Her er nogle af de artikler og læserbreve, der har været bragt i den lokale presse om ammoniaksagen. Klik på overskrifterne - eller surf ned ad denne side!

Studstrupværkets ledelse bør tænke sig om

Halv sejr for Studstrup-borgere

Minister går ind i ammoniaksag

Beboere frygter farlig fragt med ammoniak

Afsporet debat om ammoniak

Folk vil dø som fluer ved ammoniakulykke i Studstrup

Farlige kemilagre tæt på byer

Læserbrev i Jyllands-Posten, 20. januar 2006

Af Claus Jacobsen, journalist og forfatter, Roukær Allé 52, 8270 Højbjerg (flytter pr. 1/2 til Stenvendervej 6, Studstrup)

Claus Jacobsen opfordrer Århus Kommunes og Århus Amts politikere til at se Studstrupværkets handlingsmønster efter i sømmene.

JØRGEN NIELSEN fra Odder mener i JP Århus (12/1), at debatten om et ammoniaklager på Studstrupværket er afsporet og, som han noterer: »Det ser altså ud til at Studstrupværket frivilligt investerer mellem 100 og 200 mio. kr. i miljøforbedringer, 10 år før det bliver et lovkrav«.

Jørgen Nielsen har næppe deltaget i borgermødet på Studstrupværket 10/1 med flere end 200 fremmødte, hvor der var regnet med 40-50 interesserede, for da ville han have forstået bedre.

Med udgangspunkt i at det er sympatisk, at Studstrupværkets ledelse med produktionsleder og miljøchef som værter møder op for at besvare spørgsmål, må det beklages, at besvarelserne på adskillige områder var så markant afvisende. Et dække? Et taktisk spil? Eller ville man ikke forstå dem?

Ledelsen klædt af

I dét perspektiv formede mødet sig, som da den lille dreng i H.C. Andersens eventyr råbte om kejseren i processionen: »Jamen han har ikke noget tøj på«.

Det er min opfattelse, at Studstrupværkets ledelse blev klædt af uden at ville erkende det, og af følgende grunde:

1) Hvorfor afviser ledelsen at trække sin ansøgning til Århus Amt tilbage, når - som Jørgen Nielsen noterer i sit læserbrev - der først bliver tale om et lovkrav i 2016 (på visse områder i 2008) og i stedet udsætte en fornyet ansøgning?

2) Hvorfor benytter ledelsen sig ikke af et andet middel end ammoniak, som kraftvarmeværkerne i Sverige gør, og som tilstedeværende kemikere og miljøfagfolk blandt tilhørerne kunne oplyse om?

3) Hvorfor - i givet fald - benytte ufortyndet ammoniak, som er forbudt i Tyskland til samme formål, hvilket kemikere og fagfolk på borgermødet ligeledes var i stand til at berette om?

4) Og hvis der skal benyttes ammoniak, hvorfor så ikke benytte den type, der er fortyndet fire gange, selvom den er dyrere?

5) Hvorfor anlægge en ammoniaktank, når den ansvarlige brandmyndighed, Århus Brandvæsen, ved beredskabschef Jakob Andersen, udtaler til dagspressen og dokumenterer over for myndighederne samt til mig på min telefoniske forespørgsel, at »vi kan med henvisning til risikobetænkningen ikke tage ansvar for et uheld, sådan som forholdene er«?

Mindre ammoniak

Det skal retfærdigvis tilføjes, at ledelsen på borgermødet efter »de forfærdelige avisskriverier«, som den udtrykte det, har besluttet at reducere beholdningen af ammoniak til det halve og indkapsle det i en betonbeholder.

Men det friholder den ikke for et ansvar, selvom medierne efter borgermødet kaldte det en halv sejr for beboerne i Studstrup, der udgør omkring 1.400 i antal, uanset at miljøchefen på borgermødet oplyste, at »der er omkring er 400«. Der er nemlig desuden tale om transporten af ammoniak ad vejene til Studstrup, hvilket ledelsen erklærede ikke at have ansvar for, og det har den ret i. Men det er en del af problemet.

Vent nogle år

Der er således ingen grund til, som Jørgen Nielsen gør, at kalde debatten for afsporet og rose Studstrupværket. Tværtimod.

Hvis Studstrupværkets ledelse skal tages seriøst i sit ønske om godt naboskab og ansvarlighed, og såfremt den vil undgå at blive betegnet som hyklerisk, bør den trække sin ansøgning tilbage og vente nogle år med en ny. Samme ledelse indrømmer - ærligt nok - at det er tænkeligt, at der kan findes andre metoder inden for en årrække, eller dem, som Sverige benytter sig af.

Derfor: Således som den første mediedebat har fået værkets ledelse til at reducere sit ønske om en ammoniakbeholder med 50 pct. , udtrykkes ønsket om, at medierne tager fat igen, foruden Århus Kommunes politikere og amtets ved at se de ovenstående fem punkterne samt Studstrupværkets handlingsmønster nærmere efter i sømmene. Det er et både praktisk og principielt spørgsmål.

Vi skal passe på miljøet - nuvel - men hastværk er lastværk, og det handler om mennesker.

Jyllands-Posten, 11. januar 2006

Af HENRIK VINTHER OLESEN

Studstrupværket halverer størrelsen på et planlagt ammoniaklager efter protester fra borgere i Studstrup-området.

Halvdelen af bekymringer er ryddet af vejen for borgerne i Studstrup, der tirsdag aften på et møde med værkets ledelse fik meddelelsen om, at Studstrupværket reducerer et planlagt lager til opbevaring af ammoniak til halv størrelse.

