund må borgerforeningen kræve, at al fosfor og kvælstof fra produktionen holdes isoleret fra Kalø Vig. Om dette skal ske ved en yderligere rensning eller en bortkørsel, er for os ikke afgørende.
Lugten
Elsam garanter IKKE, at bioethanolanlægget er lugtfri. Selv om alle moderne filtre monteres, vil der fortsat slippe lugt fra gæringsprocessen ud. Vi ved desuden fra de store bioethanolanlæg i USA, at der igen og igen vil ske yderligere udslip via utætheder og så videre.
Det er vel at mærke ikke kun miljøorganisationer og beboere i de ramte områder, som siger dette: oplysningerne stammer fra en lokal sundhedsstyrelse og fra EJERNE - ethanolsammenslutningen. Den siger selv, at et ethanolanlægget ikke bør ligge i et bynært område.
Trafikken
Som vi flere gange har gjort opmærksom på i medierne, så vil bioethanolproduktion gøre trafikproblemet på Studstrupvej og Skovlundvej endnu mere uudholdelig. Problemet vil blive fordoblet til 655 lastvognstog HVER vej, skriver amtet.
I den sag er vi faktiske enige med Studstrupværket, som også arbejder på en løsning hurtigst muligt. Den skal gå ud på at lave en direkte afkørsel fra og tilkørsel til motorvejen fra Ny Studstrupvej. Den vej er bygget til tung lastbiltrafik, og amtet er positivt gået ind i undersøgelsen af muligheden. Problemet er blot pengene. Hvem skal, og hvem vil betale?
I borgerforeningen vil vi formulere vores holdning så skarpt, at den ikke kan misforstås: Elsam må ikke få en tilladelse, hvis ikke trafikproblemet er løst. Vejprojekter er oftest meget længere tid undervejs end byggeprojekter (ja, hvorfor mon egentlig?), og derfor vil vi i yderste nødsfald kunne acceptere en kort periode med et trafikhelvede på Skovlundvej, indtil motorvejssløjfen er bygget færdig. Men beslutningen om en trafikløsning SKAL være taget, inden Elsam får en tilladelse til at bygge.
Hvis Elsam får tilladelse uden der ligger en forsvarlig trafikløsning, vil vi påklage afgørelsen til Miljøstyrelsen.
Hvordan tager det sig ud?
Endelig er der den visuelle vinkel på sagen. Her står i amtets papirer:
”Bioethanolanlægget bliver et anseligt byggeri , både hvad angår grundareal og bygningshøjde. Det gælder også, selvom man betragter det som en udvidelse af det eksisterende kraftværk med dets meget store bygningsvolumener. Dertil kommer den ansøgte fremskudte placering helt ud mod Kalø Vig.”
Set fra Kaløvig Bådelaug bliver anlægget meget mere synligt end fra Studstrup-siden, idet anlægget placeres i den sydlige ende, hvor der i øjeblikket står otte tanke. De nye bygninger bliver 31 meter høje (som en 10-etages bygning) plus skorstene, så de bliver ikke til at overse.
Fra Studstrupsiden vil anlægget kunne anes, og fra søsiden vil anlægget igen kunne ses meget tydeligt.
Alt det øvrige
De andre miljøfaktorer i sagen er:
• støj fra losning, transportanlæg, hammermøølle, procesanlæg og skorstene
• støv ved håndtering af korn
• risiko for ulykker i forbindelse med et oplag på op til 13.500 liter ethanol (sprit)
Disse faktorer er vi spændt på at høre nærmere om i den kommende debatfase.
Møde 6. april
Amtet holder et offentligt møde 6. april kl. 19 på Risskov Amtsgymnasium.
|