Borgermøde samlede 200

Der blev smurt ekstra sandwiches i ekspresfart, da over 150 borgere mødte op til borgermødet på Studstrupværket om ammoniaksagen. Mødet varede over tre timer, og spørgelysten var særdeles stor.

---

Dette er uddrag af borgernes indlæg samt svarene fra Studstrup værket herpå.

Miljøkoordinator Erling Høxbro sagde, at Studstrupværket reducerer NOx-er inden 2008, hvor Folketingets henstilling træder i kraft, og inden 2016, hvor EU-krav om reduktioner skal være opfyldt. Ved, at Studstrupværket anvender 2400 tons ammoniak årligt, spares naturen for 7000 tons salpetersyre.

Ammoniak er det mest anvendte kemikalie i verden: der bruges 500 mio. tons globalt om året, heraf 270.000 tons i DK. Størstedelen går til gødning (200.000 tons), resten går overvejende til kølemidler i industrien.

Birger Agergaard, Studstrup Borgerforening: Omtalte medieomtalen af farligheden ved ammoniak, der gjorde borgerne bekymrede, især da beredskabschefen sagde, at beredskabet ikke vil kunne håndtere en alvorlig ulykke. Beredskabschefen opfordrede værket til at benytte fortyndet ammoniak. Agergaard sagde, at selv om værket gør meget på sikkerhedsområdet, viser historien, at sikkerheden ikke er 100 procent. Opfordrede især Elsam og værket til at fokusere på transporten.

Civilingeniør Karsten Borg Jensen, Århus Amt: Fortalte om procedurer for miljøgodkendelser og risikogodkendelser, som begge skal erhverves af Studstrupværket. Når amtet har alle relevante oplysninger, kommer de to ansøgninger i offentlighedsfase, og alle kan her gøre indsigelser. Også når amtet har givet miljøgodkendelser, kan alle gøre indsigelse til Miljøstyrelsen.

Kede af overskrifterne

Produktionschef Lars Kronholm Christensen: Meget imponerede over fremmødet i aften!

Om mediedebatten: Vi har været meget kede af nogle af de overskrifter, der har været i pressen. Nogle af de ting, der refereres, er ikke korrekte. Der har hele vejen været dialog, især med amtet. Det svar, som miljøminister Connie Hedegaard kommer med på Århus’ spørgsmål om mere ensartede retningslinjer for ammoniaklage, læser jeg sådan, at vi opfylder alle krav.

Debatten lokalt har alligevel gjort meget indtryk, så vi har spurgt os selv, om vi kan gøre det bedre. Derfor har vi i dag på et møde med amtet og Århus Kommunes beredskab i dag sagt, at vi ønsker at reducere de to ammoniaklagre til halv størrelse, og samtidig omslutte lagrene med en skal af beton

Det blev oplyst, at transporterne af ammoniak til værket vil svarer til en tankbil pr. 3. dag, ved 50 tons på lager.

Ikke kendskab til danske ulykker

Jes Retbøll, formand for Skødstrup fællesråd: Hvilke risikofaktorer havde Studstrup værket vægtet i valget mellem ammoniak og ammoniak opløst i vand? Hvad er skaderne ved et udslip? Kunne værket ikke selv producere den nødvendige ammoniak?

Svar: Studstrupværket har vægtet omkostninger, risiko og miljømæssig gevinst imellem. Særligt vurderer værket, at der ikke er stor statistisk sandsynlighed for en ulykke med ammoniak på værket. Værket har ikke kendskab til ulykkestilfælde i Danmark.

Skaderne ved et udslip mener værket vil være begrænset, idet værket dels begrænser den oplagrede mængde, dels indkapsler ammoniaklageret i en særlig kraftig/forstærket bygning.

Værket ønsker ikke at foretage produktion. Det vurderes som urentabelt, idet værkets forbrug er begrænset i forhold til de mængder (50 tons/dagen), som et produktionsanlæg skal forrente.