Læs resten i Jyllands-Postens internetavis

Jyllands-Posten, 7. januar 2006

Af HEIDI PLOUGSGAARD

Miljøminister undersøger, om der er behov for at stramme reglerne for opbevaring af farlige kemikalier. Det sker efter opfordring fra Århus Kommune.

På direkte foranledning af daværende teknisk rådmand Poul B. Skou (K) vil miljøminister Connie Hedegaard (K) nu undersøge, om reglerne for opbevaring af farlige kemikalier skal skærpes.

Læs resteni Jyllands-Postens internetavis

Århus Stiftstidende, 5. januar 2006

Beboerne i Studstrup frygter selve transporten af ammoniak til og fra Studstrupværket i lige så høj grad som det store lager af det sprængfarlige kemikalie på værkets grund. Borgerforeningens formand undrer sig over, at der ikke skal laves nogen vurdering af faren ved transporten af ammoniak.

Når Studstrupværket fra 2008 skal bruge ammoniak til at rense skorstensrøgen fra kraftvarmeværket, er planen at lave en knap 50 ton stort ammoniaklager på værkets grund. Ammoniakken skal hentes i Tyskland, og transporteres i tankvogne med plads til 21 ton ammoniak.

"Jeg kan ikke forstå, at værket kan få en miljøgodkendelse til at opbevare ammoniak på værket, uden at risikoen ved selve transporten bliver vurderet," siger Birger Agergaard, der er formand for Studstrup Borgerforening.

Læs resten i Århus Stiftstidende

Offentliggjort i Jyllands-Posten, 30. december 2005 03:00

Af Jørgen Nielsen, Århusvej 124, Odder

NÅR JEG LÆSER artiklerne i JP Århus, kan jeg godt undre mig over modviljen mod etablering af et ammoniaklager ved Studstrupværket. Man skal selvfølgelig forholde sig til risikoen, men også til de positive effekter af et sådant projekt.

For det første er formålet med anvendelse af ammoniakken at rense røgen fra Studstrupværket. Og det kan læses i Studstrupværkets grønne regnskab, at projektet vil fjerne ca. 80 pct. af de kvælstoffilter (NOX'er), der udledes fra værket. Det svarer til at udledningen af NOX'er reduceres med ca. 5.600.000 kg pr. år, hvilket er en meget stor miljøforbedring.

For det andet har den danske stat lovet EU, at den samlede danske udledning af NOX'er i år 2010 vil ligge på 127.000 tons.

Stor reduktion

Dette har Danmark meget meget svært ved at leve op til, og havde det ikke været for de tiltag, der er gennemført på de store danske kraftværker, havde det været umuligt. Kraftværkerne har allerede reduceret deres udledninger af NOX'er med 60 pct.

For det tredje ligger de danske kraftværker miljømæssigt langt foran de øvrige kraftværker i Europa, og denne type NOX'-rensning er først lovkrav i år 2016. Det ser altså ud til, at Studstrupværket frivilligt investerer mellem 100-200 mio. kr. i miljøforbedringer, 10 år før de bliver et lovkrav.

For det fjerde er ammoniak brandbart, og det kan eksplodere, men det forekommer så sjældent, at der ikke findes data for, hvor hyppigt det sker.

For det femte er området reguleret, og der findes ammoniaklagre mange steder i landet - også med langt større mængder. Området er reguleret af Risikobekendtgørelsen fra 2000. Den forbyder ikke oplagring, men stiller krav til sikkerhed og beredskab.

De ammoniakmængder, der er refereret i pressen, betyder, at lagret ikke kommer i den farligste kategori i Risikobekendtgørelsen.

En egentlig ammoniakpåvirkning udenfor Studstrupværket vil kun kunne forekomme ved et regulært tankkollaps, men de sikkerhedssystemer (betontankgrav, brandslukning, overtrykventiler etc.), der bygges, gør det usandsynligt, at det skulle ske. Den største risiko for uheld er formodentlig almindelige trafikuheld som følge af transport af ammoniak til Studstrupværket.

I håbet om en nuanceret debat - der er trods alt ikke tale om Bhopal eller Tjernobyl.

Århus Stiftstidende, 13. december 2005

Af Jørgen Søes Hejlsvig  

Århus Kommune vil ikke give tilladelse til oplagring af farlig ammoniak ved Studstrupværket, og rådmand Poul B. Skou (K) ser meget alvorligt på sagen, idet han bl.a. finder det helt uholdbart, at kommunerne behandler sådanne risici forskelligt. Sker der en ulykke med et eventuelt kommende lager på over 50 ton ammoniak ved kraftværket, så vil folk med rådmandens ord "dø som fluer", og katastrofens omfang vil afhænge af vindretningen. 

Læs resten i Århus Stiftstidende

Århus Stiftstidende, 13. december 2006

Sprængfarlige kemikalielagre med ammoniak kan placeres i nærheden af tæt bebyggelse. DF vil have miljøministeren på banen.

    Risikoen for en katastrofe større end fyrværkeriulykken i Seest er til stede, hvis landets kommuner selv skal afgøre, om der kan etableres lagre af farlige kemikalier som ammoniak.

    Sådan lyder meldingen fra Århus Kommune, der kritiserer, at reglerne for opbevaring og transport af ammoniak er for uklare.

Læs resten i Århus Stiftstidende

studstrup.dk * Studstrup Borgerforening * info@Studstrup.dk