Beslutningsgrundlaget: VVM-redegørelsen

Århus Amt har accepteret, at det er Elsam selv, som skriver det grundlag, som politikerne skal beslutte sig på. Den såkaldte VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet).

Det er usædvanligt i sig selv, og det ville svare til, at hvis der skal besluttes en motorvejsføring et sted i landet, så er det bilejerne (FDM), der skriver grundlaget for beslutningen. De øvrige parter er ikke med i processen.

Når det gælder biobenzinfabrikken, så skriver Elsam altså sit eget grundlag, og amtets rolle er at korrigere, hvis noget skal korrigeres. Vi håber, at amtet fanger de mange små og større manipulationer, som Elsam udfører.

En af de slemme manipulationer hár amtet dog opdaget. Elsam skriver om sin ansøgning, at der er tale om en "udvidelse" af den normale produktion på Studstrupværket. Det er ganske forkert, idet der er tale om en helt ny produktion af et produkt, og det har intet med kraftvarmeproduktion at gøre.

Læs eller skim Elsams forslag til VVM herunder. Bemærk, at der ikke er visualiseringer af, hvordan fabrikken vil komme til at tage sig ud. Vi arbejder på at få visualiseringer udleveret.

Gæt forresten, hvem der har stået for visualiseringerne: Jo, det er OGSÅ Elsam.

Elsams forslag til VVM-redegørelse

Elsam_VVM_del_1.PDF

1.4 M

Elsam_VVM_del_2.PDF

2.2 M

Elsam_VVM_del_3.PDF

1.5 M

Elsam_VVM_del_4.PDF

1.0 M