|
Sidst i maj 2006 sendte Studstrup Borgerforening en indsigelse til Århus Amt mod at give Elsam tilladelse til at bruge flydende ammoniak i Studstrupværkets DeNOx katalysator. Indsigelsen kommer her:
Elsam har besluttet, at Studstrupværket (SSV) snarest, og dermed i god tid inden ikrafttræden af påbud i 2014 af EU-direktiv, skal installere en SCR deNOx katalysator på røggasudledningen. Rent faktisk er SSV så langt med byggeriet af SCR deNOx katalysatoren, at den udefra nærmest fremstår som færdigbygget.
Fra Studstrup borgerforenings side hilser vi en så rettidig omhu velkommen – om end vi dog i samme åndedrag undrer os; sjældent ser man private virksomheder være så mange år forud for så omkostningsfuldt et lovkrav, og at katalysatoren bygges, inden Århus Amt har taget stilling til, om den må tages i brug.
På SSV ønskes der anvendt flydende ammoniak. Et særdeles farligt stof, der både er voldsomt eksplosivt, ekstremt giftigt og yderst flygtigt.
Denne indsigelse er forfattet med to formål: at gøre opmærksom på alle de farer, der er tilknyttet transporten, opmagasineringen og anvendelsen af flydende ammoniak, samt at argumentere for brugen af et langt mindre farligt alternativ, nemlig vandopløst ammoniak.
Worst Case scenarier
COWI har for Elsam foretaget analyser af forskellige uheldsscenarier med det formål at beregne afstanden ud til toksisk dosis IDLH (Immediately Dangerous to Life and Health). Studstrup Borgerforening har fuld tillid til, at COWI har foretaget et grundigt, professionelt stykke arbejde. Det er dog vigtigt at bemærke at samtlige uheldsscenarier er defineret af Elsam. Således er det scenario, med den højeste oplyste mængde undsluppen ammoniak langt fra de 48ton der opbevares i tankene. Andre scenarier er baseret på udslip helt ned til 9kg eller ned til 0,12kg/s.
Uagtet de meget beskedne udslip viser COWI’s beregninger, at umiddelbart livstruende koncentration af ammoniak forekommer i en afstand på over 700m fra uheldsstedet!! Ligeledes opnås der, i en afstand af 230m, ammoniak koncentrationer på næsten 2000ppm (altså mere end seks gange de 300ppm der definerer IDLH niveau)!! Selv beskedne uheld kan altså afstedkomme åbenlyse katastrofale konsekvenser. Til trods for, at COWI’s rapport afslører uhyggelige perspektiver, finder Studstrup Borgerforening at rapporten er værdiløs, da den ikke beregner på reelle worst case scenarier. Vi ønsker en rapport udarbejdet, der tager udgangspunkt i f.eks. et totalt havari af en tankvogn. Eller en antændelse af en 15 - 28% ammoniakatmosfære inde i betonindkapslingen.
Hvis de planer, Elsam har for SSV, realiseres, vil der inden for en overskuelig fremtid befinde sig en uoverskuelig eksplosiv cocktail af kemikalier på SSVs areal:
Bioethanol raffinaderi med dagsproduktion på 500.000L indebærer opmagasinering af flere millioner liter ethanol samt de mængder, der må være i processering. Under kontrollerede forhold er ethanol blot brandfarligt, men under de rette oxidations- og/eller temperaturbetingelser er det yderst eksplosivt – alle kender skræmmebillederne fra havegrillen.
SCR deNOx filtrering indebærer opmagasinering af 2x47m3 flydende og gasformig ammoniak. Ammoniak er yderst eksplosivt.
Grundet SSVs primære opgave opbevares der også store mængder kul. Selvantændelser i kulbjerge er derfor, i perioder af året, en dagligt tilbagevendende begivenhed*.
På SSVs areal er der et stort olielager. Olie er naturligvis brændbart.
Til bioethanol produktionen skal der benyttes store mængder hvede. Fra korn og foderstof lagre vides det at medføre en risiko for støvgaseksplosioner.
