Lokal debat om ammoniaksagen

Hvordan og hvornår skal Studstrupværket opfylde sine forpligtelser til en bedre røgrensning? Vi modtager meget gerne dit debatindlæg, som vil blive placeret herunder.

Sikkerhedsniveauet er meget højt

Undersøg andre teknologier!

 

Sikkerhedsniveauet er meget højt

(30.1.2006)

 Svend Erik Fogh, Ibisvej 15, er ammoniaksagkyndig og anerkendt sagkyndig til eftersyn af trykbærende anlæg. Han skriver:

Jeg har i mere end 30 år arbejdet med lovpligtige eftersyn, samt reparation og trykprøvning på anlæg til flydende ammoniak primært i landbrug og transport branchen.

De senere år også nogle industrielle anlæg, derfor kender jeg nogle af ELSAM`s anlæg og finder deres sikkerhedsniveu meget højt. Jeg kender også de nye tankvogne som kører industriammoniakken.

Idet Studstrupværkets deltagere i borgermødet åbenbart var ret uforberedte på spørgsmål vedrørende ammoniaktransporterne, vil jeg som fagperson gerne bidrage med nogle fakta i debatten.

Jeg husker et spørgsmål, om nogle havde kendskab til uheld med ammoniaktankbiler. Jeg har i min karriere set 3 tankbiler, som har været involveret i sammenstød, alle med væltning til følge. Den ene kurede på siden mod en beton overkørsel, i alle tilfælde blev der større eller mindre buler i tankene, men i ingen tilfælde var der udslip.

Det skal tilføjes, at de uheldsramtr tanke alle var bygget efter konstruktionsgodkendelser fra 60`erne, hvilket kun er den halve styrke af nye tanke til international transport.

De nye tanke har også et meget omfattende sikkerhedsudstyr, f.eks er ventilerne indbygget i tankene og er forbundet med bilens bremsesystem, de kan derfor kun åbnes, når bilen er afbremset, og ingen mulighed for afrivning. Jeg kan derfor ikke forestille mig at der vil blive noget udslip, selv ved en meget voldsom påkørsel.

Der var også spørgsmål om konsekvensen ved afrivning af slanger ved overyldning til lagertanken. det problem er dels løst ved afbremsningen af bilen, men skulle det usansynlige ske, at bilen bevæger sig, er slangerne forsynet med Pull Away ventiler, som adskilles ved træk og lukker.

Jeg vil også lige knytte en kommentar til nogle af de links som har fundet vej til hjemmesiden.

Den voldsomme ulykke som er nævnt fra Nordkorea, med 161 omkomne, der er mediet IKKE ammoniak, men AMMONIUMNITRAT, som er et meget eksplosivt granulat. Det har samme form som UREA (urea er ikke så eksplosivt).

Undersøg andre metoder!

(11.1.2006)

Claus Bischoff, Sølvmågevej 58, cand. scient. kemi/bioteknologi, Ph.d. medicin, skriver efter borgermødet på Studstrupværket:

Da jeg gik ned af vejen mod Studstrupværket blev jeg blive helt i tvivl om jeg var på vej til en større kulturel begivenhed – U2 koncert på SSV? – det var lige før der var så megen trafik mod værket at bilerne kørte kofanger ved kofanger!

Mødet var vældig interessant og det var godt at høre at værket vil halvere ammoniak lageret og kapsle det ind i en betonskal.

Men...da det kom til transporterne og worst case scenarierne oplevede jeg at værket forholdt sig meget undvigende! Spurgt om et worst case scenario svarede Erling Høxbroe at 14 mennesker ville dø i løbet af en million år. Det er jo ikke det korrekte svar på den værst tænkelig situation, men derimod et statistisk svar på hvor mange mennesker der i Studstrup over tid helt sikkert vil dø pga. NH3-lageret. Betragter man i stedet den situation at der, under de værst tænkelig vindforhold, sker et voldsomt udslip (eksplosion) på lageret en hverdags aften i juli ved spisetid, hvor stort set alle Studstrups borgere vil sidde udenfor og spise aftensmad, vil antallet af omkomne og tilskadekommende nok være helt anderledes.

Jeg stillede et spørgsmål angående brug af det alternative reduktionsmiddel urea (urinstof, carbamid). Erling Høxbroe afviste urea, da det ikke blev anvendt på andre kraftværker. Det viste sig dog usandt, da der var en blandt tilhørerne, der kunne berette om brug af urea på Svenske kraftværker. Høxbroes argument for, det til trods, ikke at anvende urea var, at han mente at disse kraftværker var mindre end SSV. Jeg syntes at vi fra Studstrup borgernes side skal presse på for at få værket til at benytte urea – det er simpelthen et lang mere miljøvenligt stof. Jeg vil lige kort beskrive urea:

Urea er et fast, farveløst stof, der af pattedyr udskilles i urinen (deraf synonymnavnet urinstof – hos fugle udskilles urea som det hvide i fugleklatterne). Det er ikke umiddelbart brændbart, men kan være antændelig ved meget høje temperaturer. Er ikke eksplosivt eller selvantændeligt. Det virker irriterende på øjne, åndedrætsorganer og huden. Miljømæssig refereres urea som værende ’svagt vandforurenende’ eller det ’anses ikke for belastende for vandmiljøet’. Det bruges bl.a. af DSB til at smelte is i nærheden af banelegemet (får ikke jern til at ruste, som tøsalt ville gøre), bruges i hudcremer (her markedsføres det typisk under synonymnavnet carbamid – sælger sikkert bedre end ’urinstof’ ville gøre), bruges i fødevare industrien (har e-nummer E927, bruges som overfladebehandlingsmiddel) og i vaskemidler (skumhæmmende).

Endelig har den danske ingeniør Dennis Wovern Nielsen for nylig fundet en metode til at udvinde urea fra ajle – så ved at bruge urea som reduktionsmiddel kan SSV hjælpe til med at mindske svineavlernes udledning af kvælstof.

Sammenlignet med ammoniak kan SSV ved at anvende urea fuldstændig afhjælpe alle de kritikpunkter vi borgere i Studstrup har ytret: Urea kan transporteres og opmagasineres risikofrit. SSV kan derfor sejle (eller køre, men vi vil jo gerne slippe for lastbilerne) lige så store mængder urea ind på værket som de skønner nødvendig – for derefter et opbevare det i en dertil indrettet lagerhal.

Som skrevet vil SSV ikke anvende urea fordi de fastholder, at det ikke har været anvendt i så stor skala som det vil blive nødvendigt hos SSV. Det mener jeg er et overordentligt dårligt argument, da processen bliver brugt på andre kraftværker, og en skalering til SSV forhold givet er en simpel opgave for en virksomhed som Haldor-Topsøe (SSV benytter Haldor-Topsøe katalysatorer). Tværtimod burde SSV se det som en spændende udfordring at bringe teknologien i anvendelse på et af landets største kraftværker. Min konklusion er, at SSV i denne sag overhovedet ikke lever op til den målsætningstrekant Lars Kronholm Christensen så ofte refererede til under borgermødet. Hvis SSV vitterligt interessere sig for udvikling og miljø, burde de meget mere aggressivt efterfølge brugen af urea som reduktionsmiddel i stedet for ammoniak. Hvad kan den egentlige årsag så være? Tja...der er vel kun økonomi tilbage. Måske urea er en anelse dyrere end ammoniak – håber ikke det bliver på den konto at Studstrups borgere skal affinde sig med muligheden, hvor usandsynlig den end må være, for et worst case scenario!