Claus Jacobsen, nytilflytter til Studstrup: Hvad med at vente med at lave DeNOx anlægget, til det lovmæssigt bliver påkrævet. Brug evt. politisk pres for at få udskudt beslutningen.

Svar: Studstrup værket mener at det er en vigtig og effektiv forbedring for miljøet. Desuden ønsker værket at opfylde alle lovkrav.

Brug urea eller fortyndet ammoniak

Claus Bischoff, Studstrup: Hvad med Urea (ufarligt krystallinsk, baseret på urinstoffer. Kan transporteres på tryg vis.)

Svar: Er undersøgt, værket afviser. I følgeværket er der ingen anlæg baseret på UREA, som er afprøvet i den størrelsesorden som Studstrup værket skal bruge.

Værket mener sig forpligtet til altid at anvende den bedste teknologi mulig. Værket mener at dette netop er ammoniak.

Hans Grundtvig, Studstrup: Teknikken med ammoniak er forbudt i Tyskland, her er det kun lovligt, at anvende fortyndet ammoniak. Urea anvendes i Sverige!

Svar: Var ikke bekendt med forholdene i Tyskland. Ammoniakken kommer i øvrigt fra Tyskland. Anlæg i Sverige, der anvender UREA er mindre end Studstrup værket.

Birger Agergaard, Formand for Studstrup Borgerforening: Hvorfor anvendes der ikke fortyndet ammoniak? Vægter værket økonomien for højt i forhold til naboernes sikkerhed.

Svar: Værket mener at sikkerheden er høj. Også vurderet i forhold til alternativer stillet overfor risiko og sandsynligheder for udslip.

Hvis ulykken sker

Allan Midtgaard, Studstrup: Hvorfor er ammoniak farlig? Hvad vil der ske ved en ulykke (væltet tankbil på Skovlundvej)?

Svar: Ammoniak er brandfarlig og giftig, og den ætser. Værket har ikke svar på ulykker udenfor værket og har i den forbindelse vurderet risikoen som uvæsentlig.

Nik Okkels, Studstrup: Hvad med anvendelse af brintpiller, idet dette nye danske patent indeholder store mængder ammoniak bundet i fast form og dermed ufarlig.

Svar: Fokus på miljøforbedring, ikke udvikling af nye løsninger.

Peter Staub, Studstrup: Hvor er beredskabschefen, og hvor er politikerne?

Svar: Beredskabschefen var inviteret men ønskede ikke at deltage! Studstrup værket ønsker ikke at gøre sagen politisk. Derfor blev ingen politikere inviteret til dette møde.

Usikker transport

Lene Sørensen, Studstrup: Transporten på Skovlundvej er ikke sikker!

Svar: Værket forholder sig til myndighederne og myndighedernes risikovurderinger.

Knud Nielsen, Studstrupvej: Da vandopløst ammoniak ikke er eksplosionsfarligt, bør dette anvendes.

Svar: Værket vil aflaste transporten. Vandopløst ammoniak kræver flere transporter.

Allan Midtgaard, Studstrup: Med en belastning på 130 lastbiler pr. år på Skovlundvej, så har værket også et ansvar. Værket må gå med på borgernes bekymringer og gå ind i dialogen omkring risici udenfor værket, f.eks. ved transporten.

Allan henviser i øvrigt til børnehaven 230 m. fra krydset.

Svar: Værket mener, at myndighederne har ansvaret, men vil gerne bakke op om evt. trafikløsninger. Igen anses sandsynligheden for ulykke til at være ubetydelig.

Værket modtager ca. 40-50 halmtransporter pr .dag. Derudover ca. 30 andre lastbiler. Værket har tilladelse til at modtage 150 transporter pr. døgn.! Dette er myndighedernes nuværende godkendelse.!

Birger Agergaard: Et nyt borgermøde er nødvendigt. Eventuelt må vi inddrage politikerne. Det synes nødvendig at påvirke myndighederne, da bekymringerne særligt ligger på transporten til værket. En sikker transportløsning må findes.