Studstrup Borgerforening finder, at Elsam udviser en uhørt rystende mangel på respekt for sine omgivelser. Den ovenfor nævnte cocktail af eksplosions- og brandfarlige kemikalier samt en ukontrollabel antændelseskilde på SSVs relativt lille område vil være en tikkende bombe. Det vides at 15-28% gasformig ammoniak i atmosfærisk luft er eksplosivt. Ligeledes vides det, at er der olie tilstede i luften sænkes den eksplosionsfarlige grænse til 8% ammoniak. Kan man forudsige, hvilke konsekvenser en omfattende eksplosion eller eksplosionsagtig brand vil have, hvis den breder sig fra det ene magasin til det andet, eller hvis brændende kul i en afstand af måske kun 100 meter fra ammoniaklageret antænder ammoniakdampe? Da historien med al ønskelig tydelighed viser at uheld forekommer, betragt blot fyrværkerikatastrofen i Seest eller eksplosionen i Bouncefield Brændstof depotet ved London i 2005, forlanger Studstrup borgerforening at der foretages en worst case analyse af en eksplosion/ildløs på SSV, idet der tages hensyn til mulige synergistiske konsekvenser af oplagringen af de mange reaktive kemikalier på SSVs område.
Opmagasinering
Grundet flydende ammoniaks ekstremt farlige egenskaber har Elsam besluttet at indkapsle opbevaringstankene i en betonbunker. Elsam hævder, at bunkeren vil kunne modstå, at den opbevarede ammoniak eksploderer. Studstrup Borgerforening ønsker undersøgt, om dette passer.
Desuden ønsker Studstrup Borgerforening et worst case scenarie på følgende hændelse: Ved lækage af ammoniaktanke vil atmosfæren i betonbunkeren hurtigt komme til at indeholde store mængder gasformig ammoniak. Ventilationsanlægget vil begynde at evakuere ammoniakdampene og tilføre atmosfærisk luft. 15 – 28% gasformig ammoniak i atmosfærisk luft vil ved den mindste gnist kunne udløse en voldsom eksplosion. Er betonkappen gearet til at kunne holde til en sådan eksplosion? Er anlægget sikret således, at portene automatisk lukker og dermed afskærer en eksplosions udbredelse denne vej? Og hvad vil der ske, hvis eksplosionen forekommer, mens portene er åbne?
Transport
Den flydende ammoniak skal transporteres med lastbil til SSV. Ca. hver tredje dag vil en lastbil transportere 21.000kg flydende ammoniak til værket, tæt forbi den integrerede institution Studsen i Studstrup. I tæt nærhed af Studsen vil transporten gå gennem et vejkryds, der plages af mange trafikuheld. Studstrup Borgerforening ønsker en worst case beregning på et scenario, hvor en kollision mellem to lastvognstog fører til totalt havari af ammoniaktransporten, og dermed udslip af hele lastvognens last.
I den af COWI udarbejdede rapport, baseret på Elsams beskedne uhelds-definitioner, fremgår det, at i en afstand på op til 700m fra lastvognen opnås IDLH. Hvad sker der hvis 21.000 kg ammoniak frigives i løbet af relativt kort tid? Eftersom lastvognsvraget vil forhindre adgang til Studstrup, hvorledes vil evt. overlevende borgere blive evakueret?
Placering
Hvis SSV skulle anlægges i dag ville det aldrig blive placeret, som det ligger for indeværende, har Århus Amt oplyst på det offentlige møde om Elsams planer om bioethanolanlæg. Elsam har oplyst*, at forbrændingsovnene har en levetid på ca. 30 år. Eftersom de blev udskiftet i 1985, har de nuværende ovne kun en levetid på ca. 9 år tilbage. Elsam har ligeledes oplyst*, at de ikke forventer at installere nye ovne efter de nuværende er udtjent. Hvorfor ønsker SSV at installere DeNOx anlæg på værket, hvis det er udtjent fra omkring lovkravets ikrafttræden? Hvilken teknologi skal afløse de nuværende forbrændingsovne når de er udtjent omkring år 2015? Er Elsams dagsorden med installeringen af DeNOx anlægget i virkeligheden en anden? Foretages der i dag mere eller mindre desperate investeringer i DeNOx anlæg og bioethanol-produktionsanlæg for at forhindre, at et udtjent SSV bliver nedlagt om få år?
Alternativt reduktionsmiddel: Vandopløst ammoniak
Til trods for, at vandopløst ammoniak (i gængs tale salmiakspiritus) ved indånding i selv små mængder forekommer yderst ubehageligt, er det et langt mindre farligt alternativ end flydende ammoniak:
Vandopløst ammoniak er ikke eksplosivt
Vandopløst ammoniak skal ikke opbevares i tryktanke
Vandopløst ammoniak stiller færre krav til opbevaring og transport
Hvis SSV bliver pålagt at benytte vandopløst ammoniak i stedet for flydende ammoniak, vil det være muligt at sejle store mængder ind, f.eks. fire gange om året. Den vandige ammoniak kan opbevares i dertil indrettede tanke på SSVs område uden eksplosionsrisiko. Og da vandig ammoniak ikke skal opbevares under tryk, vil risikoen for voldsomme gasudslip minimeres. Derudover vil der kunne opmagasineres vandopløst ammoniak til lang tids brug på SSV, således at hverken ferier eller strejker vil kunne forårsage mangler (et argument SSV benytter for at have et lager af flydende ammoniak på værket). Der er med andre ord ingen saglige, såvel faglige som sikkerheds- og miljømæssige, argumenter for ikke at anvende vandopløst ammoniak. Det er dog forbundet med økonomiske omkostninger, der vil kunne skyldes:
Den til flydende ammoniak tilsvarende mængde vandopløst ammoniak er formentligt dyrere.
Vandet i det vandopløste ammoniak skal fordampes forinden den katalytiske reaktion i SCR deNOx katalysatoren – dette koster energi.
Men ligeledes vil der være omkostninger der helt falder bort eller minimeres:
Den vandopløste ammoniak vil kunne sejles ind få gange om året, hvorfor et stort antal lastbiltransporter fra Tyskland spares.
Opbevaring af vandopløste ammoniak kræver ikke investering i en betonbunker og kræver heller ikke de samme sikkerhedsforanstaltninger, som er påkrævet ved opbevaring af flydende ammoniak.
Der er idag en betydelig overskudsvarme fra el-produktionen. Den kan med fordel anvendes til, omkostningsfrit, at fordampe vandet fra ammoniakken.
Studstrup Borgerforening forlanger derfor, at der af en uafhængig virksomhed foretages beregninger på, hvad det vil koste at bruge vandopløst ammoniak kontra flydende ammoniak.
Da Studstrupværket ikke skal opfylde myndighedskrav om den ekstra røgrensning endnu, mener vi, der er tilstrækkelig tid til at få gennemført beregninger af worst case scenarier og prisforskelle.
Udenlandske erfaringer
I Tyskland er det tilladt at anvende flydende ammoniak, men på grund af risikoen anbefales vandopløst ammoniak. Statens miljøkontor oplyser til Studstrup Borgerforening, at på grund af den meget høje risiko ved flydende ammoniak vælges oftest vandholdig ammoniak i store anlæg, mens der på mindre kraftværker anvendes urea.
Borgerforeningen har desuden talt med kilder i Sverige, der er højlydt forbavsede over, at man i Danmark tør anvende en teknologi med oplagring og anvendelse af ren, gasformig ammoniak.
På meget store anlæg i Sverige anvendes ammoniakvand, og på andre kraftværker anvendes urea, idet "Urea kör man med idag, det är en gammal teknik med sämre verkningsgrad"
"I sverige er der en sikkerhedszone på minimum 2-3 kilometer omkring et sådant lager," siger kilden og er bestyrtet over, at der ligger en lille by lige op ad Studstrupværket.
Han fortæller også, at ren ammoniak skal opbevares ved ca. 8 atmosfæres tryk, og hvis en sådan tank flækker, vil ammoniakken komme som en bølge eller lavine grundet trykket. "Ammoniak i de mængder er ikke til at standse uanset hvor godt et beredskab man har".
Med de udenlandske erfaringer samt oplysningerne fra Statens miljøkontor i mente, ønsker Studstrup borgerforening en redegørelse hvilke overvejelser der ligger bag Elsams kyniske beslutning om at benytte gasformig ammoniak.
*) I 2005 inviterede Elsam Studstrups borgere til besøg og rundvisning på SSV. Disse oplysninger stammer fra dette besøg.
|
